Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Chuck Norris var verdensmester i karate, og ligesom sin ven Bruce Lee var det hans karateelev, skuespilleren Steve McQueen, der anbefalede ham at prøve skuespillerfaget af. Efter et par få betydningsløse roller fik han så det gennembrud, der skulle lancere en stor og glorværdig karriere: "Breaker! Breaker!" ('77) hed filmen, der skulle give Chuck Norris hans første hovedrolle. Om end filmen var frygtelig, var den dog Chucks adgangskort til film med større budgetter og bedre udførsel, som f.eks. "A Force of One" ('79). Først fremme i '83 castedes Chuck i en rolle, der skulle være prototypisk for eftertiden: i "Lone Wolf McQuade" spiller Chuck en Texas Ranger, der foretrækker at arbejde alene og uddele alle øretæverne selv, hvorfor han af kollegerne kaldes Lone Wolf. Der skulle dog gå 10 år, førend Chuck i rollen som Cordell Walker, Texas Ranger, skulle gøre cirkelsparket til et internationalt kulturfænomen. Siden da findes der ikke den knægt, der ikke har øvet sig på cirkelsparkets enigmatiske kunst efter et afsnit i selskab med Chuck & Co. TV-serien hed "Walker, Texas Ranger", blev første gang vist på tv i '93 og skulle efterhånden blive synonym for cirkelspark.
Den altid egenrådige og stædige Cordell Walker har en solid støtte i sit sidekick, sorte Jimmy Trivette, der trods sin hudfarve accepteres i redneck land - han har tidligere været en formidabel football player for Dallas Cowboys. De assisteres i deres hypotetisk-deduktive detektivarbejde af den knap så unge men stadig lækre assisterende statsadvokat, Alex Cahill (Wilson), Walkers flirt sæsonen og serien igennem - en flirt, der trods den skønne blondines stædige og direkte forsøg aldrig rigtigt udvikler sig til mere end - ja, flirt. Heldigvis har Walker sin karate at falde tilbage på og kan ved ivrigt brug af cirkelspark få afløb for sine andre maskuline behov.
Når seriens mere filosofiske aspekter ikke udtrykkes af Walker selv, er det gerne den ældre pensionerede og ærketexanske C.D. Parker eller Cherokee-indianeren Uncle Ray. De herrer C.D. Parker og Uncle Ray fungerer på denne vis som to polarisede skyggefigurer for Walkers egen person.
C.D. er the all-American good-guy, hygge-bedstefaren med de nationalistiske og patriotiske værdier i behold og et fedt sæt fiskegrej i pickup'en. Han slutter "Branded" af med en monolog, der med god grund kunne tolkes som afsnittets morale: "You know I was talking to a lot of folks tonight and a lot of people don't realise that the branding iron helped win the west. It helped win America. Yep, that branding iron says "this is mine," and America's one of the few countries that still respects that. You know, when someone comes to take what you got there's always a bunch of people like old Billy Cox to say, 'No. No, you ain't gonna do that.' Well, here's to old Billy. To the peacemakers, men and women." [Mine kursiveringer, SR]. USA er et land med en forfatning, i hvilken the Founding Fathers artikulerede en række naturrettigheder, heriblandt ejendomsretten. Walker og gutterne beskytter denne ret og bekæmper krænkelsen af den; adskille afsnit handler således om big corporation kapitalister, der ingen midler skyer i deres utrættelige anstrengelser for at akkumulere mere kapital:
• "Mustangs" - ond farmer og en hired gun vil udrydde en bestand af mustangs (heste), der forhindrer dem i at opkøbe en grund, der vil kunne sælges til building development for hundredevis af millioner kroner.
• "Rainbow Warrior" - en Cherokee-indianer bliver slået ihjel, da han nægter at sælge sin stammes indianerreservat til et olieselskab, Tri-Continental.
Væsentlige sidetemaer behandles samtidig med og indflettes i disse problematiseringer af kapitalismens konsekvenser; gennemgående i serien præsenteres vi for polariteten natur/industri, specielt udviklet i afsnittet "Mustangs". Walker bliver frarøvet sin truck in the middle of nowhere og må tæmme en vild hingst, Santana!, for at kunne forfølge forbryderne i en action-packed car/horse chase. Det er mand med six shooter på hest vs. mand med machine gun på ladet af en pickup truck. Oddsene ser sorte ud, men naturen (hesten) sejrer dog over industrien (pickup truck), og hestene og naturen er dermed reddet fra menneskets industrielle transmogrifikation af de smukke åbne vidder til fordel for såkaldt 'civiliseret' udvikling (shopping centre, boligkomplekser, McDonald's etc.). Walker og Santana udvikler et specielt bånd, og det er derfor heller ikke let for Walker at opgive ham i slutningen af afsnittet: "He's six of the seven great horses he's known," udsiger han tungmodigt, hvorpå Thelma, en øko-aktivist der igennem afsnittet har hjulpet Walker og Trivette, svarer "You and Santana were meant to be together." Og det kunne der måske være noget om, deres forhold har bestemt været præget af mere tension end den mellem Walker og den attråværdige Alex.
Uncle Ray overtog ansvaret for Walkers opdragelse, da han blev forældreløs som barn. Walker er derfor opvokset sammen med Cherokee-indianere og blevet oplært i deres ældgamle ritualer og panteistiske naturlære. Han er således Walkers spirituelle forbillede og mentor. Adskillige gange i serien hører vi voice-overs med Uncle Ray, der på klassisk indianervis vis udtaler sig om den del af virkeligheden, der ikke blotter sig for det skeptiske øje.
"Spiritualisme vs. Materialisme"-temaet elaboreres mest direkte og omfattende i afsnittet "Flashback (aka Legend)." I dette episke afsnit af spillefilmslængde (90 min.) udvikler to parallelplot sig, det ene, "A", i nutiden, det andet, "B", i fortiden (det vilde vesten). I slutningen trodser protagonisten i B-plottet, Sheriff Daley, en enorm rumtidslig afstand og påvirker på mirakuløs metafysisk vis udfaldet i A-historien. Sheriff Daley er pendant til Walker i A-plottet og spilles sjovt nok også af Chuck Norris. I løbet af de 90 min. lærer vi, at der er en metafysisk affinitet imellem de to personer. I slutningen af A-plottet er af sin fortidspendant i en sekvens af shots, der er formelt identiske med en række shots i B-plottet. Disse viste, hvordan Daley blev slået ihjel, og vi udsættes dermed for en visuel sammenligning eller, om man vil, analogi, og vi bedes derfor forvente, at Walker komme til at lide samme skæbne som sin sjæleven fra fortiden. Men her spiller spiritualiteten ind, og Daleys genfærd/sjæl/ånd manifesterer sig i vores fysiske dimension og redder Walkers liv. Der er altså mere mellem himmel og jord (end den blotte luft)!
Hvor Uncle Ray og C.D. Parker repræsenterer to forskellige sider af Walker, fungerer hans makker Jimmy Trivette snarere som en komplementarfigur; yngre, friskere og mørkere i huden end Walker benytter han sig af high-tech metoder (læs: computere) i deres detektivarbejde. Metoder, som Walker er blevet for gammel til at tilegne sig. Heldigvis for Walker har de onde det dog med at afsløre sig selv - således skal Walker ikke meget mere end kigge på de onde, førend de begynder at skyde på ham eller straks tager flugten. Det letter jo unægteligt detektivarbejdet, og Walker forbliver dermed seriens centrum og holder Trivette ude på sidelinjen. I det hele tager er Walker inderst inde en lille egocentriker og blev ikke kaldt Wa-Sho (Lone Eagle) af Uncle Ray uden grund - han vil have alle cirkelsparkene for sig selv og nægter ofte at tage den tiggende og bedende Trivette med på tævetur.
Et genvendende tema er også racisme og multikulturalistiske minority rights. Racisme er et plausibelt genvendende eftersom Trivette er sort og serien foregår i Texas. Sæsonen lægger således ud med afsnittet "Badge of Honor": Walker og Trivette opsporer og anholder en flygtet fange. På vej mod Dallas stopper de op i en lille by, hvor en af Walkers gamle bekendte, Beau, er sherif. Han holder ro og orden i byen med en lidt for hård hånd og lidt for mange forsvindinger, med markant racemæssig forfordeling. Trivette forfægter en sort fyrs sag og er i forsøget tæt på at blive slået ihjel af den psykopatiske Beau. Walker kommer dem dog til undsætning og afslører samtidig Beaus holocaust-hobby (de dræber sorte og begraver dem på en forladt farm).
Minority-rights behandles implicit i de afsnit, der involverer indianere (bl.a. Rainbow Warrior), og det er ofte baggrund for samtale, f.eks. i afsnittet "Badge of Honor", da Trivette og Walker taler om Walkers fortid som Cherokee-indianer.
Walker, Texas Ranger er en helt og forkæmper for værdier og filosofiske doktriner placeret på et bredt spektrum: nationalpatriotisme, panteisme, spiritualisme, økologisme, libertarianisme, multikulturalisme, anti-racisme (endelig en, der turde gå i brechen for denne værdige sag) og konservatisme. Der er da også en stor identitetslighed mellem Walker og hans real-life alterego Chuck Norris: "the truth in any form to cater to others, even with religion and politics. Those who would merely brand me on the Right are oversimplifying and running from the real issue." Derudover er Chuck Norris ligesom Walker cherokee (halvt cherokee, halvt irer), og så kan han ligesom Walker også sparke et ledt cirkelspark.
Selve dvd-udgivelsen:
DVD-udgivelsen byder ikke på nogen godter. Der er ikke noget bullshit ekstramateriale, hvor Chuck kunne have siddet og udtaltt sig lige så falsk som enhver anden Hollywood-celebrity. Og det passer på sin vis meget godt, Chuck har jo udtalt om sig selv, at han aldrig har været "very good at being politically correct either, on or off screen." Man får altså således kun sæsonens afsnit og intet mere (udover valget mellem undertekster på dansk, svensk, norsk og enkelte andre sprog), men det er jo heller ikke så lidt!
Mht. til billedkvaliteten var jeg en smule skuffet. Eller jeg skulle måske snarere skrive, at jeg begyndte at undre mig. Billedkvaliteten forekommer mig noget kornet og mat, og i visse udendørsscener forbløffedes jeg over den tilsyneladende ringe latitude, altså billedets evne til at gengive lyssvage og lysstærke områder af billedmotivet samtidig. Serien har et højt antal scener, hvor en høj middagssol udbrænder en del af billedet i baggrunden, samtidig med at f.eks. en skuespiller er fint eksponeret. Da dette typisk er et problem ved billigere digitalkameraer (og selv så dyre kameraer som Sonys F-900, som bl.a. Michael Manns "Collateral" er skudt med), og da billedkvaliteten også forekom mig at have en stor dybdeskarphed (typisk for digitalkameraer, der generelt har mindre sensorer end hvad der ville være ækvivalent til 35mm negativer), undersøgte jeg, hvad Walker, Texas Ranger blev skudt på. Det viste sig, at det er skudt på 16mm, der har en væsentlig højere dybdeskarphed end 35mm (ligesom størstedelen af digitalkameraer), men som kan have en lige så god latitude som 35mm. Den ringe grad af latitude kunne derfor i sidste ende være enten en cinematografisk fejl, altså en belysningsfejl eller mangel (eller, meget usandsynligt, et æstetisk valg), eller den kunne være et udslag af en dårlig transfer fra negativ til video. Walker, Texas Ranger var en low-budget serie, så man kunne mistænke dem for også af nødvendige årsager at have sparet penge i post-produktionen og derfor have anvendt et billigt og derfor dårligere laboratorium til fremkaldelse og transfer af filmen. Jeg har før set, at billige transfers mister detaljerigdom i highlights'ene (de højest eksponerede områder i et billede, dvs. de hvideste områder), og dette er muligvis også tilfældet Walker, Texas Ranger. Jeg ved ikke, om dvd-udgivelsens primærkilde er de oprindelige 16mm-negativer, omend jeg tvivler på det. Det ville være en dyrere proces end en overførsel fra bånd til digital og formodentlig ikke økonomisk forsvarligt, det relevante marked taget i betragtning. Det ville dog muligvis have kunnet bibringe dvd-udgivelsen en højere billedkvalitet, men om seriens cinematografiske kvaliteter kunne retfærdiggøre sådanne udskejelser vil jeg her høfligt ikke udtale mig nærmere om.
DVD-udgivelsen er kort fortalt ret spartansk og fortjener ikke mere end:
** ud af ******
Desværre bliver Walker, Texas Ranger til tider lidt ensformig. Plottene er som oftest ret forudsigelige, og kun cirka hvert syvende cirkelspark er med venstrebenet, hvilket kunne kritiseres for at være en diskriminativ underrepræsentation af venstrebenede karateudøvere, uheldigt for en tv-serie, der til dels slår sig op på at sparke de mindre velartikulerede minoriteters sag. Og så virker det til tider utroværdigt, så glad Walker er for sit yndlingsvåben, cirkelsparket. I "Mustangs" resulterer dette i, at en ældre herre bliver slået ihjel, hvilket kunne være blevet forebygget, om Walker bare havde trukket sin revolver. Men, har forfatterne eller producerne nok tænkt, så var vi jo gået glip af en herligt masse cirkelspark, og det kan jo i og for sig også rigtigt nok legitimere, at en uskyldig herre bliver brutalt slagtet.
Statisterne og mange af de mindre roller bærer også sørgeligt præg af at være lokale landsbytossers skuespillerdebut. Ensemblet omkring Walker fungerer dog fint, og Chuck Norris er jo den manifesterede karisma selv.
Jeg erindrer med en nostalgisk nydelse Walker, Texas Ranger fra min barndom og TV3's storhedstid. En tid hvor reality endnu ikke havde indtaget tv'ets virkelighed, og en mand, en ægte mand kunne blive sparket, slået, skudt og falde 15 meter fra en helikopter for derpå at lande på ryggen og slippe afsted fra det hele med en lille hjernerystelse. Og samtidig havde old school tough guy balls og work ethics nok til at vrisse af sine loved ones, når de derpå bad ham holde fri for at restituere sig.
"Walker, Texas Ranger - sæson 2" kan stærkt anbefales til alle, der savner den form for tv-reality, redneck humor - og cirkelspark!
Filmen er venligst stillet til rådighed af Paramount Home Entertainment I/S.
