Skriv en kommentar
En teenagefilm skrevet af en teenager lover godt for troværdigheden, og det er da også netop hvad man får i den amerikanske independent-film ”Thirteen”, der gav Catherine Hardwicke instruktør-prisen på årets Sundance Filmfestival.
Denne fortælling fra Amerikas bagside af teenage-livet er medforfattet af den unge Nikki Reed, som også spiller filmens ”skurk” – eller så meget skurk som man nu kan komme i virkelighedens verden, for det her er de rene hjerteskærende realiteter. Nikki Reed spiller den 13-årige smukke, men også stærkt forførende og manipulerende Evie Zamora, som fascinerer den søde, jævnaldrende Tracy (Evan Rachel Wood), som, da hun starter på junior high school og lokkes ud i stofmisbrug og butikstyveri af Evie, kun lige har forladt mors skørter. En 40-årig mor (Holly Hunter), der dog sjældent går i skørter, for hun holder sig heller ikke selv tilbage fra et par pap på jointen, klæder sig som en teenager, og kæresten er ikke en dag over 25. Så hun kan eller vil ikke se, hvilke destruktive problemer datteren er ude i.
Holly Hunter viser endnu engang, at hun er en skuespillerinde i verdensklassen. Hun er desværre også en af de skuespillerinder, der ofte undervurderes af Hollywood-systemet og får derfor ikke helt så mange af de store roller som hendes jævnbyrdige kollegaer gør. Hun er desuden efterhånden kommet i den alder for kvinder, som der ikke bliver skrevet så mange roller til i dagens ungdomsforherligende og sexhungrende Hollywood. Men Hunter kan stadig være sexet på den skæve måde, og hun spiller den lettere frisindede, men alligevel bestemte og stædige mor, som kæmper en kamp mod realiteterne for at få sin lille pige tilbage til livet, til intet mindre end perfektion. Jeg lægger gerne hovedet på blokken og påstår, at en Oscar-nominering bestemt ikke er en umulighed og da slet ikke ufortjent.
Plottet virker måske som noget man har hørt før, men karakteristikken af personerne er til UG med kryds og slange, og netop som man tror, at man har afsløret en af personerne på kornet, gør de det uventede (som virkelighedens personer jo ofte gør), træder i karakter eller svigter til sidst, og dette lægger gevaldigt til troværdigheden.
Men det greb, man har om troværdigheden i portrætteringen af karaktererne, går imidlertid lidt fløjten, da man skal beskrive Tracy’s forvandling fra sød skolepige til provokerende narkoman og småtyv. Denne forvandling virker simpelthen til at gå alt for stærkt, med det triste resultat at historien ender med at miste noget af sin troværdighed.
Flere af de enkelte scener i filmen emmer dog af stor intensitet og seksuelle undertoner med en ulmende voldsspiral lurende i kulissen. Scenerne mellem de to piger og mellem mor og datter er her centrale. Disse er i særdeleshed stærkt instrueret, skrevet og spillet. De er befriende uamerikanske, idet man slipper for den langsomme druknedød i et hav af sirup, som man desværre indimellem ser i amerikansk film, og man får i stedet et indblik i de mange farer og fristelser, der er for dagens amerikanske og vel også danske teenagere.
Der bliver spillet bevægende og stærkt over hele linjen, men specielt bliver der givet præstationer helt ind til benet af de tre hovedrolleindehavere, Evan Rachel Wood, Holly Hunter og Nikki Reed. Den talentfulde Nikki Reed, hvis oplevelser filmen er inspireret af, har her uden tvivl også vist sit værd som manusforfatter. Med ”Thirteen” er vi medvirkende til en stjernes begyndende fødsel. Med sådan et talent for det underspillede uskyldige og samtidig vampede, og tilsyneladende et umiskendeligt godt greb om de slagfærdige og samtidig særdeles troværdige replikker og situationer kan det ikke andet end blive stort. Vi kan vente mere fra denne kant.
