Skriv en kommentar
Et tabu-emne? Ja, mere eller mindre. Pædofili har altid kunnet få folk til at fare i forargelse og mistro. Vi så det selv på det store lærred herhjemme i den fremragende “Anklaget” med Troels Lyby som fjendebilledet. En sand terrorhandling for beskuerens sind, for var han nu skyldig eller ej?
I The Woodsman er der ingen gættekonkurrence. Vi ved at Walter er skyldig, for han har netop afsonet 12 års fængsel for et overgreb mod et par små piger. Han lever en lidt afstumpet tilværelse og er efter sit ophold i fængslet blevet ret menneskesky. Ikke noget under, for hans største frygt er folks reaktion. Han ved at det han har gjort, er kriminelt. Han ved at det er forkert og han ved at det er sygdomsrelateret, men hvordan vinder man over tankerne? Hvordan får man pletten vasket af? Og meget relevant spørger Walter sågar sin terapeut om, hvornår han bliver normal? Walter bliver ansat på en fabrik, hvor hans job bliver at beskære træ. Kollegerne ved at Walter er tidligere kriminel, men kender ikke forbrydelsen. På jobbet har Walter svært ved at indgå socialt, da han er vant til folks forargelse. Han trækker sig i mange situationer og forekommer ganske usynlig, lige indtil den rå tøs Vickie får ham til at løsne lidt op. En forelskelse opstår, men Walter har stadig svært ved at finde det store smil frem. Vickie læser hurtigt at han bærer på indre dæmoner og til sidst krakelerer hans facade. Hun bliver lettere rystet, men bliver ham tro, da hun er overbevist om at han gemmer kvaliteter trods sin ugerninger.
Walter er samtidig under behandling, og Walters terapeut beder Walter om at føre dagbog. Dagbogen kommer langsomt til at omhandle det som foregår uden for Walters vindue. Der ligger for det første en skole, og ikke nok med det lusker der en ung mand rundt og forsøger at lokke små drenge med en tur i hans bil. Walter føler sig fanget, da han for første gang ser hvordan han selv har været (og dybest set stadig er). Walter knækker mere og mere, da han dels er under overvågning af den skrappe Sgt. Lucas, dels er afvist af sin familie, men primært fordi han ikke kan slippe tankerne om små piger. En dag bliver det hele for meget, og kampen mod fristelserne bliver for stor. Walter møder en pige i bussen som han følger efter til en park, hvor pigen ofte kommer for at studere fugle... Og så tror man straks at fanden er løs, men tingene tager en overraskende drejning på grænsen mellem den afskyelige og fornuftens hjerte. Og så skal jeg vist ikke sige mere...
Filmen er utrolig kort. Blot 4 gange 20 minutter. Men ikke desto mindre er filmen utrolig grundig. Der er ingen grund til at spilde tiden på uvæsentligheder. Den går lige til biddet, med en relevant og godt fortalt historie. Ikke de store armbevægelser, men med et mesterligt dialogspil og ansigt-mimik som fortæller alt. En splittet sjæl, fanget i et urimeligt spil, som samler op på alt udleveret. Med de ligheder som ikke gør filmen hverken klæg eller kliché-fyldt, om end: Walter, som den store stygge i ulv i klimax-scenen i skoven, mens den uskyldige pige ankommer med en rød jakke (altså Rødhætte under dække af navnet Robin - rødkælk). Og hvor Walter samtidig ender som skovhuggeren (The Woodsman – og ikke jægeren som i den danske oversættelse), der befrier den lille pige fra ulvens mave. Scenen i skovparken er et momentum uden lige. Alle kender vel det hvor man i en film bare har 7-10 minutter, hvor alt ender i sand kunst. The Woodsman er en af den slags film. Den var hele vejen igennem et tilløbsstykke, men ender nu med fuldt hus. Man bliver nærmest blæst tilbage – og man skal være et skarn hvis man ikke mærker et lille prik i brystet. Alt er i samhørighed. Walter som skriver dagbog, Robin som skriver notater om fugle i sin fuglebog. Han spørger om hun vil sidde på hans skød, og ender med at modtage Dødens Knus... Ja, det er sgu stærke sager!
Walter spilles af Kevin Bacon (Hollow Man, Mystic River, Overlagt Mord, Et Spørgsmål Om Ære) og han gør det ligeså mesterligt som da han gav den som den uhyggelige Nokes i Sleepers. Tænk sig at kunne favne så bredt at både kunne danse Footloose og løbe fra kæmpemonstre i Ormen og så ende som et unikum, når det gælder roller som sætter sig fast i folks bevidsthed. En noget overset mand, blandt de helt store. Hans kone Kyra Sedgwick (Singles, Overlagt Mord) spiller Vickie, og mon ikke det har været rart for Bacon at spille over for den kvinde som kender ham allerbedst, når man skal levere en så psykologisk beskidt rolle som denne. Benjamin Bratt (In The Cut, The Great Raid, Thumbsucker) spiller Walters svoger, som er den eneste i familien som ikke har opgivet Walter. Dog er han også sin kone tro, altså Walters søster, og der er altså også noget knas på tråden fra deres barndom. Hvad det er, afsløres langsomt. R'n'B-stjernen Eve spiller Mary-Kay, sekretæren på Walters arbejde. Hun får en afgørende rolle på sigt, da hun finder frem til Walters baggrund og hænger Walters straffeattest op på træfabrikken. Sgt. Lucas er også kommet under en sangstjernes fortolkning. Mos Def (Hitchhiker's Guide To The Galaxy, The Italian Job, Monster's Ball) leverer en glimrende indsats som den barske og arrogante overvåger. Ikke lige en fyr man ved første øjekast, får sympati for.
Dette er Nicole Kassells sådan rigtige store produktion og det er et modigt projekt hun har kastet sig ud i. Dog holder det hele vejen igennem og igen må jeg pointere en stor ros omkring manuskript og dialog-pleje. Det er her hele humlen ligger, for umiddelbart virker det ikke som om at The Woodsman har kostet så meget at lave. Den klarer selvsagt ærterne alligevel, for denne fortælling kunne lige så godt ske i dit nabolag som i mit. Lykke på rejsen. Et eksempel på ovenstående: Kort inde i filmen, kommer svogeren Carlos med et krisebærbord til Walter. Carlos mener da at Walter trænger til et nyt bord. Det viser sig imidlertid at være det selvsamme bord, som Walter gav sin søster og Carlos i bryllupsgave og essensen bag er at søsteren ikke vil have en pædofils gave stående i sit hus. Ta' den! Der er mange små ondskabsfuldheder undervejs, sideløbende med den progressive handling og det klæder det samlede indtryk. Jeg kan ikke sætte en finger på udgivelsen, bortset fra at ekstra materialet stort set er ikke-eksisterende. Der er blot en trailer og nogle skuespiller-biografier. Men skidt med det – The Woodsman er en af årets absolut vigtigste dvd-udgivelser anyway.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
PAN Vision.
