Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Børnene Fra Sølv...
Børnene Fra Sølvgade billede

The Crow


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

The Weather Man

21. juli 2006 af Jesper Poulsen

4 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

The Weather Man billede

Når livet gør ondt og når man får smidt en buritto på sit nye jakkesæt, hvad gør man så?

The Weather Man er en pudsig og sarkastisk fortælling om Dave Spritz. Han burde være glad, for han mangler ikke penge, eftersom han arbejder som meteorolog på tv og er et kendt ansigt blandt befolkningen. Når man ser ham levere vejrudsigter på tv så giver han den hele armen med lune punchlines og et stort smil – egentlig enhver svigermors drøm...

Men inde under overfladen er der ved at være fyldt godt op med frustrationer. For livet er ham ikke specielt nådigt. Han elsker stadig sin ekskone, som, desværre for Dave, nu er vild med en fyr der hedder Russ. Daves datter kæmper mod sin vægt og øgenavne i skolen. Daves søn har misbrugsproblemer og er derfor nu på afvænning. Samtidig hader han at blive genkendt på gaden, som det kendte ansigt fra tv. Han må i tide og utide kæmpe mod folk som vil have en hurtig vurdering af vejret (sådan lige som konstant at bede en komiker om at fortælle en joke) eller en autograf. Og enkelte dele af befolkningen er nu heller ikke sønderligt begejstret for meteorologen og hans til tider svingende vejrudsigter, så når han går på gaden hænder det at milkshakes og fast food kastes på den udefrasete noble vejrmand!

Man kan sige at Dave kæmper en ulige kamp, hvor hvorend han vender sig så dukker der nye problemer op. ”Jeg skal nok tage mig af det”, lyder Daves sympatiske melding ofte. Men det forbliver også ofte uløst, trods hans gode hensigter. Nemmere bliver det ikke, da Daves far får konstateret kræft og sønnens afvænningskonsulent viser sig at have en svaghed overfor unge drenge. Og det lige på et tidspunkt hvor Dave selv er havnet i et nyt jobtilbud som han går og grubler over. Skal/skal ikke... Dave forsøger at få sin omverden til at hænge sammen, trods det at problemerne vælter ned som regn fra en ikke passerende sky.

Farens sygdom kan Dave dog intet stille op mod. Her hjælper det ikke at sige ”Jeg skal nok tage mig af det”, for det er en ulige kamp. Lægen har kun givet faren et par måneder tilbage at leve i, så tiden er knap. Faren tager dog sin sygdom i stiv arm og bruger den sidste tid på at rådgive Dave og ender med at blive lidt af en mentor for Dave, som får fornyet styrke til at stå ansigt til ansigt med voksenlivets utallige udfordringer.

Nicolas Cage (Lord Of War, National Treasure og snart aktuel i World Trade Center) spiller overbevisende vejrmanden Dave. Et portræt af en mand som skal virke i balance med sig selv, når han er på job – men i virkeligheden er en omvandrende tikkende bombe. Over for sig har han Michael Caine (Æblemonstreglementet, The Quiet American, Batman Begins) i rollen som Dave's far, som i princippet måske brænder sig endnu mere ind på nethinden en selve vores hovedperson. Det siger vist alt... Løjerne er styret af en mand som her hen over sommeren nok ikke mangler penge til en is. Pirates Of The Caribbean 2 hamstrer penge ind på kontoen i større stil end den første film. Navnet er Gore Verbinski, som viser sig at være en altfavnende instruktør. Udover pirat-filmenes sejrsgang er han også hjernen bag den vellykkede genindspilning af gyseren The Ring og inden da den romantiske action-film The Mexican. Her er det lykkedes med en sjov og kærlig, samt ikke mindst alvorlig skildring af en mand i indre oprør. Filmen har mange vedkommende sekvenser, men ender nok alligevel med at fremstå lidt uforløst. Du skal i hvert fald ikke regne med en film som bare bringer alt i orden. Måske det for nogen vil virke skuffende, når man nu har brugt tid på at sætte sig ind i handling og persongalleri. Men mon ikke budskabet er at når styrken og viljen er på rette sted, så kan man klare alt, bare man starter et sted? Et råd kunne derfor være at se filmen udelukkende fra Daves synsvinkel og derved se bort fra om alt nu også i sidste ende falder i hak. Selvom filmen har sine komedietræk, så bliver du snydt hvis du tror at du skal grine dig gennem hele filmen, som traileren nok lidt misvisende lægger op til. Der er i langt højere grad lagt tryk på dramaet om en mand fanget i en verden som burde være perfekt. Så er du i det filosofiske hjørne eller blot ønsker at blive klogere på mennesket som race, så er The Weather Man et okay sted at starte. Og så har jeg slet ikke nævnt at bueskydning spiller en ikke helt uvæsentlig rolle i filmen her.

Ekstra Materialet er bygget opfindsomt op, forstået på den måde at alle kategorier er navngivet efter meteorologiske udtryk. Du må selv bruge lidt kræfter på at tolke hvilke fænomener som dækker over hvilke bonus-ting. Når det hele er puslet på plads, kan du se mere om hvordan manuskriptet blev til og hvordan det blev omsat til film. Se også Cage prøve kræfter med blue-screen-teknikken i vejrudsigterne samt dokumentarer om filmens til, figurerne og det samlede og krævende samarbejde. Derudover den obligatoriske stak trailere.

Filmen er venligst stillet til rådighed af Nordisk Film.

Titel: The Weather Man
Original Titel: The Weather Man
Premieredato: 18. juli 2006
Instruktør: Gore Verbinski
Skuespillere: Nicolas Cage, Michael Caine, Hope Davis
Spilletid: 97 min.
Selskab: Paramount Pictures, 2006
Genre: Drama





banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...