Attilio de Giavanni (Roberto Benigni) er italiener med store bogstaver. Han er den skøre poesiprofessor med stor livsappetit, der netop er fraskilt, og deler forældremyndigheden over to teenage døtre. Men skilsmissen har tilsyneladende ikke berøvet ham hans sans for det romantiske, og er blevet vanvittig forelsket i den smukke Vittoria (Nicoletta Braschi). Hun er blevet hans store fritidsbesættelse, og han følger hende overalt, i Rom, Milano. Da han en dag skal til foredrag, og høre sin gode ven Fuad (Jean Reno), fra Irak, holde et foredrag om sine digte, møder han Vittoria, som skal oversætte Fuads sidste bog til italiensk. Han må i hast forlade sin god ven til fordel for den altoverskyggende beskæftigelse. Han fanger hende p en kafé, og får lokket hende med hjem. Men pludselig er hun stukket af igen. Og han ved ikke sit levende råd.
Fuad er tilbage i Bagdad, og en sen nattetime ringer han får at fortælle at Vittoria er i Bagdad for at oversætte hans bog, og ilde tilredt og i meget stor livsfare, efter en eksplosion.
Hvad gør Attilio, smider alt og med den altafgørende mission, at redde Vittoria!
Enmandshæren Roberto Benigni er tilbage efter sin oscarramte ”Livet Er Smukt”, og denne, er ligeledes bygget op omkring en krig, denne gang er Irak kulissen (dog optaget blandt andet i Tuneien) for de tragisk komiske begivenheder. Hans kone Nicoletta Brashi (spiller Vittoria) i det virkelige liv er igen medvirkende som den centrale figur og omdrejningspunktet for den utrættelige Attilio (Roberto Benigni), der igen som i forrige film er en hybrid mellem Woody Allen, Charlie Chaplin, Dario Fo og den italienske operette. Der bliver gået til fagterne i starten, men heldigvis bliver filmen mere rolig undervejs, hvilket er særdeles klædeligt, og han formår som ganske få, at skabe håb, og få noget komisk ud af selv det mest dystre. Det er et magisk filmsprog, som en Tornatore, godt hjulpet på musiksiden af Tom Waits, der selv optræder i filmen.
Man kan dog håbe at hans næste projekt, vil sættes over en anden skabelon. Men endnu engang lykkedes det at få en rørende komedie ud af særdeles højspændt og politisk begivenhed. Jean Reno er sublim som den store arabiske/iranske forfatter. Og gode smukke locations, og generelt fantastiske uforglemmelige scener.
Ekstramaterialet er fraklippede scener, og interviews med de medvirkende. Jean Reno der er i dyb taknemmelighed for fænomenet Benigni, at han vil gøre alt for ham, som han udtaler, han ville male hans lejlighed hvis Benigni spurgte.
Desuden et trailershow plus trailer fra selve filmen.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Nordisk Film