Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Lejetøjs-blockbustere
Da man i sin tid besluttede sig at lave Hasbros Transformers-lejetøj om til en film, rynkede en del skeptikere på næsen. Det lyd som endnu en af Hollywood forfejlede idéer om at tjene penge på noget, som synes usandsynligt at få noget kvalitet ud af. Da ”Kongen af Blockbusters”, actioninstruktøren Michael Bay, blev sat på opgaven, undredes skeptikerne sig nok en smule. Instruktøren bag Blockbusters som Bad Boys (1995), The Rock (1996), Armageddon (1998) og Pearl Harbor (2001) skulle pludselig varetage et, hvad der i forvejen lød som et kulsejlet og mislykkedes projekt. Men Bays ambitioner om at filmatisere gigant-robotterne fra rummet rakte meget længere end man havde kunnet forestille sig, og tog mange kritikere på sengen.
Bayham giver lejetøjet liv
Den første Transformers-film (2007) overraskende de fleste skeptikere ved at være overraskende vellykket. Selvom Michael Bays sædvanlige ”Bayham” signatur (det spektakulære, dynamiske og komplekse cinematography med det konstant rørige kamera, hurtigere klipning og drengerøvs-attitude) er printet over hele projektet, formåede Bay at tilføje en hel del mere humor og historie (!) end sædvanligvis. Og det er netop humoren, jeg mener, var nøglen til den første Transformers-films kvalitet og succes.
En scene som for eksempel står ud, er scenen hvor de fem Autobots (Optimus Prime, Bumblebee, Jazz, Ironhide og Ratchet.) skal forsøge at gemme sig fra Sam Witwickys forældre udenfor deres hus. Det er decideret komisk, hvordan flere tusind tons metal formår at gemme sig bag en fontæne eller lignende i haven uden at Hr. og Fru Witwicky opdager noget som helst. Transformers er nød til at have den slags humoristiske indfald, for at lad os se det øjnene: det handler om gigant-robotter fra rummet, som kan transformere sig til henholdsvis en Peterbilt 379 lastbil, en Chevrolet Camaro og en Pontiac Solstice (!). Det giver jo ingen mening!
Lejetøjet falder på gulvet, men kun noget af det samles op
Netop i opfølgeren Transformers: De Faldnes Hævn (2009) glemte Bay humoren og forfaldt pludselig tilbage til sin sædvanlige ”Bayham” uden omsvøb. Men hvad værre var, han gik langt over grænsen for, hvad man som publikum kan holde ud at se på af eksplosioner, metalliske nævekampe og desorienterende kamerabevægelser. Til tider føles De Faldnes Hævn som en lang actionsekvens uden nogen handling, uden noget formål, et ekstremt forvirrende plot og uden den charme og humor, som gjorde den første Transformers så vellykket.
Bay selv har beskyldt manuskriptstrejken i Hollywood i 2008/2009 som en af årsagerne til, at De Faldnes Hævn ikke blev så vellykket, og lovede samtidigt forud for Transformers 3: Dark of the Moon (2011), at denne ville have mere historie, være af større episke dimensioner og derudover være hans sidste, men også bedste i serien.
Dark of the Moon er efter min mening dog ikke den bedste i serien. Men selvom Bay nok næppe burde beskylde andre facetter som en manuskriptstrejke som årsag til, at han har lavet en dårlig film, så er den tredje i serien i den grad et løft opad mod den første Transformers-films kvalitet. Dark of the Moon er bedre sat sammen historiemæssigt og del af humoren og charmen er igen returneret til universet. Selvom der er skruet en smule ned for ”Bayham”, så er den stadig en smule for meget actionpræget og hektisk.
Gammelt brugt lejetøj til salg
Bay ændrede altså mening og lavede, modsat sin udtagelse, også den fjerde Transformers-film, Transformers 4: Age of Extinction (2014). Og eftersigende er Transformers 5 (2017) og 6 også på vej, selvom det dog næppe bliver Bay, som trækker i instruktørselerne på disse. Ifølge rygterne er Bay bevæget sig videre med 13 Hours om terroristangrebet på den amerikanske base i Benghazi, Libyen i 2012.
Efter min mening er Age of Extinction faktisk en af de bedre af de indtil videre fire Transformers-film, men dog også lidt en gentagelse af den første i serien. Bay er vist blevet for gammel til at lege med legetøjsrobotter, men afslutter dog sin virke som Transformersinstruktør hæderligt. Shia LaBeoufs Witwicky er skiftet ud med Mark Wallbergs Cade Yeager, som er opfinder og skrothandler på randen af økonomisk fallit.
Humoren og selvironien er tilbage igen. For eksempel allerede i begyndelsen hvor Yeager opkøber skrot i gammel biograf. Den tidligere biografejer pointerer overfor for Yeager, at nutidens film er ikke andet end efterfølgere og genindspilninger og kalder dem ’bras’! Ja, selv Bay er godt klar over, at en fjerde film om kæmperobotter fra rummet ikke er den nye Citizen Kane og det kan mærkes igennem filmen, vis humor peger indad i stedet for udad, tone er mere afslappet og historien er mere struktureret.
En kapitalistisk legestue
Transformers-franchiesen er den ottende højest indtjenende filmserie og den kun fjerde filmserie, hvor mere end en film har tjent over en-milliard hver. Det er med andre ord blevet af en verdens største publikumssuccesser og pengemaskiner i filmhistorien. Og det er om noget, Hollywood kan forholde sig til, kritiske røster eller ej. Det er bestemt underholdning for pengene i Transformers-filmene, selvom kvaliteten til tider dykker.
Filmene er venligst stillet til rådighed af Fox-Paramount
