Skriv en kommentar
”Tulpan” fortæller historien om livet i en nomadefamilie på de åbne og forblæste kasakhstanske sletter. Familiens levebrød udgøres af en større flok får og det hele forgår på gammeldags vis i et traditionelt nomadetelt. Manden i huset, Ondas (Ondasyn Besikbasov), får hjælp til driften af sin svigerbror, filmens hovedperson Asa (Askhat Kuchinchirekov), der drømmer om en dag at få sin egen flok får. Før dette kan lade sig gøre skal han dog have en hustru og de hænger ikke på træerne i slettelandet. Assisteret af Ondas og sin bedste ven, Boni (Tulepbergen Baisakalov), tropper Asa op hos den nærmeste familie, der har en ugift datter til rådighed. Ensemblet placeres foran pigens forældre og Asa får nu lejlighed til at overbevise om sine fortræffeligheder. Tulpan (pigens navn) overværer hele seancen i skjul bagerst i teltet og på vejen tilbage på Bonis traktor er stemningen høj. Det skal dog ikke gå så let. Tulpan er ikke overbevist og Ondas er en hård arbejdsgiver der ikke tror på Asas evner som selvstændig fårehyrde. Drømmen om sit eget liv på sletten synes langt væk. Boni lokker med storbyen, og Asa skal snart træffe et valg.
”Tulpan” er en rå, ægte og medrivende film, optaget on location i det sydlige Kasakhstan. Man fornemmer i høj grad hvordan livet går sin tørre og forblæste gang på sletten. Der er vel nærmest tale om en slags ’peasant life illustrated’ og for at opnå den maksimale autencitet, tilbragte skuespillerne en måned sammen i et traditionelt nomadetelt, inden optagelserne begyndte. Det skinner igennem i indendørsscenerne. Flere scener fremstår stærkt, navnlig den hvor den mellemste søn reciterer dagens radioavis, mens datteren synger og de begge konkurrerer om at finde flest mulige lopper på farens hærdede ryg. De huslige scener kombineres fint med de udendørs optagelser, hvor Ondas og Asa mosler med fårene. Her er man ikke i tvivl om familiens afhængighed af fårene. Ondas bestræbelser på at blæse liv i et nyfødt får, i en intens mund-til-mund scene, understreger dette og er ikke noget man ser dagligt i dagens filmkunst.
Billederne er primært holdt i håndholdt stil og umiddelbart har det hele et dokumentaristisk præg. Dette skal man dog ikke lade sig snyde af og det fremgår klart at Dvortsevoy kan fortælle en historie, med klassiske virkemidler, såsom kameraføring og klipning. Dramaturgien udfolder sig i et langsomt og realistisk tempo, i overensstemmelse med livet på sletten. Filmens styrke er at den fremstiller alt dette i en naturalistisk stil, mens den styrer uden om sentimentale faldgrupper. Scenerne får lov at køre ud. Dvortsevoy giver sig simpelt hen tid til at fortælle historien. Det eneste man kan savne er en mere konsekvent tekstning, bl.a. mangler den engelske tekstning under de mange sange der fremføres i filmen.
”Tulpan” er instruktøren Sergey Dvortsevoys første spillefilm, efter at han siden 1997 har instrueret flere kort- og dokumentarfilm. Dvortsevoy er i øvrigt selv kasakhstaner og med ”Tulpan” har han for alvor slået sit navn fast på filmfestivaler verden over, bl.a. med ’Un certain regard’-prisen i Cannes.
Alt i alt er ”Tulpan” en film der stærkt kan anbefales for sin evne til at vise, illustrere og iscenesætte slettelivet på smukkeste vis, uden at det overlæsses med unødvendig handling. Her siges hverken for meget eller for lidt.
