Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Børnene Fra Sølv...
Børnene Fra Sølvgade billede

The Crow


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

Windfall (DVD)

20. august 2003 af Claus Larsen

1 stjerner Skriv en kommentar

Windfall (DVD) billede

En katastrofefilm - bogstavelig talt

Dette er en advarsel mod en film med den ellers poetiske titel Windfall. Instruktøren bag filmen er Gerry Lively som de fleste heldigvis ikke kender. Han er filmfotograf og det er han formentlig bedre til en instruktionen af skuespillere. Spørgsmålet er om han tidligere har set film.
Windfall er historien om to kasinotyve, der efter et mislykket kup får arbejde på det selvsamme kasino, som det har forsøgt at røve. Kasinoet ligger i det caribiske øhav, og dets chef mener at hans egen sikkerhedschef skummer fløden lige rigeligt og vil derfor gerne have to røvere til at kigge efter ham. Lyder det troværdigt. Nej, men filmens plot er så utroværdigt igennem hele filmen, at man undervejs må gribe sin kæbe, der i måben over den elendige historie må forlade sin plads ved overmunden. Det viser sig naturligvis, at de to røvere gerne vil hjælpe og at de pludselig er blide som lam og ærbære som jomfruer, hvilket også er hamrende utroværdigt. Sikkerhedschefen er et dumt svin af den gamle skole, og man skal ikke have set mange dumme svin på film for at vide, at han sikkert er interesseret i de mange penge. Pludselig dukker der en orkan op ude i Atlanterhavet. Den er på vej med rasende fart og kan danne et perfekt udgangspunkt for røverne til at stikke af med pengene. En lille og ganske ubetydelig sidehistorie finder sted på selvstændigt meteorologisk institut for at fylde de forlangte 90 minutter ud.
I rollerne som tyvene ser vi skarptskårne Casper van Dien (Starship Troopers) og kultfiguren Robert Englund, der spillede Freddy Krueger i Nightmare on Elm Street-filmene. Han kan faktisk ikke spille skuespil, men som et lille kuriosum har han en lommekniv, der i udfoldet tilstand ligner barberbladshånden fra gyserfilmene.
Filmen er optaget i Rumænien med stort set rumænske filmfolk på de tekniske pladser. De er ganske billige, og man skulle ikke tro at filmen budget var stort mere end en halvfærdig dogmefilm, var det ikke lige for de fyrige orkanscener, der med fortællemæssig omhu er proppet ind i filmen. At den så skal fylde på hylderne i danske videobutikker er en meget stor beklagelse. Prøv at undgå den så vidt muligt.
Hvad skal man honorere en halvanden times film, der er så elendig, at man tror det er løgn. Enhver kliche er en fornærmelse mod den, der har brugt penge på den og dens komplet tåbelige afslutning er så langt hen i stormvejret, at man et øjeblik håber, at hele filmen har været selvironisk (som Starship Troopers). Filmen er en slags Dum Dummere uden at vide det. Roberts Englunds lommekniv hiver en ufortjent stjerne ud af posen.

Filmen er venligst stillet til rådighed Buena Vista Home Entertainment

Titel: Windfall
Original Titel: Windfall
Premieredato: 30. juli 2003
Instruktør: Gerry Lively
Skuespillere: Casper van Diem, Robert Englund
Spilletid: 90 min.
Selskab: Buena Vista (2002)
Genre: Action


banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...