Der findes faktisk også svenske mænd, der skriver krimier, og endda nogle gode af slagsen. En af dem er Henning Mankell, der med en stor produktivitet har slået sit navn fast, som en af Sveriges mest sælgende forfattere.
Især er serien om politimanden Kurt Wallander populære, der filmatiseres på livet løs.
Fortællingen der bærer titlen Præsten er den sjette i rækken, og bestemt en af de bedste.
Vi befinder os i det sydlige Sverige og en præst findes skudt foran et vandrehjem. Præsten er ikke død, men kommer i stedet på hospitalet, hvor han kæmper for sit liv, mens Kurt Wallander bliver sat på sagen. Umiddelbart er det svært at forestille sig hvem, der skulle have motiv til at likvidere præsten, men efterforskningen afslører flere og flere hemmeligheder og løgne i offerets liv. Det handler om medicinsmugling, utroskab og religion. Der er pludselig en hel række af mistænkte, men hvem har det stærkeste motiv til at ville præsten til livs.
Vi befinder os i frikirkemiljøet, og især i de mindre svenske byer er der steder, hvor disse har en enorm magt. Det er en fascinerende og skræmmende verden, der beskrives – og det er vedkommende – som det skal være-!
Det er modigt af Mankell, at behandle et emne, som på mange måder er kontroversielt, og så er det konstant nærværende når fortællingen har lag på lag, og både er aktuel i det nære miljø, men også i verdenssamfundet. Vi kommer blandt andet til de fattige townships i Sydafrika.
Det er det, der er styrken ved Mankell – historien er ikke bare fra A til B, men den snoer sig og man får langt mere end blot en krimi. Det er smukt på skrift, og formidlet rigtig flot til film.
Præsten har alt det både en god krimi, men også en god Mankellfortælling skal have. Nærvær, dybde og så gode perspektiver ud i den verden, der omgiver Sverige. En god tilføjelse til serien om Wallander.
SF/Fox.