Skriv en kommentar
Ben Affleck debuterede som instruktør med det glimrende bortførelsesdrama Gone Baby Gone tilbage i 2007. Filmens force er den troværdige skildring af en barsk bydel i Boston, hvor indbyggerne lever i fattigdom og af kriminalitet. Mange af disse indbyggere er på enten sprøjten eller flasken, som far og mor nu var det, og da et barn af en disse skæbner bortføres med intentionen om at give det en ordentlig opvækst væk fra stoffer og dårlig opdragelse, opstår en interessant problemstilling.
For uanset om barnet vil vokse op og, som resultat af den sociale arv, formentlig vil blive akkurat som sin substansafhængige mor, har moderen vel nu engang ret til at opfostre sit barn?
Med The Town sætter Affleck igen fokus på den sociale arv og skærer ind til benet på et nærmiljø og ikke mindst dets mennesker. Byen er igen Boston, men bydelen er nu Charlestown, der (også i virkeligheden) er notorisk for sine mange bankrøverier. Her er det tradition, at bankrøverprofessionen går i arv fra far til søn, og dette er også tilfældet for Doug MacRay (spillet af Affleck selv). Selvom hans far afsoner livstid i brummen, er Doug leder for en bande bankrøvere.
Da et bankrøveri ikke går som planlagt, tager gruppen den kønne bankdirektør Claire som gidsel. De lader hende hurtigt gå, men da det viser sig, at Claire bor lige i hjertet af Charlestown side om side med banden, begynder Doug at skygge hende for at være sikker på, at hun intet har set – med det resultat, at Doug og Claire forelsker sig.
De vil nu forlade Charlestown sammen. Det er dog lettere sagt end gjort, for Dougs kumpaner er ikke spor begejstrede over tanken, og de tvinger ham til et sidste røveri. Imens er FBI så småt ved at spore sig ind på gruppen.
Altså: Broget mand vil forlade alt og drage væk i kærlighedens navn. Eller med andre ord bryde den sociale arv. Historien emmer ikke ligefrem af originalitet, men det er heller ikke intentionen. The Town er en fortælling om omgivelser, hvis mål er at skildre Charlestown-kriminelles rå hverdag så realistisk som muligt, og det lykkes for Affleck. Næsten.
Bankrøveri-scenerne er mesterligt iværksat og vil med garanti lede tilskuerens tanker hen på Michael Manns halvfemser-action-epos Heat. Affleck lader ikke actionscenerne dominere, men har i stedet klogt valgt at presse al action ind i få scener, hvor intensiteten så til gengæld er skruet hæsblæsende i vejret. Selve portrætteringen af de lokale er også fornemt udført. Især Jeremy Renner (kendt fra sidste års The Hurt Locker) og veteranen Pete Postlethwaite er skræmmende gode som kriminelle, der er groet fast i den sociale arv.
Det brutale og troværdige billede af Charlestown, som Ben Affleck så ihærdigt vil tegne, synes imidlertid at falme, når det kommer til Afflecks egen karakter. Ved at tilsætte bankrøveren med et hjerte af guld, som der næppe er mange af i bydelen, forsvinder en del af troværdigheden. Skildringen om den urealistiske nål i en høstak fungerer ikke, når man ellers bygger fortællingen realistisk op.
Dermed går The Town fra at være social kommentar til at blive eventyr. Og det er synd. For netop forcen ved Gone Baby Gone var, at den råt for usødet viste den sociale arvs skinbarlige konsekvenser og turde kommentere dem. Men når det kommer til eventyr, er The Town trods alt et underholdende og gribende ét af slagsen.
