Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

The Crow
The Crow billede

Ringenes Herre: ...


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

Touching the Void - mellem is og intet

29. november 2004 af Jesper Skovlund

5 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

Touching the Void - mellem is og intet billede

Stærk skildring af kampen på bjerget

I maj 1985 besteg englænderne Joe Simpson og Simon Yates det peruvianske Andesbjerg Siula Grandes´ hidtil ubesejrede vestlige top. De slap fra det med livet i behold, men det holdt hårdt, meget hårdt.
Instruktøren Kevin Macdonald har i filmen rekonstrueret turen i en semidokumentarisk skildring, baseret på Simpsons egen skildring i bogen af samme navn. Rekonstruktionen veksler med et interview med de to bjergbestigere.
Filmens billedside er overvældende, og virtuost klippet. Her veksles mellem underskønne, facinerende og respektindgydende vue udover de fantastiske bjerglandskaber og intense billeder af mændens kamp på bjerget. Det sker gennem en minutiøs montage, der aldrig forfalder til føleri, men tværtimod fastholder den rene overlevelseskamp, som mændene beskriver den i interviewet.

Turen op af Siula Grande går godt, men på nedturen farer de to vild i tågen og snemasserne, men hvad værre er, er at Simpson brækker benet. Yates sætter sig for at fire ham ned med det resultat, at han firer ham ud i ingenting. Yates må kappe linen og Simpson stryter ned i en gletcherspalte. Imens Yates når tilbage til basecamp, må den trods alt overlevende Simpson ene mand kæmpe sig op af gletcherspalten og ned ad bjerget.

Filmens styrke er den konsekvente skildring af overlevelseskampen, især Simpsons. Instruktøren Macdonald har således fravalgt familie, venners og myndigheders reflektioner over de tos projekt før under efter dåden. Ligesom han konsekvent intet røber om de tos baggrund og måske mest overraskende, hvad de to har af tanker om tilværelsen udenfor bjergene. Valgene betyder ikke blot, at filmen derved klart adskiller sig fra en almindelig iscenesat spillefilm, men at overlevelseskampen fremstår som blottet for tanker for noget andet end denne. Det er en tolkning fra instruktørens side. Jeg ved ikke, om den er rigtig. Men resultatet er overbevisende og tankevækkende.

Interviewet med Simpson og Yates består af korte statesments der præcist fortæller om, hvordan de oplevede begivenhederne, men først og fremmest om de valg, de gjorde undervejs. Valgene understreges gang på gang; uanset om det var gode eller dårlige valg, var det vigtigt at gøre dem for at overleve, slår de to fast. Filmen viser med al ønskelig tydelighed, at det er sådan det er.

Ligeså overbevisende er filmens skildring af Simpsons rædselsfulde og ensomme nedtur. Den del af turen, hvor døden er allermest nærværende, og hvor muligheden for overlevelse synes uden for rækkevidde. Hvor andre overlevelsesskildringer understreger håbet for overlevelse som motor for den videre kamp, afviser Simpson dette. Han er ikke længere i tvivl om, at han skal dø. Hvad Simpson oplever, til sin egen overraskelse, er, at den ene del af bevidstheden orienterer sig i landskabet, og at den anden del sætter nye mål for kroppens bevægelse ned ad bjerget, helt uden hensyntagen til de voldsomme smerter og dehydreringen i den alvorligt nedbrudte krop. Og ikke mindst helt uden tanke for at give op. Andre ville kalde det håb, Simpson afviser som sagt dette, og kan blot fortælle, hvordan det oplevedes. Vi fornemmer, at vi er langt udover enhver sportspræstation, hvor imponerende den end kan være, for her er netop ikke tale om sport eller præstation, men om at nå grænsen mellem liv og død. Den bevidsthedstilstand, som han til sidst befinder sig i, er på samme måde blottet for religiøsitet, mystik eller et vanvittigt erindringsflow fra fødsel til nu, som man ofte hører er forbundet med nærdødsoplevelser, men er hallucinerende – en Boney M sang, som han ikke engang kan lide, kværner løs i hans hoved. Man lægger mærke til, at han efterrationaliserende fortæller, at han, der er katolsk opdraget, ikke på noget tidspunkt under turen overvejede at bede. Gud var næppe til stede på Siuala Grande, ifølge filmen.

Omvendt gør filmen ikke mennesket til gud, dertil er de nedbrudte kroppe, den ufølsomme natur, manglen på helte og mirakler for overvældende. Men at filmen lægger et materialistisk livssyn for dagen, er der næppe tvivl om. Tilværelsen reduceret til valg og kamp for at overleve, slet og ret.

Den danske DVD-udgivelse er en spareudgave; der er intet ekstramateriale. Det kunne ellers have været fantastisk interessant at se, hvordan man får en så overbevisende bjergbestigningsfilm i kassen. På den engelske udgave af filmen er der en sådan featurette! Og der er lyden også i 5.1, på den danske er der blot stereo.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Paramount Home Entertainment I/S.

Titel: Mellem Is og Intet
Original Titel: Touching the Void
Premieredato: 3. november 2004
Instruktør: Kevin Macdonald
Skuespillere: Nichiolas Aaron, Richard Wawking, Brendan Machey, Ollie Ryall, Joe Simpson, Simon Yates
Spilletid: 102 min.
Selskab: Darlow Smithson Production, Filmfour, Pathé, UK Film Council, 2003
Genre: Dokumentar
Link: http://www.ifcfilms.com/touchingthevoid





banner
Overskrift Højre Block
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora
Vaiana 2
It Ends With Us ...
WICKED



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...