Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Børnene Fra Sølv...
Børnene Fra Sølvgade billede

Lidt Udover Det ...
The Crow


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Blu-Ray anmeldelse

Tomorrowland: A World Beyond

13. oktober 2015 af Jesper Poulsen

3 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

Tomorrowland: A World Beyond billede

Helte, skurke, robotter og en mystisk verden. Tag med til Tomorrowland, et univers baseret på fremtiden, lige med undtagelse af gamle, velkendte klichéer...

Forestil dig USA i gamle dage. Forestil dig så et parallelt univers som modpol, hvor imaginære opfindelser udleves og udgør et helt samfund. Dette univers kaldes Tomorrowland, og er en fabelagtig futuristisk størrelse. Denne verden drages teenageren Casey (Britt Robertson) ind i, da hun en dag får fingre i et mærkeligt energiladet badge med et stort T på. Når hun rører ved dette badge, transporteres hun ind i Tomorrowland, dog kun i begrænset tid.

Men ikke alt er som det skal være i Tomorrowland. Den intelligente David Nix (Hugh Laurie) dominerer denne verden, hvilket også har kostet en udvisning til Jorden til Frank (George Clooney), som ellers var en betroet opfinder siden sit 11. leveår. En anden som er udvist er Athena (Raffey Cassidy). Hun er en robot, som vil gøre alt for at Tomorrowland ikke ender som et nederdrægtigt herredømme, og derfor opsøger hun Casey, og siden Frank, for atter at komme inden for i det forjættede land, og for at få skabt balance i tingene.

Tomorrowland: A World Beyond er en Disney-produktion med stort D. Her er nuttede unger og futuristisk ramasjang, men alligevel er aldersbegræsningen sat til 11 år herhjemme i Danmark og der er, som det ellers er blevet sædvane for denne slags udgivelser, ej heller mulighed for dansk tale. Det kan skyldes at der er en del voldsomme begivenheder og ikke mindst en temmelig sørgelig scene til sidst. Tomorrowland er en film for drømmere og børn med visioner. Den puster til det indre opfinder-gen samt viljen til at gøre en forskel. Og så får hele vores samfund, klima og miljø også lige én på kassen undervejs. Filmen har sine perioder med sød-suppe-mentalitet, men omvendt også en potent vedkommenhed. Og så skal jeg ikke undlade at gøre opmærksom på det lille stjerneskud ved navn Raffey Cassidy. Hvis du kan modstå hendes præstation i Tomorrowland, så er du ikke fra denne verden. Hun er stadig ganske urutineret, efter blot nogle mindre roller i Snow White And The Huntsman og Tim Burtons Dark Shadows. Men hende kan du fremover godt skrive på holdkortet. Hun går en stor fremtid i møde.

På instruktørsiden finder vi Brad Bird. Han er et velkendt navn i barnlige kredse, da han tidligere har stået bag kameraet på tegnefilm som for eksempel De Utrolige og Ratatouille. Men der vil nok også være nogle voksne seere som husker ham som instruktør på Mission: Impossible – Ghost Protocol. Det er dog i det ungdommelige element at han befinder sig bedst, hvis du spørger mig. Han har en god næse for, hvad der fanger børn og vækker deres interesse. Tomorrowland er på underfundig vis druknet lidt i mængden. Nu er markedet måske også mættet til en vis grad, men så kan man jo håbe på at filmen her vinder lidt på hjemmebio-fronten. Der er i hvert fald masser af underholdning til målgruppen i Tomorrowland, hvor man dog som voksen beskuer kan tillade sig at pege fingre på nogle områder som kan virke unødvendige eller klichéfyldte. Filmen får 3 stjerner.

Som altid er en Disney-udgivelse spækket med ekstramateriale. Du kan se hvordan castingen foregik. Du kan se mere om Brad Birds visioner med Tomorrowland. Du kan se hvordan musikken blev komponeret. Du kan se en skør lille reklame-film for den fiktive tegneserieheltebutik Blast From The Past (som spiller en væsentlig rolle i filmen). Du kan se en lille animeret film om myten Tomorrowland og naturligvis en række slettede scener. Men her er du ikke færdig. Der er mere endnu, som jeg selv vil lade dig finde. God fornøjelse!

Filmen er venligst stillet til rådighed af Disney

Titel: Tomorrowland: A World Beyond
Original Titel: Tomorrowland: A World Beyond
Premieredato: 8. oktober 2015
Instruktør: Brad Bird
Skuespillere: George Clooney, Hugh Laure, Britt Robertson, Raffey Cassidy, Tim McGraw, Kathryn Hahn, Keegan-Michael Key
Spilletid: 130 min.
Selskab: Disney, 2015
Genre: Adventure , Familie














banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...