Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
”The Van” er en af de såkaldt ’mindre’ film fra den britiske instruktør Stephen Frears enorme og imponerende bagkatalog.
Ganske vist var ”The Van” nomineret til de Gyldne Palmer i Cannes i 1996, og en vis kommerciel succes, men den er altså ikke lige så kendt, ej eller lige så imponerende, som hans øvrige, så som ”The Queen” (2006), ”Dangerous Liasions” (1987), og ikke mindst gennembruddet, den socialrealistiske og anti-racistiske low-budget sag ”My Beautiful laundrette” (1985), der endte med at blive en kommerciel succes uden lige, trods formatet på 16mm.
Herren kan altså noget med de små dramaer om trængte skæbner i småtriste scenarier, mens det fortælles gennem de velkendte smil-gennem-tårer.
Det samme er tilfældet her i ”The Van”, hvor to arbejdsløse familiefædre forsøger at være deres egne lykkesmede, mens VM i fodbold og Thatchers konservative regime raser side om side i sommeren 1990.
Stephen Frears har igennem meget af karrieren skiftet mellem at lave film på de britiske øer og i Hollywood (som fx ”Dangerous Liasions”). Denne gang foregår det på ægte klingende irsk. Centralt i filmen er de to sørgelige eksistenser af et par familiefædre Bimbo (Donal O’Kelly) og Larry (Colm Meaney, et velkendt ansigt fra flere biroller i Hollywood-film).
Da Bimbo bliver fyret fra bageriet er han mildest talt på bar bund og ser dybt i pinten på pubben, men med et VM-fodbold på trapperne får han den lyse idé at ingen jo rigtig nok ikke hr tid til at lave mad – de skal jo se fodbold!
Sammen med vennen Larry beslutter han sig for at indrette et skrummel af en uhygiejnisk varevogn, som de finder på en nærliggende losseplads, til en rullende fast-food restaurant med burgere og fish n’ chips. Lige noget der falder i husarernes smag efter en gang bold på pubben og for madammerne efter bingoen.
Men det er også en uhygiejnisk tidsindstillet bombe. Det er de to padehatte dog for dumme til at fatte. Så længe irland vinder går det godt. Venskabet bliver dog sat på prøve, når der skal aftales ting som f.eks. ansættelser, og når misundelse og hovmod stikker sit grimme ansigt frem.
Skuespillet er solidt fra de to Kelly og Meaney, hvor sidstnævnte er bedst, da han også har mest at spille med, idet han fremstår som filmens hovedkarakter fra først til sidst.
Det er en sympatisk og til tider morsom historie der fortælles, men problemet for filmen er især at det aldrig rigtig bliver farligt for de to hovedpersoner. Venskabet er aldrig rigtig i fare. Roddy Doyles hverdagsagtige manuskript er hverdagsagtige bagateller.
Da den uundgåelige inspektion fra sundhedsstyrelsen endelig kommer og det hele falder til jorden, munder det kun ud i en flad slutning for såvel os som filmens to hovedpersoner.
På den måde minder Stephen Frears ”The Van” mere om en irsk pendant til danske Erik Clausens mest middelmådige filmballader, end om Mike Leighs skarpe ’slices-of-life’ eller Ken Loachs slagkraftige politiske kommentarer, som de måske gerne ville have lignet.
Det er især sammenspillet mellem de to hovedrolleindehavere og Frears blik for de små detaljer i såvel familielivet, mand og kone imellem, som den venskabelige og barske omgang mellem mænd af rette (irsk) støbning, der gør denne film værd at se.
Der er intet ekstramateriale på denne udgivelse.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Sandrew Metronome.
