Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

The Crow
The Crow billede

Ringenes Herre: ...


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Artikel

Westlife - The Greatest Hits Tour (DVD)

9. november 2003 af Per C. Halling

2 stjerner Skriv en kommentar

Westlife - The Greatest Hits Tour (DVD) billede

Her kommer der så en koncertoptagelse, som der virkelig er knald på, hvis man da er fan af Westlife eller boybands . . .

Dette er en koncert med et af tidens hotteste Boybands – Irske Westlife i en optagelse fra Manchester Evening News Arena i Nordengland tidligere på året i april måned, hvor de trykkede den af med egne og andres numre foran et meget veloplagt og entusiastisk publikum. På denne DVD kan man opleve dem synge deres største hits live, samt i ekstramaterialet følge med dem på deres 4 måned lange ”The Greatest Hits Tour”, hvor vi er med musik- og sangprøver, på diverse spillesteder og med hele vejen (på kun 30 min !) frem til det sidste show i hjembyen Dublin, som sjovt ikke danner grundlag for denne optagelse/DVD. Lad det være sagt med det samme, at dette er en DVD primært for fans, for denne udgivelse har elementer og mangler, som indskrænker kredsen af mulige købere, som jeg i det efterfølgende vil komme ind på.

Video

Koncerten præsenteres i 16:9 format og står fint og klart og med udmærkede farver og god kontrast, med en klipning, som til tider kan minde lidt om Popstars/Idols. Her er der bare ingen, som stemmes hjem/ud eller modtager kritiske ord fra næsvise dommere, men kun masser af vilde fans.

3 stjerner ud af 6

Audio

Lyden serveres i enten Dolby Digital 5.1 eller 2.0. På flere koncerter jeg har lyttet til, er der ikke den store forskel, men på denne er der, så vil du have følelsen at være tilstede eller bare have den bedste lyd ud gennem dine højttalere, skal du holde dig til 5.1 lyden, for her er lyden renere og med mere dynamik, 2.0 lyder på nogle numre lidt indeklemt. Så kan du selv bestemme om du vil have billeder på eller ej.

3 stjerner ud af 6

Menu og Tekster

Menuerne er animerede og meget farvefulde, ledsaget af et loop fra et af deres største hits og masser af skrigende fans lyde. Hvis man ikke lige er, lidt hurtig tænkende kan det være svært at finde alt ekstra materialet. Det er heller ikke muligt at hoppe direkte tilbage til hovedmenuen på undermenupunkterne, med mindre du trykker på stop-knappen og starter disken op igen.

Tekster er der ingen af, så stakkels de fans, som enten er for unge at kunne forstå engels eller dem, som ikke har lært engelsk rundt om i verden, så alt i alt kan jeg her ikke give mere end . . .

1 stjerne ud af 6

Ekstra Materiale og Track Liste

Ekstra materialet består af 4 musikvideoer, der ikke tidligere er blevet udsendt på DVD, bl.a. videoen til den nye single ”Hey Whatever”, hele 2 udgaver af videoen til sangen ”Tonight” og der er også en alternativ version af et af koncertens numre - ”When You’re Looking Like That”. Alle musikvideoerne er i kun Dolby Digital 2.0. Man har mulighed for at komme på rundvisning bag scenen med Shane Filan og Kian Egan som guider og der er også blevet plads til 2 interaktive spil, hvor der indgår ekstra optagelser af forskellig art. Ekstra materialet har en samlet spille tid på godt 40 minutter og er sikkert guf for fans, men på mig virkede det alt for vel produceret og glat. De også her manglende tekster trækker også stort ned.

1 stjerne ud af 6, men 3 ud af 6, hvis du hører til dem, der ikke behøver undertekster.

Track Listen indeholder både klassikere og sange som er skrevet direkte til Westlife.

What Makes A Man
Swear It Again
When You’re Looking Like That
If I Let You Go
Tonight
Flying Without Wings
My Love
Bop Bop Baby
Queen Of My Heart
Get Around
Do You Love Me
Twist & Shout
Great Balls Of Fire
Kiss
Fool Again
Swear It Again
Written In The Stars
Unbreakable
What Makes A Man
World Of Our Own

Konklusion

Dette er en rigtig hurtigt produceret DVD for at tilfredsstille bandets mange fans indtil det næste album udkommer og de vil sikkert sluge den råt og købe den på stedet. Os andre derimod vil nok nøjes med at se deres videoer på MTV eller en af de andre musikkanaler, hvor deres sange spilles eller promoveres. Personligt krummede jeg alt hvad, der kunne krummes i numre som ”Tvist and Shout” og ”I Get Around” som jeg slet ikke syntes, at de kan synge med den energi, der normalt kendetegner disse sange og i Prince’s ”Kiss” går det helt galt. Dog vil jeg dog sige, at i boyband-numre anno 2000+ som fx ”World of Our Own” eller ”If I Let You Go” er de gode nok.

Med de samtidige manglende tekster på ekstra materialet, kan jeg derfor kun anbefale denne koncert til fans af Westlife, for dem får koncerten 4 ud af 6 stjerner, os andre kun 2 ud af 6 stjerner.

DVDen er venligst stillet til rådighed af BMG Danmark.

Titel: Westlife - The Greatest Hits Tour
Original Titel: Westlife - The Greatest Hits Tour
Premieredato: 6. oktober 2003
Genre: Andet
Link: http://www.westlife.com
Westlife er ... Nicky Byrne, Bryan McFadden ...
Westlife er ... Nicky Byrne, Bryan McFadden ...
... Mark Feehily,  Shane Filan ...
... Mark Feehily, Shane Filan ...
... og Kian Egan - Til venstre kan du se dem allesammen på scenen i Manchester i England.
... og Kian Egan - Til venstre kan du se dem allesammen på scenen i Manchester i England.


banner
Overskrift Højre Block
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora
Vaiana 2
It Ends With Us ...
WICKED



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...