Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Familien er noget man bærer rundt på, det er noget som man er født ind i, og som man det meste af tiden ikke rigtig ved kendes ved. Det er den bagage, som vi alle bæger på, og som vi håber en dag bliver lettet fra vores skuldre af en mystisk fremmed, der på magisk vis får fortidens problemer til at forsvinde ud i den blå luft. Det er i hvert fald den fortælling, som vi har opbygget om familien, men hvordan er det så, når man længe efter man er blevet voksen, bliver tvunget til at tilbringe tid med sine slægt medlemmer, i forbindelsen med den mest tragiske af højtiderne.
Far er død
For i This is Where I Leave You følger vi Jason Batemans Judd, der lige har fået at vide, at hans far er gået bort, kort efter at have set hans kone dyrke lagengymnastik med chefen. Det er lidt af en mavepuster. Da Judd så dukker op til begravelsen fortæller hans mor, spillet af Jane Fonda, at farens sidste ønske var, at samle familien under et tag i en uge, og det fører ikke overraskende til, at masser skeletter falder ud af skabene.
Vi kende alle denne type film, der både vil være lidt af det hele. Der skal være lidt komik, lidt soap, lidt tragisk og så skal vi forhåbentlig have lært lidt om os selv, når vi er færdige med at se filmen. Det er et meget ambitiøst og sympatisk foretagende, men ikke desto mindre fejler det næsten altid. Der er simpelthen så meget, der skal gå op i en højere enhed, for hvis bare der er lidt for meget tragedie, bliver filmen for deprimerende, og hvis det hele bliver lidt for sjovt, så ender det hele i hat og briller, uden nogen tyngde, og desværre er der blevet skruet lidt for meget på tragedieknappen. Alle mennesker er ulykkelige både før, under og efter filmen, og selv de få, der er glade til at begynde med, ender med at være blive vemodige undervejs, og det er ærligt talt en smule mærkeligt, at kernen hos alle karakterne er mere eller mindre den samme, særligt når der er så stort et udvalg at vælge af.
En fantastisk ensemble… på papiret
For nu er det, at jeg siger filmen bliver reddet af den fantastiske ensemble, der kun består af skuespillere med masser af succes i bagkataloget. Skuespillere, som førnævnte Jane Fonda og Jason Bateman, men også Tina Fey, Adam Driver, Timothy Olyphant og mange flere, burde bare i deres tilstedeværelse løfte filmen et niveau højere op, ik? Men ak og ve, dette forventede løft finder bare heller ikke sted. Det er ikke fordi, der er nogen i gruppen, der fremstår som særligt ringe eller, at der er en dårligt kemi blandt skuespillerne, men det hele ligger altså i manuskriptet.
De mange kendte ansigter er på papiret godt, men det virker en smule distraherende, at mange af de her bitte små roller er blevet besat af folk, der burde spille hovedrollen i deres egen film. Det betyder, at Jason Bateman, der har den egentlige hovedrolle hele tiden bliver smidt ud på et sidespor, så vi kan følge et medlem af familien i et par minutter og næsten nå at lære dem at kende, inden filmen springer videre til den næste person, der savner lidt skærmtid. Det ville have fungeret rigtig godt, hvis det var en mini-serie, eller et andet længere format, men de 100 minutter vi får serveret, er bare ikke længe nok til at lære alle at kende lige godt, og det er virkelig ærgerligt.
For det gør, at man står tilbage med spørgsmål som, hvorfor er Jason Bateman egentlig hovedkarakteren, hvis det er livet med familien, der er det vigtigste for filmen at sige? Der er så mange forskellige tematiske spørgsmål, om de mange forskellige liv og deres dertilhørende problematikker, men vi når sjældent at få gjort mere end at præsentere dem.
Bonus materialet
En af de bedste ekstra lækkerier på disken er, at de har smidt en masse slette scener med, hvor nogle af de mange udmagrede fortælletråde bliver udpenslet i større detaljer, men stadig ikke i så meget, at man føler man er gået glip af noget glorværdigt i scenernes fraværelse. Der er også flere hysterisk improviserede reaktioner fra Rabbineren “Boner”, i hans helt egne fraklip. Derudover er der et meget informativt kommentarspor med filmens instruktør Shawn Levy og forfatter Jonathan Tropper, en gennemgang af karaktererne og deres indbyrdes forhold, såvel som en diskussion imellem instruktør og forfatter om, hvorfor de valgte at lave denne film.
Det er meget vemodigt og med et tungt hjerte, at jeg må konstatere missionen ikke lykkedes for This is where I leave you. Der er så meget, der kan vil blive sagt om familie, livet, forhold m.m. men det er som om, der aldrig rigtig bliver sagt noget dybsindigt, andet end, at vi har med en flok ulykkelige og forvirrede mennesker at gøre med. Denne utrolige flok anerkendte skuespillere som er blevet samlet er en præsentation i sig selv, men det ender med at blive distraherende, fordi de enten stjæler tid fra hinanden og ender med at blive meget tyndt skitseret karakterer, der fremstår mere som repræsentanter for budskaber end levende mennesker. Så måske er der noget i, at vi render rundt og undgår vores familie, fordi det er nu engang noget rodet noget.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Warner Home Video.
