Skriv en kommentar
Emmanuelle Devos er omdrejningspunktet i Martin Provost elegante, iscenesatte skildring af den i dag ukendte franske forfatterinde Violette Leduc. Hun blev født den 7. april 1907 i Arras i Frankrig uden for ægteskabet. Violette kaldte sig gentagne gange for bastardungen. Prædikatet er forbundet med en ekstrem selvdestruktion, som bliver en slags lidelseshistorie fra Leducs hånd i selvbiografien ”La Bâtarde” fra 1964.
Filmen er en roman projiceret op på stort lærred. Fortællingen er episk, kronologisk og opdelt i kapitler med korte overskrifter, som indfrier vores forventninger til det, som vil blive fortalt og ske både på indholds- og billedsiden.
Åbningsscenen vækker reminiscenser til Flauberts ”Un coeur simple”, hvor hovedpersonen Félicité også løber og er på flugt ligesom Violette. Landskabet Violette forvilder sig ud i på flugt fra politiet er omgærdet af mystik og en tung, dyster stemning, hvor velvalgte og nuancerede grå og brune farver indrammer filmens grundtone og fortællepræmis.
Violette bor i begyndelsen af filmen med digteren Maurice Sachs i et fattigt, faldefærdigt landhus, og for hvem hun stjæler og bytter mad på sortbørsmarkedet.
L’Asphyxie
Violettes debutroman ”L’Asphyxie” fra 1946 begynder med sætningen: ”Ma mère ne me jamais tenait la main” (min moder holdt mig aldrig i hånden). Hendes problematiske og ambivalente forhold til moderen følger hende langt ind i voksenlivet. Violette beskylder konstant moderen for at have sat hende i verden uden kærlighed og som et uønsket barn, en bastardunge. Samtidig erklærer Violette, at hun heller ikke kan leve uden sin moder.
Det er digteren Maurice Sachs, som tvinger hende til at skrive al sin hjertesorg, hysteriskhed, og ’fanden-i- voldskhed’ ud. Allerede fra sine tidlige udkast har hun fundet sin egen stemme og aggressive skrivestil. Maurice stikker af, først til Paris. Violette følger efter. Ved et tilfælde står hun i en pariser herskabslejlighed med Simone de Beauvoirs roman ”L’invité” fra 1943 (eng. oversættelse: ”She came to stay” – et trekantsdrama og den uofficielle titel er ’un ménage á trois’ mellem hende, Jean-Paul Sartre og Kosakiewiczs søstrene).
Violette undrer sig over, at en kvinde kan skrive så tyk en bog. Hun stjæler den. Hun æder sig grådigt gennem bogen og opdager, at hun måske har fundet en slags medsøster.
Violette har intet at tabe. Hun opsøger Simone de Beauvoir, som i første omgang tager hende for en slags naiv tåbe, men er også den første til at indrømme, at hun tog fejl af Violette. Simone de Beauvoir ser et talent i Violette og et eksperiment i forhold til at udfolde egne teorier om kvindekønnet i en mandsdomineret verden. De former sammen en usynlig kontrakt, hvor Violette skildrer den rå, ubarmhjertige virkelighed og det levede liv for en kvinde, som har samme ambitioner som en mand. Med ”Le Deuxième Sexe” fra 1949 (Det andet køn) sætter Simone de Beauvoir sine teoretiske, filosofiske tankeeksperimenter på konkrete formler, og Violette har udlevet disse tankeeksperimenter.
Violette Leduc (Emanuelle Devos) er skildret som et ’underernæret’ menneske på alle livets essentielle områder og bærer et stort selvhad og kan til tider ikke være i sin egen krop. Simone de Beauvoir (Sandrine Kiberlain) besidder en aristokratisk attitude, en overlegenhed til sit métier og kæmper for sine medsøstre og egne udgivelser med redaktørerne på de store franske forlag NRF og Gallimard.
Instruktøren Martin Provost skildrer forholdet mellem de to kvinder med en elegance, balance, autenticitet og dybde, som er intet mindre end mesterligt.
