X-Files fans verden over, mig selv inklusiv, blev ellevilde, da det blev offentliggjort, at serien vendte tilbage på tv-skærmen efter 13 års dvale.
Ikke nok med at Mulder og Scully på ny skulle opklare mærkeværdige, creepy og finurlige sager, så kunne den nye sæson forhåbentlig også rode bod på den seneste film – den noget vage ’I Want To Believe’.
Den nye sæson er da også meget bedre end filmen fra 2008, men serien rammer langt fra tidligere tiders højder.
Da vi møder Mulder og Scully igen er der gået en del år siden, de har set hinanden sidst. Scully arbejder som læge, mens Mulder har trukket stikket og gået under jorden. Men da værten på et regeringskritisk tv-show kontakter de to agent og introducerer dem for Sveta, der tidligere er blevet bortført af aliens, må de to agenter trække i FBI-tøjet igen.
Men kan spørger sig selv om skaber Chris Carter og resten af forfatterholdet, der består af gamle X-files kendinge, har haft en større vision med at bringe serien tilbage? Over de 6 nye afsnit bliver serien hverken genopfundet eller redefineret, mest af alt er det et nostalgisk trip down memory lane. Og det er ganske fornøjeligt!
De fleste af afsnittene holder et nogenlunde niveau og underholdningsværdi med undtagelse af det flade afsnit ’Babylon’ (afsnit 5), der mangler tempo og bliver for prædikende. Derimod brillerer serien med afsnittet ’Mulder and Scully Meet the Were-Monster’ (afsnit 3), der er skrevet af fanfavoritten Darin Morgan, som formår at omfavne den gamle series ånd og skabe et afsnit med både kul sort humor og melankoli.
Flere af de gamle skuespillere er også vendt tilbage, og mens Gillian Anderson uden de store kvaler nemt glider tilbage i rollen som Scully og leverer en stærk præstation især i afsnittet ’Home Again’ (afsnit 4), virker det til at David Duchovny har svære ved at genfinde Mulder – der i flere afsnit blot er en skygge af sig selv. Ligesom de også er ondskabsfuldt herligt at se The Cigarette Smoking Man tilbage i form af en noget medtaget William B Davis.
Blandt de nye kræfter er en velspillende Joel McHale og Lauren Ambrose, men især komikeren Rhys Darby stjæler billedet i det omtalte ’Mulder and Scully Meet the Were-
Monster’, hvor han både med sørgmodighed og charme skildrer varfirbenet (altså lidt ligesom en varulv, men bare et firben!) Guy Man.
Sæsonen, der består af 2 mytologi afsnit og 4 stand-alone afsnit, de såkaldte monster of the week-afsnit, byder på lidt af hvert, men det er svært at finde en egentlig rød tråd. Chris Carter prøver at puste liv i mytologien på ny – ved at gå nye veje, som både overrasker og skuffer. Især sæsonens sidste afsnit vil skille vandene – og med en cliffhanger er spørgsmålet om X-files vender tilbage? Ellers er serien måske først for alvor er lagt i ruinerne.
Der er ikke meget nyt, at hente i sæson 10 af ’The X-Files’, der mest af alt er en underholdende nostalgi –der til tider rammer den velkendte humor, skørhed og creepiness spot-on. Især afsnittet ’Mulder and Scully Meet the Were-Man’ udmærker sig, som ikke bare sæsonens bedste, men en af seriens bedste afsnit nogensinde!
Filmen er venligst stillet til rådighed af Fox-Paramount