Skriv en kommentar
”Velkommen – denne film dokumenterer en begivenhed, der endnu ikke har fundet sted”. Sådan starter dokumentarfilmen The Visit – an alien encounter med en speaker stemme hen over flotte landskabsbilleder.
Begivenheden der tales om, er menneskets første møde med intelligent liv fra rummet, og speakerstemmen fortsætter med at tale, nu henvendt til vores gæst, som er en endnu ukendt form for intelligent liv, der besøger jorden for første gang. ”Vores scenario begynder med din ankomst. Velkommen til vores planet!”
The Visit er en anderledes dokumentar, der beskriver et tænkt scenarie og ikke noget der allerede er sket. Den er en slags rollespil hvor den kendte oplysende facon, de fleste forbinder med genren dokumentar, er bevaret og fulgt. Billedet skifter således mellem eksperter der udtaler sig, kommer med gode råd og diskutere hvad kontakten med andet intelligent liv har af betydning, og slowmotion billeder af mennesker i hverdagsscenarier.
Tonen er alvorlig, og en skæbnesvanger stemning giver fornemmelsen af, at der er noget stort på spil. Underlægningsmusikken er tilsvarende dramatisk, og minder enkelte steder næsten om klassisk horror i bedste langsomme Hitchcock stil. Det fungerer utrolig godt, og balancen er bevaret, så man uden at det kammer over, får en præsentation man kan tro på.
Speakerstemmer taler direkte til ”besøgeren”, og vi får som publikum en oplevelse af, at være fluen på væggen i scenariet, der udspiller sig på lærredet foran os. Gradvist skifter hverdagsbillederne til stigende panik, folk der flygter, og militærudrykningsteams i beskyttelsesdragter. Menneskets frygt for det ukendte kommer derved i spil, og bliver troværdigt beskrevet.
Der bliver stillet mange relevante spørgsmål, der er drevet af en stigende nysgerrighed. Hvem er det, der besøger os? Hvad ville intelligent liv udefra tænke om os, og hvad ville de se i os mennesker, som vi ikke ser i os selv?
Siden vi opfandt kommunikationsformerne radio og tv, er der blevet sendt signaler ud i rummet, i søgen efter intelligent liv, og i adskillige tv-programmer, artikler og film er den første kontakt, blevet set frem imod med stigende længsel. Men hvad ville vi egentlig gøre hvis det skete. Spørgsmålet er kun blevet stillet en enkelt gang i FN regi, og der er hverken nødplan, beredskab eller retningslinjer for hvad man ville gøre. Det er interessant at tænke på, som kontrast til den store mængde af energi, der er blevet brugt til at søge efter andet liv.
Instruktøren Michael Madsens har med The Visit ikke ønsket at lave endnu et hvad-nu-hvis-scenarie, men et hvad-nu-når-scenarie. Han har ønsket at gå helt tæt på spørgsmålet om hvad et menneske er. Og det lykkes i den grad. Hvad ville vi for eksempel gøre med de mindre heldige sider af menneskets historie, og med de ting vi ikke er særligt stole af, hvis vi skulle præsentere os for en besøgende fra rummet. Hvad ville vi vælge at vise, og hvordan ville det blive opfattet?
Det er en uhyre interessant film, som giver stof til mange eftertanker. Den sætter f.eks. fokus på hvordan videnskaben i mange år har lært os, at alt kan forstås, og hvordan vi som mennesker vil forstå, så vi kan kontrollere. Vores største frygt er at miste kontrol, og alt ukendt ses derfor som en trussel.
Historisk set har det sjældent været godt for den eksisterende civilisation, når mennesket er ankommet til nye steder og kontinenter. Tænkt bare på koloniseringen, og spørg dig selv om vi nogensinde har kendt en tid, hvor der ikke har været krig et eller andet sted på vores klode.
I det lys er det relevant, om end også dystert, at spørge om det samme vil ske med os, hvis en endnu ukendt form for liv fandt os.
Det er et overbevisende og overraskende troværdigt rollespil, vi er vidne til i denne dokumentar, og det er et imponerende panel af eksperter, som medvirker. Det er topfolk fra både militær og FN, blandt regeringsrådgivere, eksperter og forskere, der hver på deres måde beskæftiger sig med det ydre rum. Det er en interessant diskussion, og nogle tankevækkende spørgsmål, om hvad mennesket egentligt er, og om hvordan vi forstå os selv. Det er på alle måder en anbefalelsesværdig film, der på trods af dysterheden også kan starte tanker om, hvordan vi kan forbedre os. For som speakerstemmen i filmen siger, må vi sandelig håbe at deres moral, er mere udviklet end vores!
