Skriv en kommentar
Endnu engang kommer de store bulldozende Autobots og Decepticons til at brage igennem biograflærredet i en vild sanseløs rus af hæsblæsende action, eksplosioner, våbenkampe og metal-mod-metal nævekampe. Det er tid til tredje ombæring af Hasbros legetøjsgiganter Transformers, hvor de onde robotter vil gøre menneskeheden til slaver og de gode robotter vil gøre alt, for at vi alle skal leve i fred og fordragelighed. Og Sam Witwicky står endnu engang tilbage i midten af hele miseren.
Michael Bay er endnu engang (og formegentligt sidste gang) manden bag Transformers 3. Bay er en af de mest respekterede instruktører i Hollywood, i hvert fald når det kommer til High-Budget Blockbuster action film. Hans CV tæller, foruden de tre Transformers film, Bad Boys 1+2, The Rock, Armageddon, Pearl Harbor og The Island og hans film er derfor nogle af de mest indtjenende i verden. Selvom man måske vil synes, at de disse film er tomhjernede og overfladiske, kan man ikke fjerne noget fra det faktum, at publikum strømmer til dem. Bay er synonym med Blockbuster og hans film er bare ofte stærkt underholdende, om man kan lide dem eller ej.
Sam Witwicky (Shia LaBeouf) har fået sig en uddannelse, men leder forgæves efter et job. Mest af alt vil han gerne genforenes med hans Chevrolet Camaro aka Bumblebee Transformers, som aldrig er hjemme mere, da den sammen med de andre Autobots bekæmper verdens terrorisme. Sam er flyttet sammen med sin nye kæreste Carly (Rosie Huntington-Whiteley), der arbejder hos den overskudsagtige bilsamler Dylan (Patrick Dempsey) og Sam får endeligt et arbejde hos Bruce Brazos (John Malkovich). Imens Sam kæmper mod dagligdagens jalousi, nederlag og savn, har de onde Decepticons fået nye planer på at overtage planeten jorden. Hvor det i første Transformers handlede om The AllSpark, den anden om The Fallen, handler den tredje Transformers om … søjler.
Transformers 3 ændrer historiens gang.
Der har været mange forskellige konspirationsteorier omkring månelandingen. I virkeligheden beordrede J. F. Kennedy rejsen til månen, fordi der tegn på at månen var ramt af et fremmed element. Da Buzz Aldrin (som i øvrigt medvirker i en mindre rolle) og de andre landede på månen, fandt de et nedstyrtet rumskib med store robotter, heriblandt Transformers grundlægger Prime. Det er i hvert fald sådan, at Transformers fremlægger historien i den semidokumentariske prolog med en blanding af ægte arkivmateriale og fiktion. Tilbage til nutiden tager Autobots op til månen og bringer 7 søjler og Autobotten Prime tilbage til jorden, hvor Octimus Prime genopliver sin skaber. Men hvis Megatron og hans Decepticons får fingre i alle 200 søjler, kan de genåbne broen til deres faldne planet Cybertron. Bortset fra at Prime er den eneste der kan åbne porten og Sam Witwicky er den eneste, som fatter hvad der sker.
Det lyder alt sammen ufatteligt tåbeligt og det er det også. På den front er der intet ændret fra de to tidligere Transformers film. Plottet er tåbeligt og forvirrende, men det vigtigste er også at forstå, at der er onde robotter og der er gode robotter. Og fede biler, store eksplosioner, slåskampe, biljagter, grandiose ødelæggelse og Shia LaBeouf med hans nyeste hottie. Fik jeg nævnt Robotter?
Derfor er Transformers 3 bare super underholdende. Det er ikke europæisk kunstfilm eller Shakespeare drama. Det er nonsens. Vulgært underholdende. Plat. Teknisk spektakulært og skridtet længere end overdrevet. Det er også det, Transformers bør være. Filmen er fyldt med både god humor, som når Sam og Carly kort referer til Sams tidligere kæreste, siger Carly ”She was mean” . Dette er en tydelig reference til Megan Fox’s uelegante afsked med Bay efter at hun kritiserede ham offentligt. Og dårlig humor som gensynet med de to små irriterende robotter, der er ligeså usjove som et par sure sokker. Men Transformers er også ufrivillig komisk, som når strygeorkestret er ved at sprænge strengene på deres instrumenter til slowmotion billeder af soldater i kamp og helikopteres roterer rotor, mens en bankende pulserende puls fylder soundtracket og ting eksploderer over det hele. Det har ingen betydning for noget som helst, andet end det ser sejt ud. Klichéerne står i kø og det er så Michael Bay’isk, som noget kan blive.
Teknisk mesterstykke
Teknisk er Transformers sublim. Lyddesign og musik er perfekt overdrevet og vulgært højrøstet. Det visuelle udtryk beviser den Bay’iske perfektionisme. Men det mest iøjefaldende er brugen af 3D. Ikke siden Avatar har nogen film formået at benytte 3D så fantastisk. Det ville have været oplagt, hvis Bay havde misbrugt 3D i Transformers universet, men i stedet er det udelukkende benyttet til at skabe dybde i billedet og skabe illusionen om virkelighed, frem for at fremmedgøre det ved at fremhæve effekterne. Det er som om man selv sidder i Chicago downtown og vidner dens destruktion.
Hvor den første Transformers var både humoristisk og underholdende, var Transformers: Revenge of the Fallen en milepæl i mislykkethed. Transformers 3 genleverer derimod meget af etterens charme og humor uden at bevæge sig helt ud på utåleligheden rand. John Malkovichs Bruce Brazos, Frances McDormands agent Mearing og John Turturros agent Simmons er alle karakterer, som har fået mere fylde og kant. Robotterne derimod er som de altid har været; bombastiske og levevise, modige og dristige.
Men filmen er selvfølgelig heller ikke fejlfri. 2½ time er stadig for lang tid og finaleslaget er både desorienterende og langtrukken. Dertil er der ofte ingen ækvivalens mellem hvordan de forskellige robotter dør eller deres holdbarhed. Mange er de små robotter er utålelige irriterende og den platte humor er nogle gange så tåkrummende, at kramper begynder at indtræffe. Derudover er der så mange hovedkarakterer, at nogle af dem langsomt forsvinder ud, uden at have opfyldt noget som helst.
Ligesom den første Transformers rammer Tranformers 3 også plet som en Big Budget High Concept Blockbuster skal gøre; Det er en drengerøvs actionfilm, der er hæsblæsende fra start til slut. Den undgår at have tredive slutninger som toeren og den bibeholder humoren og charmen fra etteren. Det er underholdning plain and simple. Læg hjernen derhjemme, accepter det ligegyldige komplicerede plot og husk på, at det er en film om robotter, som slås. Det kan kun være tåbeligt. Men det er sgu underholdende! Og så er der ingen grund til at lave flere. 3 er nok.
