Skriv en kommentar
Åh nej, ikke endnu en.
Ikke endnu en parkeringsbøde, ikke endnu en avisforside om Kong Karl Gustavs slibrige, seksuelle eskapader, ikke endnu et dårligt spillende dansk landshold, ikke endnu en deflation af Pandoras aktier, ikke endnu en castingrunde til Paradise Hotel … og nu - ikke endnu en hjerneafmonteret, sjæleskamferet, følelsesforvansket film uden hverken mening, mål eller … minimumsmængde af underholdning. Ellers tak til Unknown Identity.
Dr. Martin Harris (Liam Neeson) vågner op i Berlin efter et voldsomt frontalt sammenstød. Han lider af delvist hukommelsestab, men lidt efter lidt begynder hjernens synapser at finde tilbage til deres rette placering. Men hov, virkeligheden ser alligevel helt anderledes ud, for hans kone, Liz (January Jones), kan ikke genkende ham. Hun påstår godt nok at være gift med en vis Dr. Martin Harris, men denne er en helt anden mand (Aidan Quinn).
Er der tale om ekstremt identitetstyveri? Hvorfor følger hemmelighedsfulde agenter lige i hælene på Martin? Hvem er han egentlig? De officielle myndigheder tror ikke på ham, og vandrende alene rundt i en for ham ganske ukendt by, bliver situationen des mere desperat, når der ikke er nogen, han kan søge hjælp hos. Men en pludselig håndsrækning fra uventet side sætter en regulær puslespilssamling i gang … brikkerne består af ham selv … hans alter ego … hans inderste jeg … og hans mest ekstreme selv. Men når de at falde på plads i god tid?
I dag står menuen på kedeligt deja-vu (Spoiler-alert)
Lad os se, hvor meget Unknown Identity har rippet fra Bourne-filmene:
1. En tilsyneladende almindelig mand lider af amnesi. Åh neeej. Dén har vi vidst nok hørt før.
2. Der er skumle folk efter ham. Måske oven i købet folk med morderiske hensigter. De er ikke venligt stemte. Man tænker straks, at de nok ikke bliver facebook-venner.
3. Han forstår ikke, hvorfor han er så upopulær, men prøver at finde ud af det. Actionprægede hot- og notlister udarbejdes, ligesom vores helt er i kronisk selvrefleksiv mode. Hvem to be, og hvem not to be …
4. Opklaringsarbejdet skal helst foregå så vildt og voldsomt som muligt, så benzintankerne brænder af overanstrengelse, alufælgene ryger af med ekspresfart, og der køres diagonalt, overhales sidelæns og parkeres roterende.
5. Vores mandige hovedperson, der pt. er uden fortid, træffer en nydelig udenlandsk pige, som er lidt tough på overfladen, men som alligevel smelter hurtigere end Grønlands indlandsis, hvis man spørger Bjørn Lomborg.
6. Misery loves, som bekendt, company, så den nydelige pige og den hukommelsesbesværede mand begynder at smile sødt til hinanden. De bliver da helt sikkert facebook-venner, tænker man. Snarere før end senere.
7. Et tilfældigt bekendtskab med en anden mand, der viser sig at være spion, afslører, at han i virkeligheden er det styrende organ i en farlig, professionel snigmorderbande.
8. Når nu manden uden fortid pludselig er i besiddelse af denne urolige viden, beslutter han, at det er på tide at joine verdenssamfundets sunde mandfolk. Nu vil han hellere være en brav, flink fyr og holde sig langt væk fra snigmorderbranchen.
9. Men for at kunne få det ønskede liv med sin nye, nydelige kæreste og alle sine nyerhvervede facebook-venner, må han gøre det af med sin tidligere bande. Som besluttet, så gjort. Finito med singmorder-folkene, og nu kan det nye liv tage sin begyndelse.
10. Med en kuffert propfyldt af falske pas og bundtvis af tykke pengesedler samt sin nydelige, udenlandske kæreste i armen, drager manden, der ikke havde nogen fortid, men som nu har genvundet den, ud i den forventningsfulde horisont, med alskens gajolæske-filosofier i lommen og en aggressionskastreret manddom i bukserne.
Tilsæt hertil Liam Neesons bedøvende skuespil, January Jones´ forstenede ansigt og Diane Krugers semi-sympatiske skuespil, så får du den helt rigtige bitre eftersmag. Den eneste formildende omstændighed ved denne film er den altid brillante Bruno Ganz, der i denne omgang spiller en nostalgisk KGB-agent. Det er dette, beklageligvist underrepræsenterede, subplot, der er Unknown Identitys eneste reelle værdi.
En stjerne for en formidabel Ganz, en for hans underspillede delplot … og resten får et stort, tykt hold kæft bolsje.
