Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

The Crow
The Crow billede

Børnene Fra Sølv...


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

The Rendevouz

23. maj 2018 af Sofie Svane

2 stjerner Skriv en kommentar

The Rendevouz billede

Ørkendramatik med flotte landskaber og potentiale der aldrig indfries.

Rachel (Stana Katic) bliver uventet kontaktet af FBI – bureaukraten Jake (Raza Jaffrey), der beder hende rejse med til Jordan for at identificere sin brors lig. Rachel har ikke set sin bror i årevis, men er eneste levende slægtning og hun krydsforhøres med spørgsmål om en antik skriftrulle med profetier, som hendes bror angiveligt har fundet kort før sin død.

Omstændighederne er mystiske og Rachel kan ikke slå sig til tåls med den mangelfulde forklaring hun får. Med fast beslutsomhed, og lige så stor uvidenhed, tager hun derfor sagen i egen hånd og begynder at grave i hvad der er sket.

Jake beslutter at hjælpe hende, og sammen begynder de opklaringen af puslespillet om den forsvundne skriftrulle.

Pludselig jagtes de fra alle sider og det er uigennemskueligt hvem der er ven og hvem der er fjende.
I en kamp mod tiden må Rachel og Jack løse mordgåden, finde skriftrullen og redde verden fra undergang, før de selv ender som bytte i jagten på, hvad der antages at være et magtfuldt værktøj.

The Rendevouz er en film med uindfriet potentiale. Historien kunne være rigtigt god og omgivelserne er flotte. Men det hele er uengageret og mangler energi. Armagedonitterne er tåkrøllende karikerede. Replikkerne er som læst op fra papir og skuespillerne giver indtryk af at være faldet halvt i søvn.

Der er dog en charme mellem Rachel og Jack, og en befriende lethed og mangel på sensation over deres forskellige trosretninger; Rachel er jødisk og Jack muslimsk. Det bliver blot nævnt i en lidt fjoget vittighed og ellers ikke gjort noget væsen af. At hovedpersonen er positivt fremstillet og af arabisk oprindelse kan være en sjældenhed for denne type film, men er her så naturligt at det fortjener ros. Desværre bliver charmen ved overfladen og drukner beklageligvis i resten.

For selvom historien har potentiale, bliver man efterladt med en flad fornemmelse på trods af flotte ørkenlandskaber og et i øvrigt velvalgt soundtrack.

Titel: The Rendevouz
Original Titel: Misterio en Amán
Premieredato: 23. maj 2018
Instruktør: Amin Talaqa, Annemarie Jacir
Skuespillere: Stana Katic, Raza Jaffrey, Alfonso Bassave, Meg Gionni, Glenn Fleshler
Spilletid: 92 min.
Selskab:
Genre: Action , Adventure


banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...