Skriv en kommentar
John Rooney (Paul Newman) er overhovedet for en gangsterfamilie, for hvem Michael Sullivan (Tom Hanks), der er lykkelig gift og har to søde børn, arbejder som betroet altmuligmand og gorilla. Michael er næsten som en søn for sin chef John Rooney, men da Michaels kone og mindste barn brutalt bliver skudt ned, og John ser ud til at være indblandet, indleder Michael og sin søn, Michael Jr. (Tyler Hoechlin), et hævntogt mod de skyldige i mafiaen.
Filmen er begået af den engelske instruktør Sam Mendes, som i 1999 begejstrede det meste af verden, og Oscarkomiteen, med den overvurderede American Beauty. Han blev verdenskendt næsten fra den ene dag til den anden siden han fik lov til, at debutere med ovennævnte film og arbejde med store stjerner som Kevin Spacey og Annette Bening, men han er ligeså kendt som prisbelønnet teaterinstruktør. Ét af hans kendteste stykker er The Blue Room (1999), hvori Nicole Kidman spillede hovedrollen – og hvori hun smed tøjet på scenen.
Perdition betyder ’evig fortabelse’ og ’undergang’ og spiller en vigtig rolle i filmen, og med den katolske baggrund er det familie, mere nøjagtigt far og søn-forholdet, der er i fokus. Tre sådanne forhold bliver sammenlignet i filmen: nemlig John Rooney og sin uduelige søns, Connor (Daniel Craig I), Michael og Michael Jr.s og det emotionelle far og søn-forhold mellem John Rooney og Michael Sullivan. Man skal passe på og sørge for sin familie, men hvor stor er forskellen på sin familie af blod og sin familie af emotionel karakter?
Den er og bliver utrolig flot filmet, og mange tipper da også på, at filmen vinder en Oscar for bedste cinematografi, men det virker slemt opstillet det hele. Der er brugt mange symbolske billeder; såsom at det er mørkt og silende regnvejr, da Michael Sullivan skyder en håndfuld gangstere. Et andet symbol er det røde blod på en hel hvid baggrund, og så videre. Dialogen er klichéfyldt og lidt kedelig, og man har følelses af at man har hørt det hele før. Historien er opsvulmet, lidt kedelig og forudsigelig. Det er sat stort op og gassen bliver hurtigt sluppet ud af ballonen igen, og det er det store problem med denne film; den er visuelt stor og flot, men er en stor karikatur af noget, som potentielt kunne være spændende. Paul Newman er ok i rollen som den almægtige gangster, der samtidig med, at han styrer byen med hård hånd, prøver at få det bedste ud at sit forhold til sin uregerlige søn, men Tom Hanks spiller lidt på rutinen og ser bare træt ud. Jude Law overspiller i en ret intetsigende og meget karikeret rolle som sindssyg lejemorder, hvis hobby, udover at dræbe mennesker for penge, er at filme døde og døende mennesker. Road To Perdition er en rimelig god film, men ikke halvt så god som Godfather-filmene, som nogle anmeldere har sammenlignet den med. Filmen får 3 stjerner ud af 6 for sin flotte cinematografi.
