Skriv en kommentar
En balancekunstners historie
I The Walk følger vi Joseph Gordon-Levitt i rollen som den franske balancekunstner, Phillippe Petit. Vi vender tilbage til New York i 1974, hvor tårnene om få uger vil åbne, og vi finder Phillippe og hans hjælpere udføre deres livs kup.
Først så tages vi dog tilbage til starten, hvor en ung Phillippe ser linedanseren i cirkusset, og forelsker sig i kunsten. Det skulle blive starten til hans største drøm i livet, og en begivenhed som satte sine spor i historien.
Det handler ikke om at tænke på hvorfor eller på døden. Begge ord er nogle, som Phillippe ikke kender til. Han ved, at kuppet er livsfarligt, vanvittigt og på ingen måde lovligt. Så hvad driver en mand til denne handling alligevel?
Mere smuk end spændende?
Når man kender til historiens slutning allerede før den starter, så må man se med af andre grunde. Vi ved allerede nu, at kuppet lykkes. Det er derfor ikke spændingen om det uvisse, der driver os. Det er derimod vores nysgerrighed omkring personen bag kuppet, og et indblik i hvad der foregik i hovedet på ham.
Det er derfor, at det er vigtigt at tro på vores karakter før vi kan indleve os i historien. Joseph Gordon-Levitt formår at levere denne nødvendige præsentation. Han har forud for historien lært balancekunsten af Phillippe Petit selv, men man kan se, at han har lært mere end linedans af ham. Han kulminerer med personen, og gør rollen dels til sin egen, men nok til, at vi føler vi hører Phillippes historie.
I 2008 blev den oscarvindende dokumentar, Man on Wire, lavet af James Marsh. Der findes derfor allerede en smuk og sand historie om begivenheden derude. Men i The Walk, så bliver vi taget helt tæt på begivenheden, og den pirrende del på linen. Selvom man kender slutningen, så ser man sig selv gribe efter gulvet, da man føler et stik af usikkerhed og spænding. Kunne han falde?
De fleste har set en linedanser nedefra, men denne gang så tages vi med op i et nyt perspektiv, og det gør historien anderledes og spændende. Filmen er uden tvivl smuk, men man kan næsten spørge sig selv om den er mere smuk end spændende?
På trods af, at Joseph Gordon-Levitt leverer en spændende skildring af Phillippe Petit, så virker det nogle gange som om, at filmen fortaber sig i 3D effekter. Filmen er med sine 123 minutter lang, og man kan tænke over om alle minutterne er nødvendige, for det virker det ikke til. Flere gange så føles det mere som om, at der skal vises noget smukt, fremfor fortælles en handling.
Phillippes fortælling af selve begivenheden oppe fra frihedsgudinden ødelægger lidt en ellers realistisk handling, og virker unødvendig. Det er også næsten grotesk, at en ellers realistisk skildring kan fortabe sig gennem alle effekterne til at fremstå urealistisk.
En mand med en drøm
The Walk efterlader seeren med en vigtig pointe, og det er med til at gøre den interessant. For først og fremmest, så er Phillippe en mand med en drøm, som ikke gav op. Dermed så kan man lettere identificere sig med ham, for hvem drømmer ikke?
Vigtigst af alt, så bliver han en inspiration for alle drømmere. For her er en mand, som virkelig ikke gav op.
