Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Vejen Hjem
Vejen Hjem billede

Heretic


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

Wallander – Arven

15. august 2010 af Kristian Jensen

4 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

Wallander – Arven billede

Ensom politimand søger mage…

Det er ikke nemt at hedde Kurt Wallander og være politimand i Ystad, en by, der i forfatteren Henning Mankells univers nok bedste kan betegnes som den by i Sverige med den højeste mordprocent pr. indbygger. Indbyggerne falder som fluer, og gang på gang er det op til politimanden Wallander og hans team af efterforskere, at opklare det ene bestialske mord efter det andet. I ”Arven”, der er film nummer 24 i serien, bliver Wallander involveret i en mystisk mordgåde, der tager udgangspunkt i et lokalt mosteri.

I forbindelse med en forretningsmiddag på mosteriet Bräda, findes direktøren brutalt myrdet med halsen skåret over. Sporerne peger i retning af et personligt hævntogt, hvor magt og penge er afgørende faktorer. Men da flere lig begynder at dukke op, går det op for den evigt triste Wallander (Krister Henriksson), at der muligvis er en seriemorder på spil i Ystads gader.
Personligt går det heller ikke så godt for Wallander, der kæmper med en slem forelskelse i den smukke anklager Katarina (Lena Endre), der desværre ikke har den samme interesse i politimanden.

Filmserien om Kurt Wallander er efterhånden blevet et relativt stort fortagende i svensk filmproduktion. Serien har en stor og trofast fanskare, der gang på gang følger med i Wallanders opklaringsarbejde og personlige liv. Det er ikke underligt, da filmene, med meget få undtagelser, er yderst velproducerede, velskrevede og frem for alt velspillede. ”Arven” er bestemt heller ikke nogen undtagelse. Historien er tilpas mørk og dyster til, at man som publikum gentagende gange må rykke helt ud på sofakanten, mens koldsveden løber ned af ryggen. Det er første gang instruktøren Mikael Marcimain prøver kræfter med Wallanders univers, og man må sige, at manden gør et glimrende stykke arbejde. Historien er stramt fortalt og balancen mellem regulær spænding og historieudvidende drama sidder lige i øjet. En stor del af Wallander universet er netop karakterernes personlige udvikling sat op imod jobbet som efterforskere. Karakterernes personlige forhold, eksempelvis Wallanders forhold til Katarina eller Pontus (Sverrir Gudason) sværmen for den smukke politikvinde Isabelle (Nina Zanjani), løber som en råd tråd gennem hele filmserien, og det fungerer virkelig godt. Man kunne argumentere for, at nye fans af serien vil have svært ved at hoppe med på vognen, hvis ikke de har se de foregående film. Dette finder jeg dog ikke helt sandt, da skaberne af serien er gode til at samle plottrådene fra tidligere film op igen.

Som kriminalfilm er ”Arven” et glimrende stykke håndværk, der sagtens kan underholde selv den mest garvede krimi-elsker. Er man fan af Wallander er filmen et naturligt must, der naturligvis skal nydes en sen aftentime. Alt i alt er der her tale om solid svensk krimi-underholdning af fineste kvalitet.

Ekstramateriale
En ordentlig portion trailers fra de tidligere film om Wallander.

Lyd: Dolby Digital 5.1 & DTS ES 6.1
Billede: 1.77:1 Anamorfisk
Tekstning: Dansk, norsk, finsk & svensk for hørehæmmede.

Filmen er venligst stillet til rådighed af: SF/Fox.

Titel: Wallander – Arven
Original Titel: Arvet
Premieredato: 27. april 2010
Instruktør: Mikael Marcimain
Skuespillere: Krister Henriksson, Lena Endre, Sverrir Gudason, Nina Zanjani
Spilletid: 92 min.
Selskab: Yellow Bird 2009/SF-Film 2010
Genre: Krimi


banner
Overskrift Højre Block
WICKED
Heretic
Sasquatch Sunset...
Kærlig hilsen, H...
Gladiator II
ARCHITECTION
THE ROOM NEXT DOOR
Girl You Know It...
Venom: The Last ...
We Live in Time



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...