Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Krig er sjældent lige så sort og hvidt opstillet, som vi ofte gør det til. Det er sjældent blot de gode mod de onde. For hvem bestemmer, hvem der er god og hvem der er ond? Det afhænger ofte af øjnene der ser. I Danmark har vi skabt en god filmtradition, hvad angår historiske krigsfilm, der ofte tager emnerne op omkring krig. I de seneste par år har vi næsten været garant for mindst en krigsfilm om året, der stiller skarpt på forskellige synsvinkler og med- og modspillere i forskellige krige. Flammen og Citronen (2008), Hvidstensgruppen (2012), Armadillo (2010), 9. April (2015) og Krigen (2015) er glimrende eksempler på danske kvalitetskrigsfilm, men Martin Zandvliets Under Sandet gengiver den nok mest grusomme danske krigshandling nogensinde med en intens og realistisk skildring af 2. Verdenskrigs eftervirkninger.
Det er 1945 og krigen er slut. Sådan næsten da. For langs den danske vestkyst ligger 2,2 millioner miner begravet, og hvem skal rydde dem op? Det skal tyskerne selvfølgelig, de har jo selv begravet dem der. Den danske sergent Carl Leopold Rasmussen (Roland Møller) får ansvaret for en deling af unge tyskere, der skal stå for at rydde stranden for de mange miner. Den benhårde danske sergent må dog hurtigt erkende, at jobbet som minerydder er både farligt og langt mere samvittighedsfuldt end lige ved første øjekast og langsomt ændres Carls holdning til minerydningen.
Burde man som seer ikke blot være ligeglad med tyskernes skæbne efter 2. Verdenskrig, spørger du nok. De var jo selv ude om det. Men så sort og hvidt kan man ikke opstille det. Zandvliet, der tidligere har stået bag det store persondrama Dirch (2011), formår på realistisk vis at skabe en sympati for tyskerne. Ikke igennem personlige skæbnefortællinger om hver enkelt tyske soldat, men mere igennem en klogelig valgt kollektiv fortælling. Minerydderne er blot unge teenagere, nogen på grænsen til børn. Med tårer i øjnene tvinges de til at gøre det beskidte arbejde, og man føler som seer straks en sympati for de unge drenge, der sikkert også blev tvunget i krig, hjernevaskede af en enlig psykopat af en diktator. Nu bøder de for hans sindssyge planer. Under Sandet er absolut en intens film, hvor minerne sprænger omkring ørerene på de unge soldater. Bum, der døde én, bum der døde en anden. Som seer sidder man hele tiden og venter på den næste mine, der ved et uheld eller et nervøst træk går af. Og selvom jeg ved, at minen vil sprænge får jeg stadig et chok over det ubehag det giver mig at se en 14-årig ung dreng få sprunget hænderne af. Jeg væmmes ved det job, som vi som danskere har påtvunget nogle unge tysker soldater. For i Under Sandet er de danske soldater ikke en skid bedre selv. Det er selverkendelsens historie som Zandvliet så tankevækkende får fremstillet. Tyskerne var nogle svin, men det var vi i den grad også. Som sergent for de unge tyskere er Roland Møller ganske enkelt fremragende. Til starte med et sadistisk svin af en sergent, der ikke kunne være mere ligeglad med om de unge tyskere dør af sult eller omkommer ved minerydningen. Han indser dog hurtigt, at han har med mennesker at gøre. Møller formår at skabe en benhård karakter der stadig besidder menneskelighed og en sårbarhed, der gør ham yderst seværdig at iagttage. Han er splittet imellem sin patriotisme og sin menneskelighed.
Det er ikke uden grund, at Under Sandet har hevet masser af danske og europæiske priser hjem, og jeg vil gå så langt til at kalde filmen for den bedste og mest ubehagelige krigsfilm danske krigsfilm jeg har set. I krig er der ingen gode og onde, krigen er ond nok i sig selv, og det formår Under Sandet på realistiske og intensive måde at skildre.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Nordisk Film på Blockbuster.dk
