Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Lidt Udover Det ...
Lidt Udover Det Sædvanlige billede

Børnene Fra Sølv...
The Crow


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Blu-Ray anmeldelse

True Detective – Sæson 1

24. juni 2014 af Kristian Jensen

6 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

True Detective – Sæson 1 billede

Mesterlig TV-thriller…

Louisiana 1995, en ung kvinde findes brutalt myrdet midt ude på en mark langt ude på bøhlandet. Kvinden, der viser sig at være en ung prostitueret, er blevet mishandlet, stukket med kniv og derefter blevet placeret under et træ i en stilling, der giver associationer til okkulte ofringer og mysticisme. De to kriminalbetjente Marty Hart (Woody Harrelson) og Rust Cohle (Matthew McConaughey) bliver sat på den brutale sag, og skal sammen forsøge at optrevle forbrydelsen. Men det skal hurtig vise sig at være en uoverskuelig opgave, da sporerne peger i mange forskellige retninger og vidner er stort set ikke eksisterende. Det bliver ikke nemmere af, at Hart og Cohle er lige så forskellige som dag og nat, og at deres interne stridigheder ofte skygger for deres klarsyn i opklaringsarbejdet.

Med en sjældent set finesse opruller skaberen af ”True Detective”, Nic Pizzolatto, den grufulde mordgåde i løbet af sæsonens otte afsnit. Det raffinerede i serien ligger i Pizzolattos sans for fremragende karakteropbygning kombineret med bred forståelse af basale spændingsmomenter. For selv om de to hovedkarakterer i ”True Detective” på mange måder bygger på velkendte stereotyper - den lettere fordrukne betjent med rod i familielivet samt den akademiske og kølige superbetjent - formår Pizzolatto alligevel at skabe nogle karakterer, der gennem deres rejse får vendt op og ned på hele deres eksistens. Det er ikke mindre end en genistreg.
Ydermere har Pizzolatto klogelig valgt at nedtone forbrydelsens voldelighed, og i stedet fokusere på de konsekvenser, der opstår som et resultat af mordet.

De to skuespillere Woody Harrelson og Matthew McConaughey brænder som to lys i den dystre serie, og deres skuespil er ikke mindre end eminent. Der er en fascinerende balance i deres portræt af betjentene Hart og Cohle, der konstant balancerer mellem underspil og kliche. ”True Detective” er hele vejen igennem Harrelson og McConaugheys serie, og man kan ikke andet, end at nikke anerkendende til deres fremragende præstationer.

”True Detective” er en lukket serie, det vil sige at første sæson fortæller en enkelt historie fra start til slut. Det er et stort plus i den slags kriminalserier, da alt for ofte ser at manuskript forfattere taber fokus, hvis en mordgåde får lov at fortsætte i en uendelighed. Historien i ”True Detective” spænder over 17 år, fra 1995 frem til 2012 og er udelukkende forfattet af Nic Pizzolatto. Samtlige af seriens otte afsnit er instrueret af Cary Fukunaga, der tidligere har stået bag den fremragende ”Sin Nombre” (2009) og ”Jane Eyre” (2011). Makkerparret Pizzolatto og Fukunaga har skabt et stramt fortalt, åndeløs spændende, velspillet og smukt TV-mesterværk, der bider sig fast og ikke slipper lige foreløbig. Hvert eneste af seriens afsnit føles som at sidde og se en god film, og det piner i hvert fald denne anmelder, at vi skal vente helt til næste år, før næste sæson bliver tilgængelig.

Ekstramateriale
Blu Ray udgivelsen af ”True Detective” indeholder en god portion bonusmateriale, der svinger fra det lidt ligegyldige til det ganske interessante. Til hvert enkel episode er der tilknyttet en lille film (typisk 4-5 min), hvor Pizzolatto og Fukunaga samt andre nøglepersoner fortæller om netop denne episode. Det er ganske informativt og godt tænkt.
Ydermere finder man to kommentatorspor til henholdsvis episode 4 og 5, hvor Nic Pizzolatto musikeren T. Bone Burnett og producenten Scott Stephens diskuterer serien. Der er også blevet plads til en femten minutter lang dokumentarfilm, der går bag om optagelserne af ”True Detective”. Der er også blevet plads til interviews med hovedmændene bag serien samt de to hovedrolleindehavere. Et par slettede scener er der endvidere også med.

Bonusmaterialet til ”True Detective” er som sådan ganske underholdende. Man kan dog undres, at man ikke har valgt at lave et kommentatorspor til hvert enkel af seriens afsnit, der er trods alt kun otte. De forskellige interviews og dokumentarfilm er superinteressante, men generelt alt for korte. Samlet set så er konklusionen over ekstramaterialet til ”True Detective”, at man hurtigt bliver sulten efter mere.

4 ud af 6 stjerner til ekstramaterialet.

Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Warner Home Video.

Titel: True Detective
Original Titel: True Detective
Premieredato: 10. juni 2014
Instruktør: Cary Fukunaga
Skuespillere: Matthew McConaughey, Woody Harrelson, Michelle Monaghan, Michael Potts, Tory Kittles
Spilletid: 457 min.
Selskab: HBO Entertainment 2014/Warner Home Video Denmark 2014
Genre: Thriller


banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...