Cameron Diaz debuterede i ”The Mask” fra 1994, hvor hun spillede overfor Jim Carey i rollen som den lidt vampede Tina. Men det var først med rollen som den billedskønne Mary i Farrelly-brødrenes ”Vild Med Mary” fra 1998 hun kom på alles læber. Siden er det gået slag i slag med større roller i ”Charlies Angels”, ”Being John Malkovich”, ”Min Bedste Vens Bryllup” og mange andre.
I de fleste roller har det været som den forførisk frække og nærmest uopnåelige skønhed. I ”The Sweetest Thing” er det ikke anderledes. Her er hun den 28-årige Christina Walters, der endnu ikke har mødt den eneste ene. Hun nyder derfor single-livet sammen med sine to veninder Jane ( Selma Blair ) og Courtney ( Christina Applegate ). Sidstnævnte, som mest er kendt som Al Bundys dumme blondine-datter Kelly i ”Vore Værste År”, men nu er blevet klar over at der er et liv efter den populære tv-serie.
Jane er lige blevet droppet af sin kæreste tre dage før deres et-årsdag. For at muntre hende op i deppressionens stund, tager Christina og Courtney hende med på deres stam-natklub. Christina forsøger i aftenens løb at føre hende sammen med Peter, som er ude for at fejre sit polterabend. Han giver dog indtryk af at det er hans broder der skal smedes i hymnens lænker og ikke ham. Som aftenen skrider frem, begynder Christina dog selv at få interesse for Peter, og øjner chancen for at hun muligvis endelig har mødt ”Mr. Right” – eller om ikke andet ”Mr. Right Now”. Men den mulige ”Mr. Right” bliver nødt til at følges videre sammen med broderen og resten af polter abend selskabet hjem til hotellet. Af samme grund, får Christina og Peter aldrig lært hinanden nærmere at kende, til stor fortrydelse for i hvert fald den ene part. Peter nåede dog at få fortalt hvor og hvornår ”broderens” bryllup ville finde sted.
På Courtneys kraftige opfordring og imponerende overtalelsesevne, tager de to afsted på alletiders tøsetur mod den lille landsby Sommerset, hvor brylluppet skal stå. En tur der byder på lidt af hvert. Alt lige fra maddike-inficeret kød, sprængte vandrør til en liderlig motorcyklist sætter sit præg på den fire og en halv timer lange køretur. Selv den meget berømte Elton John-klassiker om Yellow Brick Road får en helt ny betydning. Men frem til brylluppet kommer de, alt imens Jane tilbage i byen, tilsyneladende har glemt alt om ekskæresten og hygger sig med sin nyeste erobring. Brylluppet er det egentlige klimaks i ”The Sweetest Thing”, og byder på en del erkendelser og indrømmelser. Det skal der dog ikke løftes sløret for her, men er op til jer læsere selv at erfare.
Det kræver dog at man er til en komedie i den lettere ende af skalaen. For det er hvad ”The Sweetest Thing” sælges på. Film som ”American Pie” og i særdeleshed ”Vild Med Mary” har tydeligvis inspireret manuskriptforfatteren til denne film. Og det er også her den kommer til kort. For manuskriptet er i større perioder mere tyndbenet end mange af de supermodeller, der går catwalk for Elite Models. Mange af de jokes, der bliver leveret er mere eller mindre dygtigt producerede kopier af noget man har set så mange gange før. Tag nu for eksempel scenen, hvor Jane dyrker oralsex med sin nye kæreste og hans intimpierceing sætter sig fast i hendes mandler. Det medfører naturligvis stort ståhej og medieopbud. Man kan ikke lade være med at tænke på ”Vild Med Mary”, hvor Marys udkårnes ædlere dele sidder fast i lynlåsen. Av!
Handlingen er også dybt forudsigelig og uden antydningen af en overraskelse. Og det bemærker man for alvor, når gassen er gået af ballonen hvad angår de morsomme indslag, og filmen skal til at komme med en seriøs afrunding på det store kærlighedsproblem. Det er selvfølgelig et problem i sig selv. For hvorfor kan man så ikke bare prøve at sælge varen som det den er : nemlig en letbenet komedie, man ikke skal tænke alt for meget over? Næ, den skal åbenbart også trækkke nogle dybere spørgsmål til kærlighedslivet og alligevel udvande svarene på disse i en alt for traditionel og kliche-fyldt slutning. Herved sætter filmen sig imellem to stole, idet den prøver at spille på to heste på en gang. Hvis man i stedet kunne nøjes med at satse på den ene hest, var man nok sluppet lidt nemmere i mål. Hvis man i øvrigt vil en seriøs film, kræver det også at man kommer ind under huden på filmens hovedpersoner. Det sker på intet tidspunkt i ”The Sweetest Thing”. På det plan er den ganske overfladisk.
Retfærdigvis skal det dog siges, at filmen til tider leverer ganske god og uforpligtende underholdning, selv om den i det lange løb ikke formår at finde balancen. Leverancen sker i øvrigt på herlig befriende vis i kraft af altid dejlige Christina Applegate og Cameron Diaz, der heldigvis altid har kendt deres bås i filmbranchen.
Men en halvanden time på den måde, er måske at skyde en anelse over målet, med mindre man er stor fan af Cameron Diaz eller forguder film i denne genre. Døm selv!