Efter de voldsomme kampe i den sidste film forsøger aben Caesar (Andy Serkis) sammen med sin flok at leve uforstyrret i de store skove. Desværre bliver freden forstyrret af en gruppe soldater, der på nådesløs vis dræber aber i flokken som står Caesars hjerte nært. Han drager efterfølgende ud for at få hævn, kæmpende med tanken om at han måske vil ende som aben Koba, der gik amok i en blodrus. Dette ønske Caesar ikke. Heldigvis tager en lille del af flokke med ham, og sammen med et pigebarn, de finder på vejen begiver de sig ud på deres lille mission. De støder imidlertid på en modbydelig Oberest (Woody Harrelson) og hans hær, der tager aber som fanger og tvinger dem til at arbejde for sig. Caesar og hans flok blive også fanget, og nu er spørgsmålet om den ellers så velovervejede og super intelligente Caesar, kan holde sin hævntørst tilbage.
De 3 film der danner historien er en af nyere tids bedste genfortolkninger af en serie gamle film. Den første Planet of the Apes fra 1968 er en klassiker, men de efterfølgende i den gamle serie er af svingende standart. Den nye trilogi beviser, at det nogen gange godt kan betale sig at tænke historierne igennem igen, og instruktøren Matt Reeves har bevist, at der var masser af kød på historien om aberne der overtager store dele af jorden. De 3 nye film bliver bedre og bedre, og War for the Planet of the Apes markere et solidt punktum.
Sjældent er der set så flotte Motion Capture effekter, og de forskellige aber er så vellignende, at det grænser til det uhyggelige. Andy Serkis der spiller Caesar gør et mesterligt stykke arbejde i hans arbejde med at ligge krop til. En krævende opgave som han mestre til fulde. Tænk bare tilbage på hans anden store rolle som Gollum i Peter Jacksons Ringenes Herre trilogi.
Dejligt er det også at opleve Woody Harrelson i hans rolle som den gale Oberest. Hans præstation leder tankerne hen på en anden stor film karakter, nemlig den sindssyge Oberest Walter E. Kurtz i Francis Ford Coppolas mesterværk Apocalypse Now fra 1979. Han blev i øvrigt spillet af Marlon Brando, der har høstet mange roser for hans rolle som Kurtz. Woody Harrelsons rolle er dog knap så ikonisk, men undertegnede kunne i hvert fald ikke lade være med at sidde og trække lidt på smilebåndet over flere ligheder.
War for the Planet of the Apes er et fint punktum for en solid Trilogi, og har man set de 2 første, bliver man nød til at se hvordan det går Caesar og hans flok I dette, ihvettfald foreløbigt sidste kapitel i serien.
Ekstramateriale.
Ekstrameterialet består af en række spændende dokumentar programmer og slettede scener, der fint skildre tilblivelsen af filmen. Instruktøren Matt Reeves levere et ganske informativt dokumentarspor filmen igennem, og egner sig godt til den der vil vide mere om tankerne bag de enkelte scener.
Denne udgivelse indeholder ud over en almindelig Blu-ray også en 4K Ultra HD version af filmen, hvor billedet står 4 gange skarpere end på en almindelig HD Film. Dette kræver naturligvis, at man har både afspiller og fjernsyn, der kan vise denne version af filmen, ellers må man ”nøjes” med Blu-ray versionen, der bestemt også er flot overført både lyd og billedmæssigt.
Det er muligt at se filmen med Engelske, Danske, Svenske, Norske og Finske undertekster.
War for the Planet of the Apes er venligst stillet til rådighed af Twentieth Century Fox Home Entertainment Paramount.