Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Når enden er god, er alting som bekendt velformet, så selv om denne anmelder måtte hælde flere liter kaffe indenbords for at holde sig vågen til Vilde roser - boks 1, og i de halvvågne stunder prustede og rullede-med-øjnene sig gennem episodernes skrigende uduelighed og materialiserede kedsomhed, måtte overtegnede - ligeså paf, som Helle Thorning Schmidt plejer at se ud, når hun bliver udspurgt om fradragsregler - konstatere, at dårligt begyndt til tider kan betyde godt afsluttet.
Vilde roser - boks 2 fletter både veltimet spænding, forbedret skuespil, gennemtænkte handlingsforløb og udbyggede karakterer ind i sit dramatiske repertoire. Denne gang virker det. Det er underholdende på den slibrige SeogHør-agtige måde. Det er ligeså spændende som valgduellen mellem Thorning og Løkke. Det er velproportioneret, tilsat den rette dosis skandaler, suppleret af den perfekte kvantitet intriger, garneret med skumle planer, saftige affærer og snarlige bankerot og sovset ind i nok latterlige scenarier og overspillede dramatiseringer til at overflødiggøre trangen til nogen form for udefrakommende opkvikkere for at holde sig vågen …
I Vilde roser - boks 2 skal Maggie Henry (Kim Huffman) stadig kæmpe for at holde den grådige, hævngerrige oliegigant David McGregor (Gary Hudson) uden for ranchen, Rivercross´, rækkevidde. Heldigvis får hun hjælp af sine tre charmerende, intelligente døtre, der på hver sin måde forsøger at skaffe penge nok til at holde kvægavlen kørende og McGregor-klanen så langt væk som muligt. Kærlighedsbåndene mellem de to Henry-døtre og McGregor-sønner fortificeres, mens Maggie er ved at forelske sig i en af nøglespillerne fra McGregors firma. Da han bliver fundet død, sætter det gang i adskillige konspirationer – at være skyldig eller ikke at være det. Det er mere end et simpelt spørgsmål, det bliver nærmest et retorisk et af slagsen.
Ingen tvivl skal der herske om, at Vilde roser - boks 2 har tilbragt en del tid i det filmiske fitnessrum, for der er blevet strammet betragteligt op alle de rigtige steder. Manuskriptet er mere overvejet, karaktererne har fået mere dybde, handlingen mere pace og rævestregerne mere kant. Naturligvis er den håndgribelige realisme suspenderet til fordel for en mere sensationalistisk synsvinkel, men det hører også til sæbeopera-genren, og når det fungerer, som det heldigvis for det meste gør i Vilde roser - boks 2, ringer alle klokkerne samstemmende. Man fortaber sig meget hurtigt i denne sanselige, syndige verdens overdimensionerede hang til hadefulde udbrud, sentimentale kærlighedserklæringer og forsmåede hævneaktioner. Det er dejligt at lufte sin indre svinehund, om end den bliver luftet per stedfortræder på tv-skærmen.
Vilde roser - boks 2 er intet uforglemmeligt værk, der får et tidløst favntag som elskede sæbeopera-koryfæer, Dallas (1978-1991) og Dollars (1981-1989), men den behøver for så vidt heller ikke denne evigvarende universalitet for at kvalificere sig som stabil serieunderholdning. Den bliver ikke din eneste ene, hvad angår sæbeopera-genren, men den kan meget vel blive din seneste ene.
http://www.soulmedia.dk
