Skriv en kommentar
”Luk øjnene op”… David Aames (Tom Cruise) vågner op til en telefonsvarerbesked der gentager sig selv. David er en rigmandssøn, der har arvet et bladimperium, og har alt det alle kvinder begærer. Hans eneste problem er en bestyrelse der har fulgt med arven, og alle de mareridt der forfølger ham. Da Brian Shelby (Jason Lee), hans bedste ven og en lovende forfatter, tager en nyfundet veninde, Sofia Serrano (Penélope Cruz), med til David’s fødselsdagsfest, forelsker han sig straks i hende. Dette bliver hans anden veninde, Julie Gianni (Cameron Diaz), ikke glad for da hun allerede er forelsket i ham, ligesom alle andre kvinder er. Da David er en gemen playboy og aldrig har været forelsket i nogen før, har han det fantastisk, lige indtil Julie samler ham op og kører ud fra en afsats. Julie dør, og David overlever med et vansiret ansigt og en smadret arm… hvordan skal han nu finde sin plads i tilværelsen? Hvorfor føles alting så anderledes?
At sige mere om plottet, ville fuldstændig spolere oplevelsen, men lad os bare sige at filmen tager mange uventede drejninger i forløbet. Cameron Crowe (Jerry Maguire, Almost Famous) har hermed skabt en film der udvikler sig i et surrealistisk boblebad, og formår at røre alle de genrer der er blevet skabt i filmens verden. Det er klart den mørkeste film han har skabt til dags dato, men det gør den ikke spor værre. Det er en sublim film, som burde mætte både tilhængere af dybe film, såvel som tilhængere af Hollywood underholdning. Filmen griber fat i dig, lige fra den fantastiske åbningssekvens til den noget-langt-ude afslutning. Crowe har virkelig leget med detaljerne, og det mærkes at han ikke er blandt de instruktører der bare skriver en god film, og derefter lader pengene løbe af med ham. Filmen er blevet opbygget på en sådan måde, at der afsløres mere og mere efterhånden. I den første halve time er man stadig intetvidende om historien, og det er først i slutningen puslespillet er lagt på plads.
Vanilla Sky er en rekonstruktion af den spanske Abre Los Ojos af Alejandro Amenábars, men det er faktisk en lidt anden historie. Tom Cruise kom på den gode idé at lave en amerikansk version (som lige i øjeblikket er meget populært), og fandt så sammen med Cameron Crowe fra de gode gamle tider (Jerry Maguire.) Crowe skrev herefter manuskriptet, og gav så sin egen fortolkning af historien. Tom Cruise spiller ikke alene hovedrollen men er også producer. Som skuespiller klarer han sig fantastisk, det er godt at se Cruise vælger nogle bedre roller end dem han har haft før i tiden (Magnolia og Jerry Maguire undtaget.) Det skulle ikke undre mig om der kommer en Oscar nominering til ham her (og heller ikke om han vinder den, for den sags skyld), for han gør det virkelig godt. Cameron Diaz spiller også godt, vi har i hvert fald ikke set hende i en bedre rolle siden Being John Malkovich. Jason Lee har jeg altid været et stort fan af, han har en ret speciel udstråling i alle hans film, som også skinner igennem i denne. Penélope Cruz gentager her sin rolle som Sofia (hun var også med i den spanske version), og gør det mindst lige så godt.
Billederne og lyden i filmen er der leget meget med, specielt i drømmesekvenserne… dette er noget ud over det sædvanlige, og det skaber et meget stemningsmættet klima. Soundtracket består hovedsageligt af ny rock bands (Radiohead osv), og det virker fantastisk midt i al den popkultur filmen fremviser. Det er en køn film at kigge på, og en dyb film at tænke over. Med de mange underliggende tema’er, kan man nok ikke få 100% ud af filmen første gang man ser den, men den provokerer nok de fleste til at se den igen. Jeg synes det er en genial film, men slutningen ødelægger måske lidt ved den fuldstændige forklaring, og jeg ville nok have foretrukket en mere David Lynch-agtig stil. Alt i alt har filmen måske nogle små mangler, men det bliver fuldstændig opvejet med alt det filmen har.
