Skriv en kommentar
Tom Ripleys Spil er den tredje bog i rækken fra den amerikanske forfatterinde Patricia Highsmith, om den på overfladen charmerende levemand Tom Ripley. Hun skrev første gang om Ripley i 1955, i romanen The Talented Mr. Ripley. En roman, som senest blev mesterligt filmatiseret af Anthony Minghella i 1999 med Matt Damon i titelrollen.
I forhold til The Talented Mr. Ripley udspiller handlingen i Tom Ripleys Spil sig en del år senere. Tom Ripley er blevet ældre, og Matt Damon er i titelrollen blevet skiftet ud med John Malkovich. Han lever nu i Italien, og forsørger sig ved at sælge forfalskede kunstmalerier, da han bliver kontaktet af sin gamle makker Reeves (Ray Winstone). Han vil have Ripleys hjælp til at skaffe en rival i Berlin af vejen. Ripley er ikke selv interesseret i opgaven, men sætter Reeves i kontakt med en lokal, han kender; den unge snedker Jonathan Trevanny (Dougray Scott), som er uhelbredeligt syg af leukæmi. Jonathan har for nyligt fornærmet Ripley til en fest, ved at kalde ham en smagsforladt amerikaner med ”too much money, and no taste.”
Snart efter er Jonathan, ved hjælp af en klækkelig sum penge, overtalt til at udføre jobbet. Men den unge reserverede snedker, bliver hurtigt klar over, at den verden han har bevæget sig ind i, ikke er ufarlig. Fortvivlet over at være blevet forvandlet fra fredelig landsbyboer til morder, er det naturlige spørgsmål til Ripley; Hvorfor mig?
”Partly because you could. Partly because you insulted me. But mostly because that’s the game,” svarer Ripley i en af filmens bedste scener.
Og så er der ellers lagt op til Tom Ripleys kyniske spil med mennesker, som gjorde The Talented Mr. Ripley så seværdig. Men her bliver det desværre ved oplægget. Netop som man tror, at Ripleys manipulerende fremfærd nu for alvor skal til at folde sig ud, forfalder Tom Ripleys Spil til en ret banal omgang jagt mellem onde gangstere og vores helte. Filmens titel lyver – der er ikke rigtig noget spil gemt i Tom Ripley i denne omgang.
Derimod har filmen sine største kvaliteter i den første times tid. Vi finder hurtigt ud af, at Jonathan er uhelbredeligt syg med leukæmi. Han er selvsagt bitter, og ser en mulighed for at tjene en betydelig sum penge til sin kone Sarah (Lena Headay) og deres søn, til når han en dag selv er væk. Dougray Scott spiller den forbitrede og fortvivlet Jonathan, som ikke kan se sin familie i øjnene, efter hvad han gjort, med stor troværdighed. Det er først og fremmest ham der giver spændingshistorien lidt dramatisk tyngde overfor Ray Winstone og John Malkovich. Det er Jonathans kamp med egen samvittighed der indimellem gør filmen stærk.
John Malkovich er givetvis det mest naturlige bud på en Tom Ripley i hele filmindustrien. Malkovich har med en intens spillestil, portrætteret flere iskolde kynikere end de fleste i sin branche. Og der er ingen overraskelser i Malkovich’ portræt af Ripley. Han spiller som Malkovich nu engang gør oftest – og det er effektivt hver gang.
Derfor er det selvfølgelig endnu mere skuffende, at der er så lidt at komme efter i figuren Tom Ripley i denne film, som tilfældet er. Som handlingen udspiller sig, udvikler Ripley sig til en form for bifigur, hvis eneste berettigelse i handlingen er, at hans navn er at finde i filmens titel. Hans motiver for at inddrage Jonathan i mordet, synes i første omgang som et indlysende resultat af en kynikers tankegang. Men efterhånden som filmen skrider frem er det mindre klart hvilken interesse Ripley har i, at handle som han gør.
Tom Ripleys Spil er et stykke habilt håndværk, med enkelte opløftende øjeblikke. Men har man set The Talented Mr. Ripley, ved man at der er langt mere at komme efter i figuren Tom Ripley, end det lykkedes her.
Der er ikke noget ekstramateriale på dvd’en.
Filmen er venligst stillet til rådighed af SF/Fox.
