Skriv en kommentar
Forfatterparret Roslund og Hellström skrev romanen ”Tre Sekunder” tilbage i 2009. Romanen udgav året efter på engelsk, og siden da har et filmmanuskript været på trapperne. Nu får vi så den endelige film, og sågar med en svensk skuespiller i hovedrollen.
Den korrupte autoritet
Den tidligere soldat, Pete Koslow ( Joel Kinnaman) har siddet i fængsel for manddrab efter et barslagsmål, hvor hans forsøgte at beskytte sin kone, Sofia ( Ana de Armas). For at slippe fra sin straf, involverer Pete sig med FBI for at rydde den polske mafia narkohandler, Generalen. Sammen med FBI agenten Erica Wilcox ( Rosamund Pike) indsamler de beviser, så de kan lave en stor politiaktion og få sagen ud af verdenen. Aktionen tager dog en skæv drejning, da en undercover betjent bliver dræbt, og Pete tvinges tilbage i fængslet for at nedbryde kartellet indefra.
Kedelige karakterer
Det har åbenbart været svært at skaffe amerikanske skuespillere til en amerikansk produktion. Joel Kinnaman er stadig god som den tidligere soldat og har også den mest spændende karakter i hele filmen. Ellers er rollerne simpelthen for flade og kedelige. Rosemund Pike ændrer næsten ikke ansigtsudtryk, selvom hun kommer under pres, og Clive Owen ligner en mand, der keder sig utrolig meget, selvom han skal være den altafgørende chef for FBI. Musiker og skuespiller Common er ”the good cop” og forsøger også at få nogle jokes ind som en comic relief igennem al actionen. Desværre falder det hele til jorden og det bliver en meget flad oplevelse.
Klichéfyldt thriller
Filmen har helt bestemt et budskab med magt og korruption. Når magten forsøger at udnytte kriminelle til at fange andre kriminelle, men selv er drevet af korruption, kan hele aktionen virker unødvendig og intetsigende. Dette er præcis den følelse, jeg sad tilbage med i biografen. Hvad skulle jeg bruge netop denne thriller til, da den anvende den samme opskrift som mange andre thrillers? Selvom intentionerne er der, forbliver det en tung affære med en masse bandeord og hård tone.
” Tre Sekunder” har fine intentioner imod et korrupt system, men grundet en middelmådigt og generisk manuskript forbliver det hele ligegyldigt og kedeligt.
