Skriv en kommentar
Flotte billeder er ikke nok i længden
I sin rene historie er Wind River en meget simpel film – der er sket et mord, og nu går jagten ind på at finde ud af hvordan det er sket, og hvem der er gerningsmanden. Det er et ældgammelt plot, så der er intet nyt under solen på den front. Selv det kolde vinterscenarie, som Wind River foregår i, er blevet brugt talrige gange til samme morderiske fortælling. Tankerne ledes derfor naturligt hen på klassikere som Fargo og Insomnia. Især sidstnævnte film, Insomnia, trækker Wind River tydelig inspiration fra. Spørgsmålet er så, hvad denne film gør for at adskille sig fra de andre film den minder så meget om, og svaret er, desværre ingenting. For skønt utroligt smukt landskab, og troværdige skuespilpræstationer, har man fra start til slut en fornemmelse af, at man har set det hele før. Der er en der er blevet myrdet, gad vide om de finder morderen?... Der skal stor kreativitet til at få en velkendt historie til at virke fangende, og her kan instruktøren, Taylor Sheridan, desværre ikke følge med. Flotte billeder er ikke nok i længden.
Poetisk og deprimerende
Jeremy Renner er en sjov skuespiller. Man tænker sjældent på ham, men han formår stadig at være fuldstændig perfekt i de få store roller han har fået i sin karriere. Ligeledes er han her særdeles velspillende som den indbidte jæger, Cory Lambert, og han formår virkelig at kommunikere de tunge følelser smukt i hans kolde grå øjne. Elisabeth Olsen beviser også her, at hun er klart mere talentfuld end sine to kendte tvillingesøstre, og at hendes fremtid ser meget lys ud. Skuespillet er fra alles sider generelt tip top, men vores to hovedpersoner skulle alligevel fremhæves.
Wind River er klart bedst i starten, hvor mystikken bærer filmen frem og man bliver introduceret til det barske landskab og de skæve karakterer. Filmen bruger meget reallyd, dvs. ingen musik, men de få gange hvor soundtracket får plads, kan man nyde de smukke og hjemsøgende toner af selveste Nick Cave og Warren Ellis. Det giver Filmen et poetisk og dystert sindelag, der svinger smukt i flæng med den majestætiske natur. Hen mod tredje akt mister Wind River dog meget af sin mystiske aura, og volden intensiveres. Det hele bliver en anelse for meget, og især en voldtægtsscene er meget ubehagelig at være vidne til. Den sjælelige tilgang til historien bliver med den scene knust, og ind kommer en mere deprimerende fortælling, som afslutter filmen. Det er synd at slutte af med denne dårlige smag i munden, og det gør desværre filmen så deprimerende, at man hellere vil glemme den end huske den.
Wind River er en meget kold film, men inde bag det kolde ydre gemmer sig en større historie om liv og død. Den er meget poetisk, smuk og velspillet. Desværre fokuserer historien til sidst mere på død end liv, og det hele bliver en anelse for ubehageligt. Wind River er koldt med koldt på, den perfekte film til dig, der godt kan lide at dvæle ved negativiteten.
