Skriv en kommentar
Svigermors drøm
Richard er prototypen på enhver svigermors drøm: Han er pæn og vellidt, ansvarsfuld og respekteret. Samtidig en ledertype og alfahan, der bruger sine evner både på rugbybanen og på at sende flirtende blikke til det modsatte køn. Han får hurtigt kapret Lara (Róisín Murphy), en sød pige han har udset sig. Og som vi fornemmer, får Richard, hvad han vil have.
Skolen er netop afsluttet, og luften emmer af forventning og glæde. Snart skal alle vennerne begynde på universitetet og et nyt livskapitel begynde. Men til en fest indtræffer tragedien som et lyn fra en klar himmel. Udenfor i skumringen, hvor skyggerne er lange og ansigterne utydelige, begår Richard en forfærdelig forbrydelse. Og pludselig er verden vendt på hovedet.
Skyld og paranoia
What Richard Did fokuserer på efterdønningerne af Richards ugerning. På de moralske tømmermænd, der efterlader den før så populære vidunderknægt i et vakuum, hvor skylden og paranoiaen gror side om side og fordærver hans sind. Selv Richards far (spillet af danske Lars Mikkelsen) har svært ved at balancere mellem kærligheden til sit eneste barn og foragten for det uhyre, forbrydelsen med et dystert trylleslag har forvandlet Richard til.
Filmens billedside er holdt i frostkolde og blygrå nuancer, der understøtter den tilstand af sorg og mistænksomhed, der rammer det lille, irske forstadssamfund. Richard (Jack Reynor) selv er desværre den mindst overbevisende karakter i tragedien. I en scene, der nok skulle have været hjertegribende, bryder Richard sammen i familiens sommerhus og knuger puder til ansigtet mens han skriger og hulker. Desværre virker seancen mest af alt lettere komisk.
Kunstfilmens retorik
Man kommer derfor aldrig helt ind under huden på en historie, der ellers har potentiale og er baseret på den irske roman Bad Day in Bad Rock. What Richard Did bruger kunstfilmens retorik – filmen vil gerne sige mest mellem linjerne, og generelt er dialogen yderst sparsom og tempoet langsomt. Men fordi vi ikke lever os helt ind i karaktererne, er resultatet snarere, at filmen bliver en anelse kedelig.
