Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Børnene Fra Sølv...
Børnene Fra Sølvgade billede

The Crow


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Streaming anmeldelse

The Unforgivable (Netflix)

12. december 2021 af Jesper Poulsen

3 stjerner Skriv en kommentar

The Unforgivable (Netflix) billede

Ikke ligefrem en decemberredning, selvom dramaet er til at få øje på. For meget spredt fægtning trækker ned, og selvom alle ingredienser er med, så bliver man ikke for alvor mæt som publikum.

Netflix og Sandra Bullock har tidligere vist sig at være et godt match. Bird Box lagde mildest talt streaming ned, og nu er Bullock løs igen. Netop løsladt fra fængsel, hvor hun i rollen som Ruth har siddet i 20 år efter at have skudt og dræbt en sherif. Denne havde retsordre til at fjerne Ruth og hendes lillesøster fra den ejendom, som har tilhørt familien gennem hele livet. Dog bortfaldt beboelsen efter pigernes fars selvmord, og Ruth havde ikke planer om at forlade huset frivilligt. Episoden ender med værst tænkelige udgang. En dræbt sherif, en lillesøster som bortadopteres og så Ruth, der ender i fængsel.

Nu er Ruth fri igen. Hun skal prøve at genetablere sig i samfundet, hvilket ikke er nogen nem opgave. Hvor skal hun bo? Hvor skal hun arbejde? Og hvem vil i det hele taget vise hengivenhed over for en politimorder? Samtidig er Ruth drevet af at finde ud af hvad, der blev af lillesøsteren. Fra fængslet sendte Ruth en del breve til hende, men aldrig fik hun svar tilbage. Fortiden slipper man ikke helt så let af med, for den dræbte sherifs sønner har ikke glemt omstændighederne dengang, og slet ikke sårene ved at vokse op uden en far. Ruth er på ingen måde fredet…

The Unforgivable er slået op, som en af Netflix’ store decemberfilm. Jeg tvivler dog på, om du sætter den højt, når vi når ind i januar. Filmen vil for meget, og skyder i for mange retninger. De mange områder, som skal behandles, bliver ikke strikket ordentligt sammen og ender ikke rigtig ud i nogen egentlig symbiose. The Unforgivable er spændende, dramatisk og rørende, men også letforglemmelig. Bullock og hendes følge som eksempelvis Vincent D’onofrio, Viola Davis og Jon Bernthal gør det ganske udmærket, men ingen er i stand til at kreere en større hype.

Filmen byder på et større twist til sidst, hvor fortiden granskes endnu engang, og ender med at rykke på opfattelsen af sammenhængen. Det redder dog ikke stumperne, og man sidder med fornemmelsen af, at man skulle igennem alt for mange aspekter, ”blot” for at nå hertil. Jeg kan derfor ikke nå op på mere end 3 stjerner.

Titel: The Unforgivable (Netflix)
Original Titel: The Unforgivable
Premieredato: 12. december 2021
Instruktør: Nora Fingscheidt
Skuespillere: Sandra Bullock, Viola Davis, Jon Bernthal, Aisling Franciosi, Vincent D’onofrio, Richard Thomas, Rob Morgan, Emma Nelson, Aaron Pearl, William Earl Brown, Tom Guiry, Linda Emond
Spilletid: 112 min.
Selskab: Netflix, GK Films, Fortis Films, 2021
Genre: Drama
Streaming service: www.netflix.com








banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...