Donna (Gwyneth Paltrow ) bor i en lille flække i U.S.A. med sin ex. Stripper mor og hendes fordrukne 4. mand. Hendes eneste drøm er at blive stewardesse på en international rute og komme ud og se verdenen. Hun søger derfor et job som stewardesse hos Sierra Airlines der flyver en lokal rute med primært små spillere og alkoholikere. Her møder hun Christina ( Christina Applegate ) og Sherry ( Kelly Preston ). Samme beslutter de 3 at søge ind på Royal Airlines Stewardesse skole. Her møder Donna dit store idol, den legendariske stewardesse Sally Weston. Der giver Donna nogle gode råd, og hjælper hende i gang. På skolen møder de også den instruktøren John Witney ( Mike Myers ) der er opsat på at alt skal gå efter bogen og giver Donna en mere turbulent tur end forventet. Donna opdager hurtigt at det ikke altid er lige let at være den klogeste i klassen, og at misundelige kollegaer og passagerer kan være en mundfuld.
View From The Top er en lille forvirret romantisk komedie. Det starter så godt med donnas totalt kiksede familie og hendes første flyvetur, men derefter bliver den bare kedelig og forudsigelig. Gwyneth Paltrow, Christina Applegate og Kelly Preston vimser i første halvdel rundt i meget lidt tøj og det i sig selv er ganske underholdene men da det afsnit ligesom er overstået så dør filmen af mangel på underholdende dialoger og en meget tynd historie. Det eneste lyspunkt er Mike Myers der, som beløjet instruktør kommer med de underligste kommentarer, også Joshua Malina gør det godt som den ultra bøssede Randy, der altid kan komme med en klam bemærkning ellers er det ret begrænset med jokes i denne film. Ikke at det er en dårlig film men det er ikke sjov, den er hyggelig. Temaet med at alle har brug for kærlighed og en chance for at nå sine drømme, er skåret ud i pap og det er lettere trættende.
Ser man på plakaten får man lidt ideen at filmen er lidt a´la Catch me if you can, og den minder da godt nok også om den på flere måder. Kostumerne er meget farve strålende og 60 agtige men tidspunktet bliver ikke rigtigt klart. Man ser 60 tøj, højt hår, pigerne kører i en åben Caddilack og synger Bon Jovi. Skuespillet er ganske udmærket, der er ikke nogen der er direkte dårlige, men man får lidt følelsen Christina Applegate fik sin rolle fordi hun ser godt ud i bikini og ikke fordi hun er en god skuespiller. Mike Myers og Gwyneth Paltrow er begge gode skuespillere, men manuskriptet er ikke det bedste, men de prøver virkeligt at få det bedste ud af det de har fået at arbejde med.
Filmen er en okay date movie, hvor man kan sidde med kæresten i hånden og hygge sig i 1½ time uden at skulle tænke for meget, men der er ikke meget at tale om når lyset tændes og filmen er over.
Alt i alt er det manuskriptet der trækker filmen ned, den er ikke specielt sjov, men Gwyneth Paltrow og Mike Myers trækker op.