Skriv en kommentar
Mellem rækker af bøger i store, lyse lokaler på Dansk Center for Information om Folkedrab arbejder fire kvinder i et miljø tilsyneladende langt væk fra det, de researcher. De to unge veninder Iben (Danica Curcic) og Malene (Amanda Collin) sidder overfor hinanden og er midtpunkt i dagligdagen. Lidt derfra og inden for hørevidde har sekretæren Camilla (Lene Maria Christensen) sin plads, og på et separat kontor arbejder bibliotekaren Anne-Lise (Sidse Babett Knudsen).
Anne-Lise har svært ved at komme ind på de andre kvinder. Hun føler sig udenfor på sit kontor, specielt når Iben og Malene beder hende lukke døren, fordi trækken generer Malenes gigt. Ingen hæver stemmen. Når Anne-Lise siger fra, er Iben og Malenes modargumenter fuldstændigt rationelle. Men for Anne-Lise bliver hverdagen sværere og sværere.
Da Iben og Malene modtager trusselsbreve, falder mistanken i første omgang på den serbiske krigsforbryder, de har skrevet artikler om. Men snart indser de, at afsenderen med al sandsynlighed sidder på deres eget kontor...
Magtesløshed og magtspil
Ubehaget sniger sig ind på én allerede få minutter inde i filmen, og jeg er ked af at sige det, men den slipper ikke taget før to timer senere, når rulleteksterne kører over skærmen. Iben og Malene er SÅ... de er så... Ja, hvad er det lige, Iben og Malene er?
De er to kvinder med ar på sjælen. Iben forsøger at leve et normalt liv efter at have været taget til fange i Afrika, men hun er stadig dybt traumatiseret. Malene lever i frygt for den dag, hendes gigt gør, hun ikke kan leve et normalt liv længere. I det store hele er de magtesløse. Men over for Anne-Lise er sagen en anden. Uden åbenlys årsag og måske uden de helt selv er klar over det, lader de deres magtesløshed gå ud over deres kollega. Det er voksenmobning, og det er virkeligt hårdt at se på.
Skuffende slutning
Undtagelsen er en skarp filmatisering af Christian Jungersens roman fra 2004 af samme navn. Den er medrivende og hjerteskærende. Hele vejen igennem kontrasteres de frustrerende mobbescenerier med voldsomme optagelser om folkedrab. Vi spørger os selv, hvad sammenhængen er. Vi spørger os selv, hvad vi selv ville være i stand til under andre omstændigheder.
Desværre kommer filmen til kort med sin slutning, som er spændende og overraskende, men – efter at have lært disse komplicerede kvinder at kende – også skuffende i sin simplificering af deres motiver. Måske et resultat af at være baseret på en seksten år gammel bog.
Bort set fra det er Undtagelsen i den grad en biograftur værd.
