Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Børnene Fra Sølv...
Børnene Fra Sølvgade billede

Lidt Udover Det ...
The Crow


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Streaming anmeldelse

Unleashed

8. juli 2018 af Teddy Tofte

4 stjerner Skriv en kommentar

Unleashed billede

En varm og underholdende komedie om to kæledyr, som bliver fanget i to menneskekroppe og forsøger at indlede et forhold til deres tidligere ejer.

Finn Taylors ”Unleashed” er en overraskende charmerende og lattervækkende romantisk komedie, som undertegnede slet ikke havde set komme. I filmen følger vi Emma, spillet af en karismatisk Kate Micucci, en tvivlende og underkuet kvinde, som er blevet brændt og forrådt af sin ekskæreste, ”Silicon Valleys” egen Big Head: Josh Brener. Den eneste trøst hun kan finde er i selskab med hendes to kæledyr, katten Ajax og hunden Summit. De gør alt sammen og bliver sidenhen afhængige af hinanden. Men takket være en bizar kosmisk begivenhed bliver de to kæledyr en tilfældig nat forvandlet til to mænd. Katten bliver til Diego (Justin Chatwin) og hunden bliver til Sam (Steve Howey).

Men de er naturligvis ikke mænd som sådan. De er stadigvæk kæledyr, blot fanget i to voksne mandekroppe og som desperat ønsker at vende tilbage til deres ejer, som også ønsker at finde dem igen. I stedet møder hun både Diego og Sam og bliver pludseligt fanget i et par sære, men søde, forhold med de to formskiftere. Begge dyr forsøger at være så menneskelige som muligt ved at lære at klæde sig ordentligt og lære om penge, men også det at gå på toilettet på en civiliseret måde. De bliver aldrig helt gode til det, trods mange anstrengelser, og må ofte ty til deres naturlige instinkter.

Diego, som ikke kan lade være med at spadsere elegant rundt (det ligger trods alt i hans katte-DNA), bliver naturligvis en model og ender som en international stjerne. På samme måde finder Sam også sit kald, da han stjæler en frisbee fra et par venner i parken. Der fanger han en gruppe løberes opmærksomhed, som ønsker at blive lige så gode til at løbe som ham. Alle elsker Sam. Han er genial og pligtopfyldende.

Men de sjoveste scener i ”Unleashed” må siges at være der, hvor Emma har stævnemøder med Diego og Sam. Hun er overbevist om, at de flirter med hende og regner med, at deres underlige opførsel er en ny slags scoretaktik. Diego gnubber sit ansigt mod hende og puffer til hendes smykker med sine ”poter” og falder dernæst i søvn ovenover hendes pude, hvorimod Sam sniffer til hende, slikker hendes ansigt og ruller sig sammen i fodenden. Micuccis ansigtsudtryk til disse flirtende træk er hylende morsomt.

Ja, filmens præmis er tynd og i princippet intet andet end én gennemgående joke. Men filmen giver også sine tre hovedrolleindehavere en platform til at demonstrere deres ekstraordinære komiske egenskaber. Chatwin (især) og Howey nyder med al tydelighed deres roller og spiller godt mod hinanden, på trods af at de er på den samme side i historien. Alle de optrædende er herlige at betragte, inklusiv Sean Astin som en fjollet good guy, som forsøger at blive gode venner med Emma. Både Hana Mae Lee, som spiller Emmas kollega, og Brener som ekskæresten har øjeblikke, hvor de skinner igennem og bliver til mere end blot biroller.

”Unleashed” er en eventyrfortælling med spadefulde af uskyldighed drysset hen over sig. Men sammenlignet med den form for uægte uskyldighed, vi ser i mange andre film, er denne films friskhed også dens styrke. Filmen er mere end blot sine usandsynligheder og sit urealistiske miljø. Det er overhovedet ikke realistisk. Men filmens sandhed rækker langt dybere, end man skulle tro, og den er tilmed underholdende på samme tid.

Filmen er venligst stillet til rådighed af Sandrew Metronome.

Titel: Unleashed
Original Titel: Unleashed
Premieredato: 26. marts 2018
Instruktør: Finn Taylor
Skuespillere: Kate Micucci, Steve Howey, Sean Astin, Justin Chatwin, Hana Mae Lee, Illeana Douglas, Josh Brener
Spilletid: 96 min.
Selskab: Sandrew Metronome, 2016
Genre: Fantasi , Humor , Romantik
Streaming service: Vimeo

Link: https://www.imdb.com/title/tt4587780/


banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...