Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Børnene Fra Sølv...
Børnene Fra Sølvgade billede

Lidt Udover Det ...
The Crow


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Blu-Ray anmeldelse

The Taking of Pelham 123 (Blu-ray)

21. februar 2010 af Mads Bluhm

2 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

The Taking of Pelham 123 (Blu-ray) billede

Usandsynlig thriller med en overspillende Travolta og et ringe manuskript, der gør denne udgivelse til et regulært spild af tid.

Handling
Walter Garber (Denzel Washington) er speditør for New Yorks undergrundsbane. Hans arbejdsdag ændrer sig pludselig til et mareridt, da et af hans metrotog kapres af den psykopatiske men knivskarpe Ryder (John Travolta). Han truer sammen med sine fire bevæbnede håndlangere med at henrette togets passagerer, med mindre en enorm løsesum på 10 mio. dollars udbetales inden for en time. Garber, som selv har et lig i lasten, involveres langt udover, hvad pligten kræver af ham og benytter sig af sin betydelig viden om undergrundssystemet i kampen for at redde gidslerne.

Filmen
Uden at afslører for meget, så er handlingen i denne thriller for langt ude i hampen til, at dens eksistens kan retfærdiggøres. Den ene mere usandsynlige hændelse efter den anden krydret med tåbelige actionsekvenser, som intet gør for historien, bevirker, at man alt for hurtigt mister interessen for personerne og dermed også for filmen. Denzel Washington gør en udmærket figur som den plagede Garber men har ikke de store udfordringer i denne rolle, der minder om tidligere roller, han har haft. Travoltas skurk, Ryder, præsenteres som et forbrydergeni, men der er i sidste ende ikke dækning på kontoen, og figuren ender som et rent postulat - og det bliver ikke hjulpet af en skidt dialog og en lidt for hysterisk indsats fra Travolta.
Det vrimler med dygtige skuespillere som James Gandolfini, Gbenga Akinnagbe og John Turturro, men de bliver ikke rigtig brugt til noget, og dialogen er i flere tilfælde så dårlig, at man både fniser og krummer tæer på én og samme tid.

Det er som om, der ikke rigtigt har været noget liv i manuskriptet, og at Tony Scott så har forsøgt at give filmen kunstigt åndedræt ved hjælp af en meget hektisk kameraføring (som overgår Paul Greengrass i Jason Bourne filmene) og kiksede actionsekvenser (som på bedste Michael Bay manér kun ser ud til at være sat ind i filmen for deres egen skyld). Det er f.eks. meget svært at sluge, at New Yorks politi ikke kan transportere løsesummen igennem New Yorks gader under fuld udrykning uden at forårsage hele to alvorlige, uprovokerede uheld, hvor det flyver rundt med biler og motorcykler.

I sidste ende sidder man tilbage som et stort spørgsmålstegn, for hvad var pointen overhovedet med filmen. Hvis man altså ikke er faldet i søvn længe inden, for action uden mål og med er ikke underholdende, den er snarere dræbende kedsommelig.

Lyd & Billede
Tony Scotts film er altid en fest for øjet, og denne bluray udgivelse er ingen undtagelse. Scott benytter en slags musikvideoæstetik med et let grynet billede, men der er ingen utilsigtede fejl i billedet. Også lyden buldrer derudaf, især bassen fra de mange metrotog i filmen er en fryd for øret. Så den tekniske side af denne blu-ray er fuldt ud bestået.

Ekstramateriale
Ekstramaterialet på "The Taking of Pelham 123" er også i orden. Det meste af det kan dog også findes på DVD udgaven, dog med undtagelse af et enkelt indslag præsenteret i fuld HD 1080P, hvilket absolut er glædeligt. Vi får to udmærkede kommentarspor, henholdsvist fra instruktøren Tony Scott på det ene og filmens manuskriptforfatter Brian Helgeland og medinstruktør Todd Black på det andet. Dertil kommer et udmærket dokumentar program om filmens tilblivelse på omkring en halv time samt et lille program om, hvor besværligt det var at optage i New Yorks metrosystem og om det kursus, som alle involverede måtte tage for at få lov til at arbejde i det relativt farlige miljø. Det bliver dog lidt bizart, da der også forefindes et lille program på 5 min. om, hvor vigtigt den rette hairstyling er for film! Alt i alt er ekstramaterialet i orden og helt klart den bedste oplevelse ved Bluray udgaven af "The Taking of Pelham 123".

Alt i alt
Nogen vil sikkert kalde "The Taking of Pelham 123" for ok popcornsunderholdning, jeg kan kun kalde den et sørgeligt spild af tid.

Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Sony Music Denmark.

Titel: The Taking of Pelham 123
Original Titel: The Taking of Pelham 123
Premieredato: 9. februar 2010
Instruktør: Tony Scott
Skuespillere: Denzel Washington, John Travolta, Luis Guzmán, Victor Gojcaj, John Turturro, Michael Rispoli, Ramon Rodriguez mfl.
Spilletid: 96 min.
Selskab: Sony Pictures, 2009
Genre: Action
Denzel Washington som  den plagede Walter Garber.
Denzel Washington som den plagede Walter Garber.
John Travolta som den iskolde Ryder.
John Travolta som den iskolde Ryder.
Metrotoget Pelham 123 med en skummel besætning.
Metrotoget Pelham 123 med en skummel besætning.


banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...