Til sidst i ”Vendetta”, efter rulleteksterne er færdige, lover filmen, at vores hovedperson, Jimmy Vickers, vil vende tilbage. Det er en trussel, som jeg inderligt håber, ikke bliver opfyldt. Danny Dyers, som spiller Vickers, bruger det meste af filmen på at stirre ind i kameraet, smile skævt og gøre sit bedste for at overspille så meget som muligt. Både Dyers og hævn-filmen som genre har hermed nået sit lavpunkt. ”Vendetta” er ikke så meget en hævn-film, som den er reduceret til en film med torturporno. ”Vendetta” er en skændsel for genren.
I filmen følger vi ekssoldaten Jimmy Vickers, som er hjemvendt fra Afghanistan med voldelige skeletter i skabet og en usund tørst efter hævn. Men hvorfor dog det? Fordi hans far afbrød et røveri, som blev begået af en flok kriminelle teenagere. Han slår en af de unge drenge ihjel, som er bror til en lokal bandeleder. Dette skal hævnes. Så bandelederen og hans drenge bryder ind hos Vickers’ forældre og torturerer hans far, voldtager hans mor og brænder dem levende.
Filmen får 2 stjerner, fordi motivet er anderledes for vores hovedperson. Normalt er det en kone, datter eller nærtstående familiemedlem, som hovedpersonen elsker, der bliver slået ihjel og skal hævnes. Men i ”Vendetta” er det forældrene, der bliver ofrene, og det har jeg ikke set før.
Desværre er det også det eneste, som kan blive filmens forløsning. Resten: hævnen, mordene, samarbejdet med andre ligesindede og konsekvenserne af Vickers’ handlinger, er alt sammen gamle historier, vi har set før, bedre og mere interessant. Jeg kan anbefale amerikanske ”Death Sentence” eller en anden britisk film – hvis det endelig skal være med Danny Dyer – ”Straightheads”.
Men hævn-plottet er ikke nok. Af en eller anden grund trækker manuskriptforfatter/instruktør/klipper, Stephen Reynolds, også en sidehistorie med ind i plottet, som giver ingen mening og som ikke tilføjer noget til hverken plot eller karakter.
Vickers bliver nemlig forfulgt af sin gamle militærgruppe, som nu er lejesoldater og ikke bryder sig om, at han render rundt og laver morderiske narrestreger. Hvorfor bryder de sig ikke om det? Fordi Vickers har gjort noget i Afghanistan, som Vickers skal stå til regnskab for, og det skal være lige nu. Men han overbeviser dem om, at de skal vente. Derfor får denne lille sidehistorie ingen betydning for selve hævn-plottet og sørger kun for, at Vickers skal skynde sig med at udrydde sine fjender. Det er dovent manuskriptskrivning og mistolkes som karakterudvikling. Men i det mindste er filmen hurtigere færdig.
Moralkoden i ”Vendetta” er for sort/hvid til at være autentisk. Hårdtarbejdende borgere er gode mennesker, politiet er på det nærmeste ubrugelig og mere interesseret i forfremmelser end at forfølge kriminelle, og ”de onde” er konstant hævet over loven. Og på grund af den moralkode, som filmen præsenterer for os, retfærdiggør det Vickers’ voldsomme torturmetoder og mord. Det er ikke vores verden, faktisk ligner det slet ikke virkeligheden og minder mere om et Grimm-eventyr.
Filmen vil gerne tages seriøst og skal være en analyse af sorg og et Britannien, som er gået i hundene, men dens kreative vold, endeløse lommefilosofi og fortaler for tortur efterlader sit publikum følelseskolde og uden kemi mellem seeren og hovedpersonen.
Ekstramateriale: kommentarspor af instruktøren, trailershow af andre titler fra Another World Entertainment, slideshow med billeder fra filmen, trailer af filmen, og til sidst en kortfilm med titlen ”Snowman”. Dette ekstramateriale får 3 stjerner, fordi kommentarsporet er nogenlunde underholdende, og fordi distributøren giver sig tid til at lægge bonusmateriale på en DVD, der lige så godt kunne have været så tom som manuskriptet.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Another World Entertainment.