Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Børnene Fra Sølv...
Børnene Fra Sølvgade billede

The Crow


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

V – The Complete Series

19. maj 2008 af Kristian Jensen

5 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

V – The Complete Series billede

Fremragende science fiction fra dengang højt hår og skuldrepuder var på mode…

En af de mest hærdede filmgenrer må uden tvivl være science fiction-genren, der trods enorm eksponering stadig lever i bedste velgående. Siden begyndelsen, har genren haft fans verden over, der trofast har siddet foran tv-skærmen eller i biografen og hygget sig i selskab med alt lige fra slimede rummonstre til laserskydende rumcowboys. Ja, fantasien har bestemt ikke fejlet noget, når der gennem tiden skulle udvikles nye ideer til film eller tv-serier, og selvom der bestemt har været mange elendige science fiction film og serier, har der bestemt også været meget godt. Inden for tv-mediet har science fiction-genren markeret sig med nogle eminente produktioner, der stadig er populære i dag. Serier som ”The Twillight Zone” fra 60’erne, ”Star Trek” fra 70’erne og ”The X-files” i 90’erne er alle eksempler på sci-fi serier, der dyrkes som kult. 1980’erne var et lidt kedeligt årti inden for sci-fi tv, med undtagelse af en enkelt serie kaldet ”V”, der med sin actionmættede historier og de, dengang, imponerende effekter blev en pæn succes for Warner Bros. Studiet. Serien startede oprindeligt som en miniserie i 1983, der handlede om krigen mellem en modstandsgruppe og en fremmed race fra rummet, de såkaldte Visitors, som truer med at invaderer jorden. Miniserien blev en succes og fik året efter en fortsættelse kaldet ”V – The Final Battle” der, ligesom sin forgænger, også blev en succes. I 1984, samme år som ”V - The Final Battle” udkom, blev det besluttet at miniserien skulle udvikles til en længere tv-serie og resultatet blev ”V”, der netop er udkommet på dansk dvd.

Tv-serien starter på etårsdagen for menneskets sejr over rumvæsnerne, som det blev skildret i de to foregående miniserier. Modstandsbevægelsen, anført af Mike Donovan (Marc Singer) og Julie Parrish (Faye Grant), har sejret og er vendt tilbage til hverdagens rutine. Rumvæsnernes leder, Diana (Jane Badler) er blevet fanget og afventer sin dom for forbrydelser mod menneskeheden. Jorden er reddet og alt er godt, men med hjælp fra den magtbegærlige pengemand Nathan Bates (Lane Smith) slipper den ondskabsfulde Diana fri og vender tilbage til rumvæsnernes moderskib, der ligger gemt bag månen. Diana overtager kommandoen af rumvæsnernes krigsmaskine, og en ny krig bryder ud. Det er nu op til modstandsbevægelsen at redde menneskeheden fra den totale undergang.

Det, der undrer mig allermest ved denne udgivelse af ”V”, er, at man kun har valgt at udgive tv-serien og ikke de foregående miniserier. Personer, der ikke kender noget til historien, ville være fuldstændig tabt bag en vogn, hvis de begyndte at se tv-serien, der forudsætter, at man kender det relativt store persongalleri fra miniserierne. Samtidig kommer der masser af referencer til miniserierne, hvilket heller ikke gør det særligt nemt for nytilkomne at hoppe ind i serien.
Men når det så er sagt, så er ”V” stadig en fremragende og ganske undervurderet tv-serie, der bestemt har sin plads i science fiction-genrens historie. Seriens helt store force er dens gode historie. Forfatterne har tydeligvis brugt 2. Verdenskrig som model for historien i ”V” og man ser tydelige referencer til nazismen hos de ondskabsfulde aliens. Det bliver kun bedre af, at skuespillerne gør et flot stykke arbejde, hvor sammenspillet mellem humor, action og kærlighed er perfekt afbalanceret.
Serien byder også på en mindeværdig præstation fra Robert Englund i rollen som det godmodige rumvæsen Willie, der fungerer som seriens komiske midtpunkt. ”V” blev optaget inden Englund blev kendt som behandsket massemorder i filmene om Freddy Kruger.
Til manges irritation overlevede ”V” kun en enkelt sæson som tv-serie, inden den blev stoppet af Warner Bros. men det skal nu ikke afholde nogen fra at dykke ned i ægte 80’er sci-fi af den allerbedste slags.

Der er desværre ikke noget bonusmateriale til ”V – The Complete Series”.

Filmen er venligst stillet til rådighed af:

Warner Bros..

Titel: V – The Complete Series
Original Titel: V
Premieredato: 6. maj 2008
Instruktør: Paul Krasny, Ray Austin, Victor Lobl, Bruce Seth Green, Gilbert Shilton, Walter Grauman m, fl
Skuespillere: Marc Singer, Jane Badler, Faye Grant, Robert Englund, Jeff Yagher, Michael Ironside, Lane Smith
Spilletid: 863 min.
Selskab: Warner Bros. 1984/Warner Bros. Entertainment Danmark ApS 2008
Genre: Sci-Fi


banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...