Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Børnene Fra Sølv...
Børnene Fra Sølvgade billede

The Crow


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

Welcome to Mooseport (DVD)

17. februar 2005 af Aino Bredtved

3 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

Welcome to Mooseport (DVD) billede

Kampen om borgmesterposten (og dyrlægen Sally) i den lille søvnige flække Mooseport er hermed begyndt – Davids kamp mod Goliat…

Mooseport, er en lille søvnig flække i staten Maine. Du ved, en af den slags småbyer, hvor alle kender hinanden – alle hilser på hinanden om morgenen, alle accepterer hinandens små særheder, som f.eks en mand, der i filmen, åbenbart har en hang til at jogge nøgen rundt midt i byen, hvilket for alle åbenbart er helt ”normalt”. Her møder vi den lokale VVS-mand, Andy ”Handy” Harrison (Ray Romano), der ejer byens gør-det-selv forretning og som også ordner folks stoppede afløb og toiletter.

Byens borgmester er netop død af alderdom og man skal til at finde en ny egnet kandidat, da den tidligere præsident af USA, Monroe ”The Eagle” Cole (Gene Hackman) beslutter at slå sig ned i byen, hvor han ejer en sommerbolig. Hans eks-kone har fået alt andet af værdi, efter en grim skilsmisse, og han er fast besluttet på, at hun ikke også skal have sommerboligen. Byens spidser ser straks muligheden for en ny borgmester i Monroe og overbeviser ham om, at han bør stille op, ikke mindst fordi han ikke har nogen modkandidat.

Handy har været kæreste med dyrlægen Sally (Maura Tierney) igennem seks år, men han har aldrig taget sig sammen til at fri til hende, og det er hun rimelig træt af, så da Monroe inviterer hende ud, accepterer hun. Det er nok noget, der kan få den lidt småkiksede Handy op af stolen, for han bliver eddersplintrende jaloux, og i et anfald af skinsyge beslutter han, også at opstille til borgmesterposten – og her begynder historien om David og Goliat så at udspille sig.
Monroe regnede ikke med en modkandidat og da slet ikke den selv samme mand, som netop har installeret hans nye toilet.

Handy befinder sig pludselig i hele nationens søgelys, da det bliver kendt, at han opstiller overfor USA’s tidligere præsident. Handy har ikke meget forstand på politik, men er til gengæld meget populær hos bysbørnene. Så selvom Monroe fører klart i meningsmålingerne, haler Handy mere og mere ind på ham – Monroe har dog ikke råd til at tabe pga. sine økonomiske investeringer, og sætter alle sejl ind på at vinde. Han har medbragt en hel stab af folk, der starter en regulær valgkamp med beskidte kneb og hvad dertil hører.

Hvad der så sker, må man selv se filmen for at finde ud af, men mon ikke Handy vinder kæresten tilbage? Lad mig også sige, at handlingen er temmelig gennemskuelig, så man skal ikke forvente den store spænding – man skal nok heller ikke forvente de helt store latteranfald, for denne film er faktisk under middelmådig – den er egentlig ikke særligt sjov. Mooseport er simpelthen ikke stor nok til dem begge og det er denne film vel egentlig heller ikke.

Der er da enkelte sjove scener, men når man, som undertegnede, har set uendeligt mange afsnit af ”Alle elsker Raymon føles det som om Romano stadig spiller lidt den samme rolle, bare et andet sted – han er stadig den lidt kiksede fyr, der altid får sagt og gjort det forkerte, selvom han har de bedste intentioner.
Lad mig slå fast, at også jeg elsker Raymond, men overvejer, om ikke Romano skulle overveje en anden type karakter, når han optræder i en spillefilm, Handy minder simpelthen for meget om Raymond! Jeg kunne dog godt tænke mig at se Romano i en anden type film, for jeg tror faktisk på, at han kan spille andre roller, han har helt sikkert ”noget”, der kunne fungere i andre genrer også.

Gene Hackman, spiller som altid fremragende, her spiller han måske en smule på rutinen, for jeg har set ham levere meget bedre præstationer end denne her, bl.a. var jeg vild med hans præstationer i Mississippi Burning, Enemy of the State og som Lex Luthor i Superman-filmene for bare at nævne nogle få.

En af de mere underholdende figurer i filmen er Monroes eks-kone, som spilles af Christine Baranski, der har været med i bl.a. ”The Grinch”, ”Guruen” og ”Chicago”. Hun er lidt sjov som den hævngerrige eks-kone, der har besluttet sig for at rippe eks-manden helt ned til sidste øre, hun går oven i købet så langt som til at hverve stemmer til Handy.

Sally Mannis, dyrlægen, spilles af Maura Tierney og hendes rolle kan jeg ikke sige så meget godt om, hun spiller kun middelmådigt, og slet ikke så godt, som hun gør i den kendte serie ”ER” herhjemme mest kendt som Skadestuen, der tidligere har fostret så store stjerne som fx George Clooney, der spiller hun Dr. Abby Lockhart med stor overbevisning. Her i Mooseport er hun da meget sød, men heller ikke mere.

Den allerbedste i hele filmen er simpelthen Marcia Gay Harden, den kvinder leverer fantastiske skuespilpræstationer, uanset hvad hun spiller! Bl.a. spillede hun helt genialt som Celeste Boyle i Mystic River - læs evt. undertegnedes anmeldelse af filmen på DVD HER. Hun er virkelig en god skuespiller og helt klart den, der gør filmen værd at bruge tid på!

Alt i alt er det da en ok film, den er fin nok til en hyggeaften for hele familien, for den er helt uden vold og andre frastødende ting. Det er lidt som at se ”Alle elsker Raymond” med Gene Hackman som gæstestjerne, desværre bare uden Rays frygtelige forældre… Holy crap, som Frank ville sige ;o) Den kan desværre bare ikke snige sig op på mere end 3 stjerner, heller ikke selvom jeg er vild med Raymond.

Billedsiden var fin nok, passede godt til den lille søvnige by, lyden derimod var ikke noget at råbe hurra for, men ikke katastrofal.

Ekstra materiale:
- Slettede scener: 6 scener der ikke kom med, og det kan man måske godt forstå.
- Outtake reel: ret sjovt faktisk (næsten mere sjovt end selve filmen, her er de fejl og smuttere, der får skuespillerne til at sprutte af grin)
- Sova Reklame: reklame for en ikke eksisterende bil, med Gene Hackman, på engelsk og norsk (? Øhh…).
- Inside look: Trailer til ”Garfield” og ”Dodgeball”

Ekstramaterialet får også 3 stjerner, ikke prangende, men ok..

Filmen er venligst stillet til rådighed af
SF/Fox.

Titel: Welcome to Mooseport
Original Titel: Welcome to Mooseport
Premieredato: 1. februar 2005
Instruktør: Donald Petrie
Skuespillere: Gene Hackman, Ray Romano, Marcia Gay Harden, Maura Tierney, Christine Baranski
Spilletid: 106 min.
Selskab: Intermedia Production, SF-Film, 2004
Genre: Humor
Link: http://www.welcometomooseport.com




banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...