Ninjaskildpadderne er tilbage! Teenage Mutant Ninja Turtles har længe været et franchise, der på forunderlig vis kan holde sig selv i live. Faktisk så tegneserien første gang dagens lys helt tilbage i 1984 i sort/hvid, men idéen blev hurtigt snuppet og misbrugt af diverse selskaber. Siden har vi set 3 live-action film af meget variabel kvalitet samt to tegnefilmsserier, hvor den seneste fra 2003 var en del mere tro mod det originale koncept end den første fra 1987.
Udgangspunktet er måske det sværeste lige at få styr på i TMNT. Filmen er en CGI-tegnefilm, hvor frivillige kræfter har kontaktet de store selskaber, og tilmed løbende haft tæt kontakt med en af de to skabere af Teenage Mutant Ninja Turtles. TMNT anser stort set de 3 live-action film som værende en del af universet, og er meget tro overfor både det originale koncept men også tonen og historierne i tegnefilmene fra 2003 og opefter. Derfor er der mange ting i løbet af filmen, som tilhængere af tegnefilmene fra 1987 og opefter ikke helt er med på, men hvis man blot ser TMNT med et åbent sind, har man en god oplevelse i vente.
Der er gået nogle år siden Turtles besejrede deres ærkefjende Shredder, og de er blevet nogenlunde voksne i mellemtiden. Mester Splinter har sendt gruppens leder Leonardo på en mission i Sydamerika, for at styrke sine evner som leder. Leonardo har dog i mellemtiden glemt gruppen og sig selv, og først da April dukker op, beslutter han sig for at rejse hjem. Derhjemme har hans brødre alle fået arbejde, og prøver at komme igennem dagen sådan. Donatello er blevet IT-medarbejder, Michelangelo klæder sig ud som skildpadde til fordel for at underholde børn, og Raphael er forblevet en slags superhelt, uden at nogen af de andre kender til det. Der går dog ikke lang tid, før de fire Turtles står overfor en ny opgave. Milliardæren Max Winthers har nemlig samlet en masse statuer, som i virkeligheden er 3000 år gamle forstenede generaler, og disse genoplives for, at fange 13 uhyrer som Winthers skal bruge til, at udføre et ritual. Winthers har også hyret fodklanen til dette, så Turtles har mere end nok fjender at se til… især når Raphael beslutter sig for, at stille sig op imod Leonardo og splitte gruppen.
TMNT er blandt de flotteste animerede film jeg nogensinde har set. Imens en film som Final Fantasy: The Spirits Within (2001) holdt sig til det realistiske udtryk, formår TMNT at fastholde tegnefilmens verden, men stadig med teksturer så flotte og detaljerige at de til tider kan give kuldegysninger. En slåskamp i regnen er muligvis den flotteste animerede scene, jeg nogensinde har set, og grund alene nok til at se denne film på det store lærred. TMNT er muligvis mest et karakterdrama. Volden er blevet holdt på et minimum, så filmen er blevet gjort tilladt for alle, men dramaet har et mere modent og dystert udtryk end nogensinde før i spildpaddernes historie. Dette gør TMNT til en velkommen del af Turtles universet, og det føles som om, at man sagtens kan lave fortsættelser i denne retning, uden at magien eller friskheden falder af.
Dette er instruktøren Kevin Munroes første film, men han har arbejdet i animationsindustrien de seneste 10 år, hvilket da bestemt sagtens kan ses på det endelige resultat. Munroe har selv været initiativtager på projektet her og pga. den seriøse tone samt børns faldende interesse for Turtles, har idéen været svær at sælge til de store selskaber. Munroe fik dog skabt en lille sekvens sideløbende med sit andet arbejde, som hurtigt vakte en interesse. Munroes har en enorm respekt for Turtles, og har hevet fat i en af skaberne ved navn Peter Laird, som har arbejdet som executive producer og sammen med Munroe som manuskriptforfatter på projektet. Munroe har i TMNT skabt utallige mindeværdige billeder og sekvenser, og med en sans for detaljer, er TMNT blevet til en film, man kan se flere gange og stadig opdage nye ting i.
TMNT har fået et dansk lydspor, som faktisk heller ikke er helt så ringe. Det er stort set hele skuespillerholdet fra Anja og Viktor filmene der er blevet hyret til stemmerne. Robert Hansen (Viktor i Anja og Viktor filmene) leverer en stemme til Leonardo, der snildt overgår alt hvad han har lavet som skuespiller før. Hvor det kan være svært at finde Hansens talent i Anja & Viktor filmene, er det ikke svært at høre, at han nærmest er skabt til at være Leonardos danske stemme. Sebastian Jessen (Brian i Anja Og Viktor filmene) som Raphael er ligeså overbevisende, selvom Jessen måske ikke besidder Hansens nuancer. Selvfølgelig er det Sofie Lassen-Kahlke (Anja i Anja Og Viktor filmene) der lægger stemme til April, og selvom hun slet ikke når op på siden af hverken Hansen eller Jessen, godkender vi lidt efter lidt Lassen-Kahlke som April. Ulf Pilgaard som Max Winthers er dog en smule skuffende, imens Lars Mikkelsen som Splinter er en underfundig nydelse. Jeg var ganske positivt overrasket over de danske stemmer, og som helhed fungerer de glimrende sammen.
TMNT er Leonardo og Raphaels film, imens de to andre Turtles må holde sig lidt i baggrunden. Uden at afsløre for meget lægger filmen dog op til en fortsættelse, hvor vi måske kan få set lidt mere til Michelangelo og Donatello. Når man nu har genoplivet og frisket de fire Turtles op, er en fortsættelse også det mindste man bør forlange. Filmen her har bestemt sine svagheder, hvilket især foregår i den usandsynlige historie. Hvis man blot skaber et mere troværdigt plot med samme tone som TMNT, vil dette uden tvivl blive den bedste film i sagaen. Som det er nu, har vi fået et seriøst indblik i livet efter Turtles, på samme måde som De Utrolige (2004) tog udgangspunkt i, hvad superhelte laver, når der ikke er brug for dem længere. Dette sammen med den interne magtkamp, har gjort TMNT til en mere seværdig og bedre animationsfilm end langt de fleste.