Skriv en kommentar
I THIRST ledes du ind i en mands eksperimenterende, tankeunivers. Han er præst og hedder Sang-hyun og har så megen kærlighed og omsorg til en hel verden, at han ofrer sig for en større sag. Derfor melder han sig frivilligt til et forsøgsprogram, hvor de i al hemmelighed udvikler en vaccine, der skal kurere en dødelig virus. Virusen angriber Sang-hyun, og han dør, men kommer tilbage. Blodet, han har fået gennem en blodtransfusion, viser sig at være inficeret, og han overlever som vampyr. Tonen er slået an, og filmen begynder.
THIRST er først og fremmest en vampyrfortælling, men den er ikke bygget op som en traditionel, stringent vampyrfilm. Den leger og bruger ’ingredienserne’ fra genren ligesom den fornyelig anmelderroste svenske vampyrfilm Lad den rette komme ind.
Begge film bevæger sig mellem flere genrer samtidig. De har en sort humor, er melodramatiske og har en vampyr kærlighedshistorie som omdrejningspunkt.
Mosaikken af genrer i THIRST kommer også til udtryk i filmens plot, som er inspireret af Emil Zolas Thérèse Raquin. Zolas mål med bogen var at studere temperamenter og ikke karakterer. Romanen sidestilles med et videnskabeligt studium og er sidenhen blevet opfattet som eksempel på naturalismen.
THIRST følger stringent Zolas plot i Thérèse Raquin. Romanen tager sit udgangspunkt i en kærlighedsaffære, som udvikler sig mellem en gift kvinde og en ven til ægtemanden. Vennen lokker ægtemanden med på en fisketur, hvor han dræber ham, og de kan begynde deres forhold for alvor. Men de er ikke i stand til at have sex, da de konstant ser den døde ægtemands drukne, oppustede krop mellem dem i sengen. De drives til vanvid, og samtidig passer de på ægtemandens moder, som er blevet døvstum efter ægtemandens død. De spiller et bogstavspil med den afdødes mands venner. Moderen deltager og er i stand til at bevæge sine fingre og er lige ved at afsløre dem med sætningen ”Laurent et Thérèse ont t…” , men i stedet for får kæresteparret lavet sætningen om til, at de tager sig godt af moderen.
Spændingen i THIRST udløses i filmen med spillet; mahjong sammen med den afdøde mands venner, hvor moderen afslører dem ved at sætte bogstaver sammen og pege på et billede af sønnen/ægtemanden. Scenen er visuelt og narrativt bygget op på en smidig, pirrende og forførende måde. Da Sang-hyun (præsten)og Tae-ju (den gifte kvinde)afsløres, begynder Sang-hyun rolig og fattet at trække gardinerne for. Tae-ju får lov at lege og torturere ofrene først.
Hendes perfomance er formidabel i denne scene. Hendes kombination af at være klædt som asiatisk lille-pige og samtidig være den sorte, hævngerrige enke taget ud fra filmnoir – fra at være den uskyldige, ikke-uddannede, apatiske slave til at være en enerådig, lunefuld vampyr, som tager alle kneb i brug, og hendes nydelse ved at være befriet fra hendes tidligere liv, viser hun med en præcis og humoristisk gestik.
Filmens styrke er, at den netop er bygget op om en naturalistisk fortælling, et videnskabeligt eksperiment om temperamenter og ikke karakterer. De enkeltstående scener bliver visuelt en fortælling i fortællingen. Eksempelvis da Tae-ju står på hospitalet og plukker fjer ud af sin dunfrakke, hun keder sig. Sang-hyun som sidder i sin præstekjole og spiller altfløjte og pludselig flyder der blod ud ad fløjten og ikke toner.
Filmen er som et orkestreret musikstykke og et helt temperament i sig selv – en sort humoristisk og pirrende vampyr kærlighedshistorie.
