I 1600-tallets New England bliver en britisk tilflytter familie udvist fra det lokale bysamfund, da den dybt religiøse familie bliver dømt som kættere. I ødemarken kæmper familien bestående af mor, far og fem børn for overlevelse.
En dag da den ældste teenagerdatter Thomasin passer den nyfødte Sam, forsvinder spædbarnet pludseligt og uforklarligt – og okkulte og mørke kræfter ser ud til at være på spil.
I en genre som oftest vader i klicher og billige jump scares stikker ’The Witch’ ud af mængden. Filmen gennemsyres nemlig af en konstant truende, mørk og religiøs stemning, og falder aldrig for de velkendte floskler i sin uhygge. Selvom filmen i dens første halvtime har et lidt for afdæmpet tempo.
Robert Eggers rammer i sin debut en bemærkelsesværdig blanding af naturalisme og okkultisme, og eftertænksomt fremmestiller han en fanatisk paranoid og asketisk livstil, der ikke kun chokerer, men også presser dig helt ud på kanten af stolesædet.
Stærke skuespilpræstationer, ikke mindst fra teenager Anya Taylor-Joy, og en gennemført og dvælende visuel side, kravler ’The Witch’ ind under huden på dig.
Filmen er muligvis ikke for alle, men dens langsomme, paranoid-magelige tempo – men bliver man først forhekset, så er ’The Witch’ en horror i en stemningsfuld særklasse.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Universal Pictures.