Skriv en kommentar
I 1978 rendte 8 unge fyre rundt i Birmingham uden at kunne finde sig et arbejde, som det jo så ofte var på de kanter. Forskellen på disse unge fyre og mange andre var dog, at de besluttede sig for at gøre noget ved det, i stedet for at hænge på den lokale pub, nå men, som sagt så gjort.
En af de formularer man skulle udfylde som arbejdsløs for at få bistand hed UB40 (Unemployed Benefits) og det tog de som gruppens navn. Sjovt nok kan denne formular ses på coveret af deres første plade – pladen hedder ”Signing Off” og de annoncerede dermed til omverdenen: ”Vi har et job nu!” Og det har de heldigvis haft lige siden.
UB40’s gennembrud kom først for alvor i 1980, da de blev inviteret med som opvarmningsband for selveste ”The Pretenders” på deres engelske tour. Mens de var på denne tour udgav de deres første single ”Food for Thought” og ”King”, og den drønede direkte ind på den engelske Top 10-liste.
Da de i sin tid blev spurgt om, hvilken genre de spillede, mente de selv, at hvis man absolut ville sætte et prædikat på, måtte det vel være Jazz-Dub-Reggae, men der var ingen tvivl om de jamaicanske rødder. Teksterne var klart politiske, det handlede bl.a. om race-forskelsbehandling og elendighed i den 3. verden, men også om hvor forskelligt den enkelte persons skæbne udformer sig.
Denne DVD er optaget to steder, den første del er fra en Rockpalast koncert i Kölns Sartory-Säle i 1981, den anden del er optaget på Loreley (St. Goarshausen) i 1982 under de berømte Rock am Rhein-koncerter. UB40 var blevet endnu bedre med tiden og folk måtte bare danse til de bløde, smægtende toner.
I 1983 kom deres største hit til dato ”Red, red Wine”, som jo desværre ikke er med på denne DVD, siden den jo er optaget før pladen ”Labour of Love” blev udgivet – den stormede ind på de amerikanske hitlister og opnåede den eftertragtede førsteplads på Billboard, men det er jo en helt anden historie.
Lad mig med det samme sige, at denne DVD bærer præg af, at man har brugt det originale materiale, og det gør, at billede- og lydkvaliteten er noget svingende, men det giver på en måde en mere original følelse at se og høre, lidt som når nogle af os føler, at på visse albums hører den småskrattende lyd fra en vinylskive altså til. Der er ikke noget prangende over denne udgivelse, bare ren og skær (og ægte) koncert- og musikglæde, som det var i de glade 80’ere – før verden gik af lave.
Jeg elsker simpelthen UB40’s musik, det er næsten umuligt at sidde stille til disse vidunderlige toner, og mit eget personlige favoritnummer ”One in Ten” er heldigvis med – for mig er det nummeret over alle UB40 numre, selvom jeg er vild med alle sangene. Det er lidt min søns og min tidligere overbos skyld, at jeg rigtig kom med på UB40-bølgen – min dengang 3-årige søn, som altid rendte op til overboen, var helt vild med min overbos plade, og det endte med, at jeg måtte købe pladen selv, for han var næsten ikke til at slæbe med ned *S* – det var i starten af 90’erne, og lige siden har vi alle herhjemme været ”hooked”. Jeg kunne dog godt lide en del af deres musik inden ;o)
Drengene spiller i øvrigt stadig med præcis samme besætning som dengang, så de har stadig et godt job allesammen! Sidste år udgav de Cd’en ”Homegrown” - også en glimrende udgivelse, der helt klart er værd at lytte til.
Jeg sidder nu tilbage med tanker, om dengang Band Aid-koncerterne og alle de andre store koncertarrangementer løb af stablen, jeg er ikke selv helt klar over hvorfor, men sådan er det så. Lad os ikke glemme, hvorfor de løb af stablen, det handlede dengang, som desværre nu igen om, at der er mennesker i stor nød, mennesker der sulter, mens vi sidder her i vores lille smørhul, hvor dagens store dilemma er, HVAD vi skal spise, ikke OM vi får mad. Det vil være helt i UB40’s ånd, hvis vi lige tænker lidt over det!
Hvis du vil have superlyd, så køb en anden udgivelse, men vil du have den ægte 80’er-følelse, så køb den endelig, jeg er i hvert fald glad for at have den, og ingen skal vriste den fra mig! ;-)
Selv sønnen nød den, for selvom han jo nu er til Eminem og ”Gangsta-Rap”, så er han stadig glad for en god gang reggae (han vil bare ikke helt indrømme det, selvom han sad og så det meste af koncerten – sådan lidt i smug).
DVD’en får 6 stjerner for originaliteten, men 3 for kvaliteten, så det må jo give 4 stjerner siden jeg ikke kan give 4½ og 5 er lige lidt for meget. Helt sikkert et must for fans!
UB40 består af:
Brødrene Ali og Robin Cambell - Guitar og vokal, James Brown på Trommer (nej, ikke the Godfather of Soul), Norman Hassan – Percussion og vokal, Brian Travers på Saxofon, Michael Virtue på Keyboards, Earl Falconer – Bas og vokal, Astro – vokal og trompet, Martin Meredith – Saxofon og Keyboards og sidst, men bestemt ikke mindst Laurence Parry – Trompet, Trombone mm.
Trackliste:
Sartory-Säle Köln
1981
01. Present Arms
02. Tyler
03. King
04. Food For Thought
05. The Earth Dies Screaming
06. Don't Let It Pass You By
07. Lamb's Bread
08. Silent Witness
09. Sardonicus
10. One In Ten
11. Madam Medusa
12. Don't Slow Down
13. Dr. X
14. Burden Of Shame
15. Signing Off
Loreley
1982
01. Present Arms
02. Sardonicus
03. Silent Witness
04. Don't Do The Crime
05. Don't Let It Pass You By
06. I Won't Close My Eyes
07. Don't Slow Down
08. The Piper Calls The Tune
09. Love Is All Is Alright
10. Forget The Cost
11. Politician
12. One In Ten
13. Food For Thought
14. Burden Of Shame
15. Tyler
DVDen er venligst stillet til rådighed af
BMG Danmark.
