En enorm flodbølge truer med at oversvømme jorden og alle dyrene på jorden stiller op i kø for at komme ombord på en kæmpe ark. De 2 Nestrianer dyr Dan og sønnen Fini, vil gerne ombord, men uheldigvis for dem er der ikke adgang for deres slags. Heldigvis møder de Grymp dyret Hanne og hendes datter Lea, og med deres hjælp kommer de alligevel ombord på arken. Men uheldet er ude og snart falder de 2 børn overbord, og nu er det op til forældrene Dan og Hanne at sørge for at få vendt skuden og få samlet deres børn op igen, og det er bestemt ikke en nem sag, ikke mindst fordi, de i forvejen ikke er velkommen på arken.
Ups! Hvor er Arken er en ganske fin lille film, der naturligvis bygger på historien om Noahs Ark, men den tager dog nogle fantasifulde friheder, der gør historien sjov og medrivende, også for de mindste i familien. Alle kan her være med, dog vil man som hardcore tegnefilms freak måske syntes at animationen virker en anelse ”billig” i forhold til de største produktioner i genren.
Ups! Hvor er Arken kan bestemt anbefales som en hyggelig historie, der nemt kan nydes i familiens skød en overskyet sensommer dag.
Der er ikke noget ekstramateriale på denne DVD udgivelse.
Billedet står flot og lyden kan nydes i Dolby Digital 5.1.
Det er muligt at se filmen med tale på følgende sprog: Dansk, Svensk, Norsk og Finsk.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Scanbox.