Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Aldrig før har Nicolas Cage medvirket i så mange film. Desværre er Leaving Las Vegas, Vilde Hjerter og The Rock rigtig længe siden, og nu er han endt i en tilsyneladende endeløs strøm af ligegyldigheder, hvor han stort set er ene om at headline de pågældende film. Denne gang synes han dog at trække gode gamle Frodo Baggins med i faldet. Mere om det senere…
Lad os først ridse præmissen om for The Trust. Ikke overraskende kan titlen forbindes begrebet tillid. Et kodeks som er altafgørende i politiets rækker, hvor vi møder makkerparret Waters og Stone. Jobbet er blevet trivielt og kedeligt, og da Stone får nys om en sag med narkopenge, så øjner de chancen for at score den store gevinst selv. Et større researcharbejde går i gang med Stone som primus motor i jagten på millioner. Problemer opstår da ”fangsten” viser sig at indeholde mere end de lovede penge, og ære, stolthed og moral bliver kilen mellem de to politiforbrydere.
Opskriften lyder måske bekendt, og ofte forbinder man denne plotlinje med slapstickkomedier med umage makkerpar. Den store udfordring er dog blot at The Trust hverken er en komedie eller at Stone og Waters er hinandens modstykker. Med andre ord forsøger filmen at foregive at være alvorlig, eller at man som tilskuer skal tage den alvorlig. Dertil er der bare at sige at missionen på ingen måde lykkes, for figurerne er virkelig de grå mus og indeholder ikke nogle interessante karaktertræk overhovedet. Skuespillet er stift og uden sjæl, og manuskriptet syntes nerveløst og tilfældigt. The Trust indeholder adskillige scener som jeg har svært ved at forklare og retfærdiggøre. Waters og Stone er åbenbart i højere grad uddannet smed og stålværftmedarbejder. På trods af en spilletid på blot omkring en fodboldkamps varighed, så skal vi indlægges til at se på replikløse scener med svejsning og boring – og sidstnævnte ord må gerne læses på engelsk.
Hvis tilværelsen som politibetjent skulle forekomme trist, så må man da håbe at filmen her ikke foregiver at være en reklame for skuespilfaget. Nicolas Cage er komplet livløs at se på, og jeg tør godt vædde hele min opsparing på at vi aldrig kommer til at se ham bære en hovedrolle i en film som er biografværdig. Nicolas Cage er endt der hvor Wesley Snipes befinder sig, på randen af en karriere. De må tage det de kan få, og det er min pointe med at vi ser så mange Cage-udgivelser direkte på ”hjemme-video-format”. Spørgsmålet er om Elijah Wood er på vej samme vej. Anerkendt barnestjerne som voksede sig til verdensberømmelse via Ringenes Herres sejrsgang. Jeg kan på stående fod ikke nævne en betydende rolle siden da, med mindre man regner hans optrædender i Sin City og Happy Feet for topklasse.
Filmen mangler i det hele taget hoved og hale, og fremdrift skal man også lede længe efter. Hvis det her er det mest spændende som Alex og Benjamin Brewer har kunnet diske op med, så er vi slet ikke enige om hvad god underholdning er. Jeg stiller mig umiddelbart ikke op i køen til deres næste film, hvis der skulle blive en sådan. Dommen er hård. The Trust får kun en enkelt stjerne. Jeg kan slet ikke få øje på elementer, som skulle trække i en anden retning.
Udgivelsen indeholder ikke noget ekstramateriale.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Mis. Label.
