Skriv en kommentar
PIXAR studierne har, med legebarnet John Lasseter ved roret, for længst overhalet de ældre filmstudier inden om, når det kommet til nytænkning inden for animation. Med titler som ”Toy Story” (1995), ”Monsters Inc” (2001) og ”De Utrolige” (2004) på CV’et kan PIXAR bryste sig af at være fast leverandør af sublim animeret underholdning til folket. Det nyeste medlem af PIXARfamilien hedder ”Wall-E”, og er en lille robot, hvis nyeste eventyr netop har fået premiere i de danske biografer.
I fremtiden har menneskets overforbrug gjort en ende på jorden, der er endt som en gold klode dækket af affald. Forurening har gjort planeten ubeboelig, og derfor har mennesket søgt tilflugt i rummet, og efterladt en gruppe robotter til at klare det beskidte arbejde med oprydningen. 700 år efter menneskets flugt er der kun en enkelt robot tilbage på jorden, da alle de andre robotter enten er slidt op eller gået i stykker. Wall-E hedder den lille fyr, der efter hundredvis af år i ensomhed har udviklet en personlighed, hvilket ikke er, så smart når man som Wall-E kun har en kakerlak som selskab. Derfor er glæden da også ekstra stor da Wall-E får uventet besøg af en ny robot kaldet EVE, der er sendt til jorden for at finde ud af om mennesket kan vende tilbage til dets tidligere hjemplanet. Wall-E bliver bjergtaget af den topmoderne EVE, der i første omgang ikke giver meget for den lidt klodsede robot. Men som tingene skrider frem udvikler der sig et varmt venskab mellem de to robotter. Men lykken varer ikke evigt, og da et stort rumskib henter EVE for at tage hende tilbage hvor hun kom fra, rejser Wall-E med som blind passager i håb om at vinde EVE’s elektroniske hjerte. Det bliver begyndelsen på et storslået eventyr for Wall-E, der opdager en hel ny verden samt nye sider af sig selv.
”Wall-E” er noget af et animeret vovestykke for PIXAR, der har valgt at lave en film uden ret meget dialog, og hvor følelser udelukket kommer til udtryk via mimik og kropssprog, hvilket er særdeles modig gjort, når man tager i betragtning, at filmens hovedpersoner er en kasse med to øjne og larvefødder samt en svævende I-Pod lignende tingest. I det hele taget er ”Wall-E” en nærmest minimalistisk animationsfilm, når man sammenligner med tidligere produktioner fra Disney og PIXAR, men det gør bestemt heller ikke noget, da man i stedet har valgt at satse på den gode historie, hvilket gør filmen til en anderledes og yderst smuk oplevelse. Plottet er velkendt og nærmest banal, men det hele er bare så vanvittigt godt sat sammen, at man sluger filmen råt. Filmens charmepotentiale er helt i top, og hvem skulle have troet, at man som publikum kan sidde og identificere sig med en 700 år gammel robot, hvis eneste replikker er ”Waaaleeee” og ”Eeeevvveee”. ”Wall-E” har allerede taget de amerikanske filmanmeldere med storm hvilket bestemt ikke er underligt, da filmen simpelthen er fantastisk. ”Wall-E” er et moderne eventyr fortalt med en stor portion kærlighed og charme, og filmen er uden tvivl en af de bedste PIXARfilm nogensinde.
Manden bag ”Wall-E” hedder Andrew Stanton, og han har tidligere stået bag to andre af PIXARs succeser nemlig ”A Bug’s Life” (1998) og ”Find Nemo” (2003), men med ”Wall-E” har han skabt en lille animationsperle. Det er ganske tydeligt at Stanton nærer stor kærlighed til klassiske science fiction film, da ”Wall-E” er proppet med små referencer til eksempelvis ”Rumrejsen år 2001” og ”Alien”. Med ”Wall-E” har Stanton og PIXAR sat nye standarder for den måde tegnefilm fortælles på, og jeg må bukke dybt i respekt over for filmstudiets nytænkning og kreativitet.
Der er stort set ikke en finger at sætte på ”Wall-E” der vinder stort på dens gode historie og finurlige karakterer. Filmen er kort og godt en smuk oplevelse som skal ses i biografen, og ligesom alle andre PIXARfilm kan både børn og voksne få noget ud af filmen.
