Robert Wakefield er udset til at blive narko-bagmændenes fjende nr. 1. Han skal nemlig bekæmpe dem med alt hvad han kan. Og det skal siges at han har store planer, men disse planer lider et personligt knæk, da Robert finder ud af at hans 16-årige datter Caroline er kommet i kløerne af narkotikaen. Situationen tilspidses da han finder ud af at hans kone Barbara har kendt til datteren misbrug i 6 måneder uden at fortælle ham om det.
FBI-agenterne Montel & Ray har rent faktisk haft held til at fange en af narkobagmændene, Carlos, og sætte ham bag tremmer. Det eneste de mangler for at få ham dømt i en retssag er vidneudsagnet fra en af hans mellemmænd. De har da også en mellemmand der er villig til at udtale sig, og ham har de selvfølgelig under beskyttelse. Men spørgsmålet er om den beskyttelse er god nok, for Carlos’s hustru Helena har selvfølgelig tænkt sig at gøre alt for at han ikke skal få lejlighed til at sende hendes mand i fængsel i lang tid.
Også i Mexico er der nogen der vil bekæmpe disse narkobaroner. Betjentene Javier og Manolo har gjort det til deres mål i livet at få sat en stopper for dem, og dermed at de sikkert også de eneste der ikke har ladet sig bestikke. De får uventet hjælp af General Salazar, og det skal vise sig at være en kærkommen hjælp indtil de finder ud af at Salazar har en bagtanke med det hele.
Det er hovedtrækkene i de 3 historier der tilsammen udgør filmen Traffic. Det at filmen er klippet sammen på denne måde er med til at holde spændingen oppe i filmen. De 3 historier er umiddelbart uafhængige af hinanden, men efterhånden som filmen skrider frem får de en tættere og tættere sammenhæng med hinanden. Alt efter hvilken historie man følger, så er farverne holdt i en bestemt nuance, og det er en dejlig detalje i filmen. En anden suveræn ting er musikken, som virkelig er med til at holde dig fanget.
Michael Douglas spiller hovedrollen som Robert Wakefield. Det gør han som sædvanlig godt. Han spiller meget overbevisende. Det dilemma at man på den ene side skal bekæmpe narkobagmændene, og på den anden opdager at ens egen datter er blevet afhængig formår han at vise på fornemste vis. Stor præstation af denne dygtige skuespiller. Det er svært at forestille sig andre i denne rolle, selv om Harrison Ford faktisk var den første der fik tilbuddet.
En anden der skal fremhæves er Catherine Zeta Jones. Hun skildrer også en udvikling i hendes rolles liv som er bemærkelsesværdig. Fra at være den naive hustru til at være den hårde forretningskvinde. Flot skuespil af kvinden der i det virkelige liv er gift med Michael Douglas.
Benicio Del Toro fik fortjent en Oscar for hans rolle som den mexicanske politibetjent der på egen hånd bekæmper narkobagmændene. Han spiller helt suverænt, og er en sand fornøjelse at se. Også Erika Christensen leverer en indsats der fortjener lidt omtale. Hun viser storspil, og jeg håber vi får meget mere at se til hende i den nærmeste fremtid.
De 147 min. Som filmen spiller må på ingen måde afholde dig fra at se den – den er på intet tidspunkt langtrukket, og man opdager slet ikke at den er så lang. Effekten med at skifte mellem de 3 historier fungerer rigtig godt, og er med til at få filmen til at virke interessant hele vejen igennem. Det er en flot måde at fastholde interessen på. Man kan med andre ord sige at instruktøren Steven Soderbergh har kreeret en fremragende film, og han har da også helt fortjent modtaget en Oscar for arbejdet.
Alt i alt en fantastisk god film, som absolut er et biografbesøg værd.